Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 15. august 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Silkeborg den 15 August 1853.

Min kjære, søsterlige Veninde!

Tak for Deres kjære Brev; De er vel nu fuldkommen vel vil jeg haabe, og finder Dem tilfreds i Deres Exil omgivet af Skov og Fjord. Jeg føler mig hyggelige[re] og tryggere ved at være igjen paa det romantiske Silke­borg uagtet vi kun er 6 Mile fra Aarhuus hvor Sundheds Tilstanden ikke er god. Efterat jeg i Odense sidst havde afleveret Brevet til Dem, gik jeg endnu mange Timer før Posten kom, som jeg skulde med, jo længere jeg gik, jo mere ilde følte jeg mig, min Phantasie bearbeidede saaledes min Mave, der havde lidt Skjæren at jeg tilsidst fik Angest for Cholera, der under Reisen til Middelfart tog saaledes til, som om det var en ond Mare der rend mig, men saa snart jeg kom over lille Belt og havde Foden paa jydsk Grund, var det Onde, som blæst bort og jeg rullede freidigt til Weile hvor jeg kom Kl 2 om Natten og maatte vente til opad Dagen før Posten kom, der gik videre Nord paa; imidlertid besøgte jeg Orla Leh­mann,2635 som boer her, hos ham traf jeg Constantin Hansen2636 med Kone og Børn, vi spiiste Frokost sammen, sluddrede lidt og jeg maatte love, paa Tilbageveien, om mueligt at blive et Par Dage hos Lehmann. Over Hor­sens, hvor jeg tog Extrapost, kom jeg om Aftenen efter Klokken l0 til Sil­keborg. Her komme i denne Tid mange Besøgende for at see denne deilige Egn, De vil i 3 Nummere af »Dagbladet (5te 6te og 8 August 1853) see en Beskrivelse skrevet af Redacteuren Bille;2637 jeg har nu senere skrevet een i min Maneer, som rimeligviis kommer i næste Folkecalender.2638 Man er meget tilfreds med den og jeg troer den er aldeles beskueliggjørende. Mellem de mange Besøgende, jeg her er truffet paa, var forleden Jerichau med Kone, Børn, Jomfru og Pige; de vare meget henrykte og særdeles til­freds med Opholdet; ogsaa Forfatteren Carit Etlar (Brosbøll)2639 har været her, den ene Vogn fuld kommer efter den anden og Skovene lyder alt med Posthorn Skrald og Pidskesmæld, saa Ørnen flyver tung hen over Skoven, det aner ham nok at det smælder ham paa Reise. ­

Den 5 August var her Fru Drevsens2640 Fødselsdag, men paa Grund af Tiden, de sørgelige Efterretninger fra Kjøbenhavn, Cholera her nær ved os, blev alle Lystighederne i Skoven opgivne, vi bleve hjemme, var her i en større Kreds og ved Bordet blev afsjungen en Vise, som jeg havde skrevet før jeg reiste til Fyen, i det jeg den Gang ikke troede at komme her tilbage; den er ikke videre i poetisk Henseende, men har dog en Tinte af Locali­teterne her og jeg vil derfor afskrive Dem den, De seer i sidste og næst­sidste Vers at den er skrevet til at afsynges ude i Skoven, nu blev den sjunget i Stuen, men vi tænkte os under de grønne Træer og det maa De nu ogsaa.

Fru Malle Drewsens Fødselsfest

den 5 August 1853 paa Silkeborg.

Mel: Menuetten af »Elverhøi«.

Om Jylland Mange det kun veed,

»Der gjør man Jydepotter!«

De veed ei Landets Deilighed,

Det Høiland ret for Skotter,

Det Schwarzwald med Skov-Eensomhed,

En Skjønhed værd at males,

Og tales om det første Sted,

Om Silkeborg der tales.

Dampvognen snart paa jernlagt Vei,

Her flyver over Heden,

Det bliver Faae, som standse ei

Ved dette danske Eden.

Her groer en By og groe den vil,

Den er alt godt paa veie,

Hver anden jydsk By kommer til

For Silkeborg at neie!

