Dato: 6. januar 1854
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 268. Fra Henriette Wulff.

N 4 / Til Andersen.

Rom. Hellig-Tre-Kongers-Dag d 6t Januar 1853 [c: 1854].

Min kjæreste gode Andersen! Tak for den fjerde

venlige, hjertelig vel­komne Skrivelse, som De har glædet mig med, og som Gudskelov er, lige­som de foregaaende for længst i mine Hænder. Nu maae De ikke skjende meer, min kjæreste Ven, fordi vi rejste fra Nürnberg før De syntes, vi skal tale derom engang! Her sidde vi endnu i gamle Rom, og bliver jo endnu en Maaned, som De vil see af Idas mere udførlige Brev, Grundene til, Kulden er stræng, jeg har jo været lidt syg, og taaler ikke, troer man, at rejse i denne Kulde især da det skal være meget slemt i Neapel, og De veed det tager 2 a 3 Dage for at komme did, altsaa - tænk os endnu en Maaned her, og først i Feb: flyv saa i Tanken med os til Neapel. - De er jo ofte, ja dagligen i min Tanke, som altid, men især gjorde jeg en Van­dring med Dem i Forgaars, da vi vare nede i Catacomberne ved S: Seba­stian; det interesserede mig højligen, og min Phantasie lod mig see saa meget af hvad vi tænke os, var foregaaet dernede, især i de første Christ­nes Tid. - Men siig mig, min Ven, er det vel de Catacomber De beskriver i Deres »Bazar«?2725) De taler om Altere og Sligt, sammenbyggede af Menne­skebeen, og det var her slet Intet af; eller er det maaske dem i Paris? Jeg har ikke Deres Bazar for at kunde slaae efter, men siig mig rigtig Besked herom i Deres næste Brev, som kommer saa snart mulig; og fortæl mig især omstændeligen om Dem selv. Dette er mit Fjerde til Dem, saa De seer vi holde Skridt deri, men dette bliver kun en liden Seddel, som Deres Sid­ste, for at takke Dem saa kjærligen for den, og for rigtig at »bede om godt Vejer« som vi Sømænd sige. Uagtet det fæle Vejer, blomstrer dog Ro­serne her hele Vinteren, og de tage dem især godt ud op af de gamle Rui­ner, ikke sandt. Saasnart Vejret tillader det, skal vi ud og undersøge rigtig Palatiner-Bjerget, fra den Side hvor »den lille Dør er med Klokken der trækkes i et Sejlgarn og en Harefod,« men om den lille Pige kommer og lukker os op, - faae vi see, det er vist kun for Digtere! Colloseet knejser lige dejligt som altid, men af Ruiner bliver Caracallas Bade mig altid de kjæreste. - Tak fordi De har sagt mig at Charles Dickens muligen er her i Italien, det giver en betydelig interesse for mig, jeg seer ud efter ham over­alt - men saa lykkelig bliver jeg vel neppe at træffe ham. Paven2727) skal eller rettere kan

jeg hilse Dem fra, jeg seer ham ofte, jeg lider godt hans milde kloge Udtryk. Nu Godnat, levvel for denne Gang, min kjæreste Ven, tag venligen mod disse Linier; jeg er meget træt i Aften, men kunde

ikke sende Brev til Danmark uden et Par kjærlige Ord til Dem! Chr: hilser Dem paa det broderligste, kjærligste! Vi omfavner Dem begge! Gud vel­signe Dem! Skriv snart! Deres

systerlige Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost