Dato: 31. oktober 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 261. Fra H. C. Andersen.

Kjøbenhavn den 31 October 1853.

Til Frøken Henriette Wulff.

Min kjære søsterlige Veninde!

De pleier altid, naar jeg er i Udlandet, at være den første der sender mig en lille Brevdue, det skal ogsaa i Dag min være for Dem, rigtig nok gjør den Vingeslag med Deres Søsters Due, men det er dog første Due­post. Nu er De da i Nürnberg, »hvor Gaderne ligge, som de selv vil, og Husene ikke holde af at staae i Række, Karnapper med smaa Taarne, Snirkler og Billedstøtter springe frem paa Fortouget, og fra de underligt byggede Tage løber midt ud over Gaden Tagrender formede som Drager og langlivede Hunde« etc. som der staaer saa rigtigt i min Bog, De ikke fik med.2660 Her Hjemme vedbliver det at være en deilig Eftersommer, Solen skinner varmt og i Aftes saae jeg paa Himlen et deiligt Syn der stod en Ildbue omtrent fra Kranen paa Holmen2661 og hen over Torvet2662 ned mod Østergade, det var vist en Slags Nordlys, men saaledes formet, en sand StraaleBro for »de høie Guder«,2663 har jeg ikke seet før. Nyt er her naturligviis ikke, det er kun to Dage siden jeg sidst saae Dem »med de grønne Blomster« nikke til mig fra Carreeten. Det var mig et kjært Møde, jeg saae Dem dog endnu engang før Bortreisen, ja, jeg har altid Held med mig. - Jeg tænker at Overfarten2664 var hyggelig, her var blikstille hele Natten; De kom vel ikke længer første Dag end til Magdeburg og anden Dag til Plauen. Alt er vel sommerligt og smukt hvor De nu er og paa Dampflugt gaaer det videre mod Alperne til Tydsklands Venedig, som De kalder Lindau,2665 der slet ikke ligner Venedig, men er i sin Beliggen­hed, for mig langt smukkere. - Glem ikke at spadsere paa Lindau-Broen. Naar De er over Bodensøe, da er der de første Mile, som en veldyrket Frugthave! Hils Rhinen fra mig, og Splügen; ved »verlorne Loch«2666 maa De gaae, der er altfor deiligt! og saa længere borte hvor det gaaer ned ad, hvor Vandfaldet bruser ved Veien og hele Landskabet ligger for os, som det ligger for Ørnen i dens Flugt! hils fra mig! - Saa ruller Italiens For­gaard: Lombardiet op for Dem; Kastanietræernes glindsende grønne Blade skinne i den blaa Luft, der er smukt og godt naar De kommer, endnu ikke Regntid; vi herhjemme faae nu ogsaa snart italienske Toner; om fjorten Dage begynder Brambilla2667 fra Milano hos os, sine Forestillinger med Norma2668 og Ernani,2669 der loves ogsaa en Opera Rigoletto.2670 - Hils paa det hjerteligste Deres Broder; jeg haaber at han, ved Leilighed, naar De er i Ro ved Comersøen eller Middelhavet, glæder mig med et Brev, Dem venter jeg nu ganske vist en Skrivelse fra, og sidst i Ugen styrer jeg ud til Deres Søster for at høre hvad De har mældt hende om Reisen gjennem Tydskland, thi naturligviis skriver De fra Nürnberg hjem til hende. ­Møder De ude Venner af mig, det vil sige af min Musa, saa bring dem en Hilsen; jeg har formelig Udvee, men man maa styre sig, »de samlede Skrifter«2671 er denne Gang Lænken om Benene; dog i Tankerne flyver jeg og seer igjen al den Deilighed De nu lader rulle op for Dem. Schweitz er dog Perlen; det Land maa De engang mere fordybe Dem i, seile paa Viervaldstädtersøen; besøge Jomfruen, Grindelwald og al den skjønne Bjerg-Eensomhed. Naar De nu har været paa Splügen, siig mig saa om Nord-Amerika - Niagara, tale vi ikke om, - har viist Dem noget saa storartet. - Lev vel, bliv frisk og glad, De og Broderen tænke trofast paa mig, den poetiske Broder, Vennen fra Barndomsaarene

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost