Dato: 19. august 1853
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 257. Fra Henriette Wulff.

Eckarts Have ved Kiel d 19d August 53.

Min kjære Andersen! De kan neppe tænke hvilken Uro Deres lange Taushed forvolder mig, det er over 14 Dage siden jeg fik Deres sidste Brev, og da skrev jeg strax til Glorup, og nogle Dage senere til Silkeborg, men har Intet hørt fra Dem siden; med Guds Hjelp er De rask, men lad mig endelig snart høre det af Dem selv! I Morgen forlader jeg dette, og gaaer med Slesvig hjem til Classens Have og min kjære Chr: som jeg jo længes uhyre efter. Luften her har haft en meget gavnlig Virkning, og jeg føler mig styrket efter det slemme Anfald, og haaber nu om Gud vil, at staae mig derhjemme, det er jo nu meget bedre. Om en otte eller 14 Dage kommer Koch's tænker jeg; og seer vi vel snart Dem, kjære Ven; dog bliv De hellere borte saa længe som mulig, det er i Grunden det rigtigste; under­tiden har jeg nok Lyst at blive lidt længere borte, men een af Grundene der driver mig afsted, er at det er saa kjedsommeligt dyrt et Ophold her, saa jeg ødelægger os gandske, at her er meget ubehageligt at boe mellem disse Tydskere der see skjæft til os er jo en Bisag. ­

I Dag er det en rigtig Storm, og vedbliver den i Morgen, bliver Hjem­farten temmelig gyngende, men det er jo et herligt Fartøj, og en flink Captain. Af Bladene vil De have seet, at Cadet-Skibet2649 er gaaet i Øster­søen igjen, saa vores Henny er Gudskelov til syes, og ikke i Byen; fortalte jeg Dem sidst, at den søde Dreng har staaet sig saa brillant til sin Examen ombord, og bliver roest i Alle Henseender; ja vi har rigtignok herlig Glæde af ham, den lille vordende Viking, der træder i sine mødrende For­fædres Fodspoer!2650 - I denne alvorlige Tid, hvor man dobbelt længes efter de kjære Fraværende, kan jeg aldrig beskrive Dem, hvor mine Tanker have beskjæftiget sig med Dem, og for hvær Dag der gaaer uden Efterretninger tage disse Tanker ny Skikkelser, og ofte ret ængstlige og alvorlige, derfor kjære Andersen skynd Dem at rive mig ud af alt dette, og lad mig vide noget ret Ordentligt om Dem, om disse 14 Dage, der ere gaaede uden et Ord. Disse Linier ere skrevne i stor Hast, for at faae dem ind med Budet der gaaer nu til Byen, og de vil sige Dem at vi har det, efter Omstændig­hederne godt, og stor Længsel efter Alle at samles i Hjemmet; - - - ak hvor Mange vil der ikke være, der da først ret føle Savnet af de Bort­revne! Og hvor maae de ikke takke Gud, der ikke har at begræde nogle af de Nærmeste og Kjæreste!

Nu Gud velsigne Dem, min kjære Ven! Ida og Koch hilser Dem ven­ligst. Send Deres Svar herpaa til Classens Have , og endelig snart , om saa kun et Par Ord, men kan De, da jo fleer jo bedre! ­

Fra Chr: havde jeg Brev i dette Øjeblik, han har det godt, og glæder sig til at jeg kommer hjem, og jeg ikke mindre til at komme hjem til ham. Lev vel, lad mig endelig snart høre fra Dem, det er mit Omqvæd.

De omfavnes oprigtigen af

Deres søsterlige Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost