H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Wulff til H.C. Andersen 4. august 1853

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 4. august 1853
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 255. Fra Henriette Wulff.

Düsternbrook ved Kiel d. 4d August 53.

Min kjære gode Andersen! I Aftes lidt efter jeg var flyttet her ud, mod­tog jeg Deres Brev fra Odense, det var et godt Varsel! Tak for hvær venlig Tanke, hvært venligt Ord, som De har skjenket mig saa mange af, til min Trøst og Glæde.

I Dag er De nu atter tilbage paa Silkeborg, det beroliger mig at vide Dem der, dog - var det endnu bedre syntes mig, om De gik til Weimar, gjør De ikke det, kjære Andersen? hvad? Kunde det ikke adsprede Dem, De glædede Deres Ven, der har bedet Dem komme til sig, og hudsk paa, hvor uendelig mange Mennesker De vilde berolige ved at fjerne Dem for øjeblikke[t] fra dette stakkels Land, hvor Dødens Engel mejer ned for Fode - dog - jeg maae uvilkaarlig tænke paa Fortællingen om Salomons Hofmand der rejste til Egypten,2628 - De kjender den, da den er i hvær Mands Tanke og Mund i denne Tid, og det forekommer mig ofte reent galt af mig, at jeg er rejst fra Chr og mit lille kjære Hjem, der i Classens Have, dog det var Doctor og de Andre der vilde have mig afsted, og Chr: skal nok atter snart ud med Holger Danske igjen, saa er jeg rigtignok meget eensom derude i denne alvorlige ængstelige Tid; naa, nu er jeg her, føler mig Legemlig næsten ved de gamle Kræfter, dog har det Anfald taget meget paa mig, og efterladt en besynderlig, selv for mig, usædvanlig Bleg­hed, men det kommer vist ogsaa af den idelige Angst jeg gaaer i for Chr: min kjære elskede Broder, der er den Eeneste af os Alle, der er saa nær Byen og maa jo i Forretninger gaae derind. Broder Peter er til Søes, Henny er atter sejlet bort med Cadet-Skibet efter en gandske brillant Examen, det søde Barn har taget ombord, han er Lyspunktet for os Alle, han er saa barnlig og dog rolig fornuftig, og naar vi Andre klage lidt over ikke at skulde see ham, saa er han den der sætter Mod i os Andre, det velsignede Barn! ­

Her er i Grunden smukt, hvor vi boe, højt til Vejers, med Udsigt over Fjorden - men Hjertet til at nyde det ret, har man jo ikke. Med Koch gaaer det godt, jeg synes han er lidt bedre, end da han gik til Badet, baade han og Søster Ida hilser Dem paa det Venligste, de have taget det meget roligt, at blive standset her, naar blodt de vide deres Børn ude af Byen. - Nu skal Linieskibet Danebrog;2629 Havfruen, som De veed Broder Peter er Chef paa, og Valkyrien, hvor Henny er ombord, gjøre en Kryds­tour sammen; naar saa bare det var sandt, som man siger, at Holger Dan­ske skal escortere Kongen, der paa Ægir vil gaae til Bornholm,2630 for at blive der i Nogen Tid, saa vidste jeg Chr: paa Bornholm og saa var jeg roligere. Jeg er gandske af Deres Mening, helst at søge et Sted til Ophold, der baade var lidt behageligere og billigere, thi Stemningen er slet ikke venlig her mod de Danske, og her er uhyre dyrt, for hvad jeg har brugt her, kunde jeg have været nede i Italien, og jeg vilde ogsaa gaae lidt videre men, - det der holder, er den nære Forbindelse med Hjemmet, 3 Gange om Ugen Dampskib, der udgjør vores, især min eneste Glæde, at gaae der ombord til Brødrenes Kamerater2631 der ombord, og høre lidt, modtage Breve, og faae muntlige Hilsner fra Chr: da han altid er der ombord til det sidste Øjeblik de gaae fra Kjøbh:, vi synes det er en Slags Tilnærmelse i Adskjellelsen. - - Deres Vers ere jo dejlige og gjør godt at læse, tak at De skrev dem, og sendte mig dem. - Veed De en Ting der bestandig smerter mig, at da jeg var angreben, jeg følte en saa stor Rædsel for at døe, var det ikke meget slemt af mig Andersen? Jeg bad Gud saa intrængende at lade mig leve - og jeg lever. Jeg synes, at naar man har en fuld Forvisning om Guds Naade og Tilgivelse, om det evige Liv, maatte det være saa let at døe, hvem vilde ikke gjerne have det Bedste? - og dog - jeg kan ikke forene den Rædsel for Døden dermed, og er meget bedrø­vet derover, siig mig Deres Mening, kjære Ven. Hvad der trøster mig er jo, at der er sagt: »At Døden er den sidste Fjende der overvindes«! De veed Paulus2632 siger det, altsaa erkjendte han da Døden som en Fjende. ­Men veed De en Ting jeg troer, at det er tillige med denne Sygdom en Ejendommelighed ved den, den uhyre Ængstelse der gaaer foran den og med den. Og nu vil vi ikke tale mere herom, men fatte Mod, være trøstige, stolende paa Guds Naade, hans Villie skee,:

»Ryst bort min Angst, kun Dig jeg see,

I Jesu Navn, Din Villie skee.«

Har De fundet ved Deres Tilbagekomst til Silkeborg et gammelt Brev fra mig fra Møen? Har De ikke vil De da erkyndige Dem derom, og helst brænde det, da jeg fortryder, at have gjordt Løjer med en lille Jomf: fra Stege, ak dengang troede jeg det Alt en lille Ubetydelighed der alt var tidende. Siig mig saasnart De muligen kunde fatte den Beslutning at gaae til Weimar, eller om De bliver i Silkebg. - Koch har lejet her paa en Maanet, jeg kun for otte Dage, da jeg saa maaske gaaer lidt til Itzehoe, men skulde Henny til den Tid faae permission og komme her, saa bliver jeg jo her, for at leve lidt med den lille Lysalf. - Kieler Fjord er smuk i Dag, saa blank som et Speil, Dampbaade, store og smaa Skibe og Baade glide hende over dens stille Flade, ikke et Blad rører sig, saa stille er det, lige udenfor mine Vinduer har jeg en Skov af Grantræer, der staae ranke og alvorlige, lidt længere nede ad Skrænten, Løvtræer, og Blomster-Anlæg; paa den anden Side Fjorden frodige Kornmarker, hvoraf Mange alt ere gule, og modne til Høsten; ak hvem der var det af os Mennesker, men vi blive det jo aldrig her.

Men nu Levvel, for i Dag, kjære gode Ven, tak for Deres Brev, det gjorde mig godt, skriv ret snart igjen, add: blodt Deres Brev: Bellevue, Düsternbrook, bey Kiel. - Skriv til Chr: saa er De rigtig god,2633 ja det veed Gud det er De! Han er meget eene i denne Tid, skyndt jeg er hierteglad i disse Dage, Frederik Lund2634 er i Kjøbh. med sit Skib, og boer i Land ude hos ham, De kan begribe, hvor det er rart for mig at tænke. Lev vel, skriv snart! Gud velsigne Dem.

Som altid Deres søsterlige Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost