Dato: 3. september 1853
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 259. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 3die Sept. 53.

Min kjære gode Andersen!

Da jeg een af de sidste Dage af mit Ophold i Kiel modtog Deres sidste kjære Brev, tænkte jeg strax at skrive ved min Hjemkomst, men blev for­hindret ved Broder Chr's Bortrejse med Holger Danske;2655 ved at arran­gere lidt for ham, og da han var borte, kom Koch's, der vilde at jeg i min Eensomhed ikke maatte blive herude i Classens Have, men var hos dem i Byen, til Chr: atter var hjemme, som nu er, og Alt gaaer igjen i sin stille rolige Gang i al Landlighed, og det første Brug jeg gjør af denne min Rolighed, er at tale lidt med Dem, min kjære gode Ven, og takke Dem for to Breve, det eene der kom Dagen efter mit Sidste var bortsendt, og bero­ligede mig for Dem, og viste mig at min Ængstelse havde været uden Grund, Gudskelov!

Om De nu har løsrevet Dem fra Silkeborgs Dejlighed, veed jeg ikke, og om vi snart kan glæde os til at see Dem her, er Noget jeg ret længes efter at vide. Efteraaret er kommet for Alvor, Aftnerne blive lange, i Byen troer jeg nu at Sygdommen er saa godt som ophørt, saa nu samles vel snart alle adskjildte Venner, lykkelig den der da Ingen savner. De, kjære Andersen, har jo mistet Flere, dog ikke af Deres Allernærmeste, dog Savnet er der jo altid; - dog hvem har ikke Savn her paa Jorden, af Alleslags! Det er med en inderlig taknemlig Følelse jeg i disse Dage sidder her i vores hyggelige Hjem med den elskede Broder Chr: jeg veed Ida med Alle Sine glad og tilfreds i sit Hjem; min Broder Peter, ligger med sin Fregat her i Sundet, medens hans Kone og Børn, boe ved Stranden, hvor han ofte tager i Land og besøger dem; saa Gud naadigen har holdt sin Haand over os, seer De min Ven, og vi kunde jo aldrig takke ham nok derfor!

Men hvilket Vejer! Det er saa mærkelig koldt, blæsende, regnende at jeg allerede lægger i Kakkelovnen for at opvarme min forfrosne tropiske Natur, der er nær ved at stivne, og det er ingen ringe Fristelse for mig, naar Breve fra Vestindien og Portugal lokke mig til at komme tilbage til de kjære skjønne varme Lande. Hvad der bliver af mig til Vinter veed jeg reent ud sagt slet ikke endnu, thi jeg vil ikke tale til Chr om den mindste Forflytning, saalænge han endnu har sin Skib's commando, da jeg eene og allene vil rette mig efter hvad der kan være ham fordeelagtigst og tjæn­ligst. Imidlertid flyve blodt mine Tanker afsted til Soel og Varme, men selv sidder jeg rolig og fryser »redlich« som Weyse sagde.

Tak, kjære Andersen, for hvad De fortalte mig af en Officiers Mening om vores Henny. Gudskelov hører vi kun een Mening om ham, det søde Barn, og den saa glædelig! Han har staaet sig saa brillant i Sommer til Søes, og viser at han virkelig er skabt til den Bane han har begyndt paa, naar nu Gud giver ham Held, thi uden det er en Sømand dog Intet, selv med den største Dygtighed og Insigt. ­

Jeg er meget længselsfuld efter at vide hvad De har skrevet i Sommer, om der er fremstaaet een eller anden lille »Historie« dog har De maa­ske ikke været stemt til at digte »Historier« hvor den i Virkeligheden, var saa alvorlig og sørgelig. Men vi har jo ogsaa, saa dejlige af Dem at det er utaknemligt at forlange flere! Maaske vil dette komme til Silkeborg efter De har forladt, men De skrev, at man der vilde vide Deres Opholdssted og sende Breve efter Dem, og saaledes gaae disse Linier ud i Verden for at opsøge Dem, bringe Dem vores kjærlige Hilsner og Ønsker og Haab om snart igjen at see Dem! Chr: er paa Holmen i Dag,2656 her er en Skyden ude paa Rheden som var Kongen selv i Farvandet, det kan jo ogsaa være han er, snart kommer Chr: saa faaer jeg vide hvad det betyder.

Nu Farvel, kjære fortreffelige Andersen, Hvor skal det blive herligt at see Dem igjen! Gud bevare Dem, og føre Dem rask og glad tilbage til alle deres Venner.

De omfavnes oprigtigen i Tankerne af Deres

systerlige Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost