Dato: 8. oktober 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Friederike Serre, f. Hammerdörfer
Sprog: dansk, tysk.

Kjære Fru Serre!

Allerede for et Par Uger siden skulde De have havdt Brev fra mig, til Tak for Deres hjertelige Skrivelse og Deres venlige Indbydelse at see mig i Maxen, men jeg har ikke skrevet fordi jeg var i Kamp med mig selv om jeg skulde reise fra Danmark eller blive. Jeg var paa Silkeborg hørte hver Post-Dag fra Kjøbenhavn hvor Choleraen vel var i aftagende, men hvor dog endnu daglige fler døde, det var mig ikke mueligt at fjerne mig længere fra Hjemmet end jeg var, og da endelig Efterretningen stadig lød bedre, fordi jeg endnu er Frygt for at det kunde slaae om med denne Bedring, blev det Tilfældet raadede min Læge mig [overstr: at] hellere at reise bort; jeg var endnu uvis om hvad der vilde skee, da jeg, gik fra Silkeborg til Sorø, hvor jeg tilbragte en otte Dage hos Digteren Ingemann, her hørte jeg hvorledes / daglig det tog af med Døsdsfald inde i Staden, og da min Længsel efter at see de Kjære der, Gud har ladet mig beholde, bestemte jeg mig til at opgive Reisen til Dresden for iaar og endelig at komme til Kjøbenhavn, der fra vilde jeg da skrive Dem til. Jeg reiste og netop ved min Ankomst til Byen var skeet et Omsving til det værre, den Dag jeg kom var 9 Angrebne af Soten, det virkede ikke godt ind paa mig, imidlertid tog det dagligt af igjen, saa jeg levede i Tvivl om at blive eller reise. Mine samlede Skrifter komme just nu iaar ud her i Danmark, min Nærværelse her var i den Henseende af Vigtighed, især da allerede henved 20 Ark Korrectur ventede mmig, jeg blev altsaa og har været her nu i 4 Dage, men de første 8 Dage følte jeg mig aldeles angrebet / af Luften her, følte de samme Fornemmelser, de andre der ere blevne sunde have følt under den værste Cholera; jeg havde i otte Dage en Fornemmelse, som om jeg var tilsøes og hvert Øieblik maatte blive syg, leed der til af en infernalsk Tørst og hver Nat laae jeg som i et Dampbad, først forrige Fredag følte jeg mig climatiseret og i den sidste Uge er flere Dage gaaet uden nogen Syg er anmældt, i Dag erklæres, i Statstidende, Epidemien som hævet og jeg aander op igjen. - Meget Arbeide har jeg med Correctur og Ordnen af mine Skrifter, det er i Danmark første Gang at de samlede komme ud. - En ny tydsk Udgave er i disse Dage [overstr: kommet] leveret i Leipzig, jeg skal skrive til min Boghandler der at han, fra mig, sender Dem den samlede Udgave og De er saa venlig at give den et Hjem i Deres / Bogskab og naar De læser i den eller seer Bindene, tænker paa Forfatteren, der taknemligt skatter Deres Venskab, glæder sig usigelig til at samles med Dem og Deres fortræffelige Gemal. - Maal ikke mit Venskab, min Hengivenhed efter Brevenes Mængde de erholde, men efter Hjerteslaget i dem. -

Bliv mig altid en søsterlig god Veninde. Bring alle kjære i Deres omgivelse min Hilsen. Tunge Dage have vi prøvet denne Sommer her i Danmark; naar man hver Time gaaer og maa vænne sig til Tanken om, de Kjæreste og Bedste Du har, ere maaskee i dette Øieblik gaaet bort, saa skatter man [overstr: Venskab og Troskab] det at eie trofaste Venner; mellem de Enkelte ret trofaste ude regner jeg Dem Fru Serre og med al mit Hjerte [overstr: takker og] skatter jeg dette Gode.

Deres hjerteligt hengivne

&

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 12, 143-44, KB affoto 5473-76)