For ni Aar siden fik den Liv,

Ved mandig Kraft og Snille,

Hos Manden stod og staaer en Viv,

Hans Solskin mildt og stille;

Den Sum af Ægtekjærlighed,

Som giver Livet Glorie,

Blev hans, og kommer ikke ved

Vor Silkeborg Historie!

Dog ved det Solskin hun har bragt,

Blev Tankens Spirer fremmed',

Fra Qvinden, fra den blide Magt,

Just hjemligt gjøres Hjemmet;

Og derfor, gjennem Tidens Flugt,

Den lader groe det Bedste,

I Sange hendes Navn sig smukt,

Til Silkeborg skal fæste.

Den unge Slægt ved Guden-Aa,

En Sang om hende qvæder,

De til Fru »Malles Bænk «2641 vil gaae,

Til hendes Yndlings Stæder,

Ud til »Olymp «, til »Kilderne«,2642

Ud her, hvor vi os leire.

Her Lykkens Dage tidt hun see,

Tidt hendes Fest vi feire!

En Venneviv det er en Skat,

En Guldmønt hele Livet,

En Lykkensblomst i Hjemmet sat,

For alle Tider givet.

For hende lyde her vor Sang,

Lad høit Musiken klinge;

Vi hende, under Skovens Hang,

Et trefold Hurra bringe!

See det var den Vise!

I dette Øieblik fik jeg Brev fra Kjøbenhavn fra Deres Broder Chri­stian,2643 hvem jeg forleden havde skrevet til og sendt de Vers jeg havde oversat for ham; det er et prægtigt Brev jeg har faaet, saa hjerteligt, saa velsignet; han fortæller mig om sit Besøg i St Petersborg, sin Sammentræf­fen med Keiseren og at han er blevet Commandeur af St Anna Ordenen;2644 jeg faaer ogsaa af Brevet at vide at den 15 August, altsaa netop i Dag, er det Deres Søsters og Svogers Sølvbryllup! havde jeg vidst det et Par Dage forud, saa at de kunde til denne Dag have faaet Brev fra mig, da havde jeg skrevet til dem begge og bragt min Lykønskning, nu kan den først komme flere Dage efter, og derfor overdrager jeg Dem at bringe den! Hils de kjære Mennesker paa det hjerteligste. Jeg veed at Dem vil det fornøie at høre, hvor meget godt jeg hører om Deres Yndling Henny. - Lieutenant Vigant Falbe2645 er her paa Silkeborg, jeg spurgte ham nyelig om hvorledes Henny var og han roeste ham i høi Grad, som »flink, practisk, flittig, velopdragen-« kort en heel Række velsignede Udtrykke brugte han, kort han er »en rigtig Sømand«. - Jeg veed at det vil fornøie Dem at høre, thi det var til mig naturligviis den rene aabne Sandhed og han talte med særdeles Varme om Deres »egen Henny«, - er han i Kiel da hils ham fra mig, ligesom ogsaa de to ældre Brødre. - I Kjøbenhavn tager det Gud skee Lov betydeligt af med den ulykkelige Sot, og dog ere Folk vistnok ikke forsigtige; jeg fik Brev for nogle Dage siden fra en troværdig Mand2646 der skrev: »efter paalidelige Folks Forsikkring blev der næstsidste Søndag fortæret, paa Tracteurstederne uden for Vesterport, fra Tivoli og til Al­leenberg - sex tusinde Portioner Rødgrød, og drukket alt det Øl og den Punsch, som der kunde erholdes. «

Det er rigtignok Forsigtighed.

Imorgen2647 vente vi her til Silkeborg et lille Dampskib fra Randers, det er 12 a 14 Miil det har at gaae af Gudenaa, altsaa den længste danske Flod Seilads. - Den smule Lyng her ligger i Brevet, er taget ude ved »H. C. Andersens Bænk paa Aasen«2648 her ved Silkeborg.

Og nu hjertelig levvel!

Deres broderlig hengivne H. C. Andersen.

[Udskrift ]

An Fräulein Henriette Wulff

aus Kopenhagen

Düsternbrook bey Kiel.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus