Dato: 8. januar 1834
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 35. Fra Henriette Wulff. Søe-Cadet Academiet d. 8de Januar 1834.

I Gaar modtog jeg fra min kjære gode Andersen, et Brev519 der opfyldte mig med Veemod; De var bedrøvet og havde Aarsag til at være det! Naar disse Linier træffe Dem, haaber jeg den velgjørende Tid har atter bragt lidt Soelskin i Deres ædle Hjerte. Vel har De Ingen meer her paa Jorden der af Naturen er bunden til at elske Dem, som De siger; men derfor er De dog saa langt fra at være eene! ikke vil jeg gjentage det for Dem, De veed De føler hvor Mange, der inderligen holde af Dem, og skjønne paa Deres Værd, der kjerligen deele Deres Sorger, ja Andersen! De har selv skabt Dem en Familie af gode Mennesker, det tør jeg sige, der i Følelse for Dem, ikke staaer tilbage for noget virkeligt Slægtskab! - Tak for Agnete! Nu har jeg gjordt hendes Bekjendtskab fra først til sidst. Første Deel har jeg talt med Dem om. Anden Deel holder jeg mere af, ja der er meget jeg ret holder af, især Havmanden og de Steder hvor Naturen taler,520 som Blomsterne, Fuglene, det er overordentlig yndigt og poetisk! Hvad den offentlige Dom siger, veed man jo endnu ikke, det kommer vel i Maanetsskriftet: »Lob und Tadel«; men det høre sig jo til. De har dog i ethvært Tilfælde Grund til at være tilfreds med Deres Arbejde, og med Længsel seer jeg Deres Næste imøde, hvad mon det bliver?! Hvilket besynderligt Træf at De og Gjengangeren støder sammen, jeg kan mærke paa Dem det genere Deres gode Sind og Sjæl at nære en ublid Følelse mod ham, De gjør Dem Umage for at neddysse den, eller tilintetgjøre den; dersom han blodt er lidt god, som jeg haaber om ethvært Menneske, vil det Iykkes Dem, og De vil føle Dem let om Hjertet. Denne samme fremmede« Person« har skrevet hjem: at De meget net havde hjulpet ham ved sin Ankomst i Rom; maaske vil han fortryde sine gamle Synder, og De vil tilgive! - De forundrer Dem over at jeg ikke har skrevet saa længe; men »hør og skjelv «, som Grethe siger i Kjerlighed uden Strømper:521 Jeg har været meget syg, ja saa syg i Vinter at jeg ofte har troet det forbi med mig. dog saa lykkelig blev jeg ikke, men ellers saa tilfreds som det er muligt at blive her, er jeg nu, da det er meget bedre med mig, efter at have udholt en temmelig smertelig operation paa mit eene Øje,522 der nu med Guds Hjelp er helbredet, og jeg kan atter begynde at bruge Øjnene; det første jeg tager mig for er at skrive Dem til, men det gaaer langsomt, da jeg kun kan skrive lidt om Dagen, for ej at over-fattiguere dem. Hvor ofte har jeg ikke ønsket Dem her i Vinter, for at læse for mig, snakke for mig, adsprede mig; fra første October har jeg ikke været ude af mit Værelse, og Tiden er ofte falden mig lidt lang, og jeg falder i det Melancolske. De begriber hvilken Trøst de elskede Brødre har været til for mig. jeg troer det er Engle! Seer De ikke nu kjære Andersen, at det ikke er paa Mangel af Sindelag at jeg skriver saa sjeldent, jeg savner det vist meer end De! - Fra Castenschiold skal jeg hilse paa det venligste, vi tale ofte om Dem, han holder ret meget af Dem. I Italien har han ikke været længer ned end Venedig, Milano og Genua, og er paa sin rolige Maade henrykt over hvad han har seet. Destoværre for os, der holde saa meget af [ham] rejser han om kort Tid til sin Bestemmelse. - I Gaar var den fortreffelige Frue Lessøe hos mig; hvor er hun elskværdig, Andersen, hvor udtrykker hun sig skjøndt aanfuldt om Alt hvad hun taler om! Skade for mig at jeg seer hende saa sjeldent, hvor vilde det ikke være en Nydelse for mig, var det oftere!

Den 28de Januar . I Dag modtog jeg et Brev fra Dem, skrevet Nytaarsdag i en sørgmodig Stemning, der inderlig har bevæget mig, kjære Andersen vær dog ikke saa modløs! Hvad i al Verden bryder De Dem om Molbech og hans dumme recension, og i det hele om alt Dumt , der bliver sagt og skrevet. Lev og nyd Øjeblikket, der kunde være saa skjøndt for Dem! Ak kjære Andersen, var jeg blodt en Time med Dem, jeg synes jeg saa godt skulde sige Dem dette og meget meer, at De blev den gamle barnlig glade Andersen, der kun tænkte paa som en Bie, at samle Honning af alt det skjønne De er omringet af. Misforstaae mig ikke, jeg føler ret inderligt, hvor meget der kan trykke paa Deres Hjerte; men det veed vi jo, er hvært Menneskes Lod. Deres Sorger deeler jeg, som var De min Broder og takker Dem, af det Rigtigste Sind, af min inderste Sjel, at De taler til mig derom? det beviser mig at De holder af mig har Tillid til mig. Ja kjære Andersen, udfold kun altid, altid Deres Sorger for mig, jeg skal opbyde min hele Sjælstyrke, for at hjælpe Dem at bære dem og trøste Dem, ak kunde jeg dog det! Tvivl for Guds Skyld ikke om Dem selv eller Deres Venner, der er ingen Grund til. De har som Digter jo frembragt saa meget smukt og vil endnu skabe meere; som Menneske er De jo saa ædel og god at de Fleste gjerne kunde misunde Dem! Deres Venner holde af Dem oprigtigen! (for den kalder jeg ikke Ven der skrev den dumme rapport, hvem det saa er.) Vær ikke bedrøvet, Andersen! De har dog egentlig ingen Grund dertil, og naar man er i Italien, synes mig, at man bedre maatte kunde bære hvad der ellers vilde falde tungt, dersom der virkelig var Noget. - Den 8de Februar . Nu har jeg gjordt Deres kjære Ludvig Møllers Bekjentskab, og det fornøjer mig ret, da jeg meget godt kan lide ham, De har Ret i at det er et rart aabent phisionomie han har; men Byron seer jeg ikke! Hvad mig angaaer, derimod noget meget Bedre, for han seer ret from god, og uskyldig ud. Det vil glæde mig at lære ham nøjere at kjende, som jeg haaber, da han lovede snart at besøge os igjen; at De meget var Gjenstanden for vores Tale, begriber De. At han ikke længe har skrevet Dem til, har han nu jo selv sagt Dem Aarsagen, han har jo virkelig været beskjæftiget med sit Priisskrift,523 oder so was. - Tak for den smukke Beskrivelse af Juulen i Rom; naar De atter engang glæder mig med Brev da siig mig lidt omstændeligt om hvad mine Bekjendtere blandt de danske Kunstnere tage dem for, især Hansen, Küchler og Petzholt. Dette træffer Dem vel i Neapel i det dejligste Foraar! Ja jeg begriber Deres Lyst til at blive længer i Paradiset, og Deres Skræk, for at jages derud af; men jeg haaber ogsaa det skal være saa lykkeligt for Dem, at De kan blive der; thi siden der hører stipendier og Legater til at turde opholde sig i det jordiske Paradis, er det godt at have Bispen til Moerbroder.524 Med andre Ord er det, at Ludvig Møller talte noget om at han haabede at skaffe Dem det Lassenske Legat og han troede ogsaa, at Collin kunde udrætte Noget hos fondet,525 gid Begges Ønsker og Bestræbelser maae opfyldes, saa vil De vel blive lidt glad, naar De længere faaer Lov at tumle Dem i Verden. - Undskyld at jeg springer fra det Eene til det Andet, men det falder mig ind just nu, at De maae have faaet et langt Brev fra mig, skrevet paa langs og tværs, gjennem Professor Thiele, i November fik han det, saa jeg bliver gandske böse, dersom han ikke rigtig har besørget det, da det koster mine Øjne saa meget at skrive; siig mig det engang ved Lejlighed. - De ønsker et Brev til München; henimod den Tid, De nærmer Dem den Hovedstad Skal der ligge Et poste restante, enten fra Brønsted, Freund526 eller en slig god Ven, der kan gjøre Dem bekjendt med en eller anden Bajrer. Brønsteds Adresse her i Byen er: Vestergade No 42. - Sibonis niece heder Marietta Righi og boer i Faenza; seer De hende da hils meget fra Caroline Jessen,527 det er en Veninde af hende, som det vidst vil glæde hende at høre fra. - Fra Weyse skal jeg hilse, han arbejder paa Deres Kennilworth med megen Lyst, er nu i den store Duet mellem Leister og Amy,528 naar den er færdig er kun en lille Iystig Drikkesang529 tilbage, for at første Akt er componeret; det jeg har hørt er meget smukt, og jeg haaber det skal geraade Forfatter og Componist til stor Glæde.

Den 11e Februar. I Dag skal dette Brev bort, dog først har jeg en stor Fryd at meddele Dem, som De vist af oprigtigt Hjerte vil deele med mig. Tænk Andersen! jeg skal til Italien!

Det har længe været bestemt; men Broder Peter,530 som gjør denne Rejse for min Skyld, har ønsket at der ej skulde tales om for tidlig, endnu veed Ingen det her; men nu har jeg faaet Lov at sige Dem det, da vi maaske allere[de] er paa Rejsen naar De modtager dette. I Førstningen aldeles bedøvet af min Lykke, og troede det umuligt, at Sligt kunde skee, dog nu er min Tanke alt vandt dertil, og jeg kan med Rolighed tale derom. Da jeg endnu er meget svag, kan jeg kun gjøre Rejsen til Søes, som er bestemt at gaae for sig først i April. Vi gaae da til Nizza, derfra med Dampbaad til Neapel, og strax til Ischia for at bruge de velgjørende Bade der; er jeg da styrket paa Legeme og Sjæl, opholder vi os en Tid i Neapel, gaaer om Efteraaret til Rom, og tilbringer Vinteren der. Videre er Planen ikke lagt, og det glæder mig, da det ellers er temmelig formasteligt at lægge den for et Aar. Peters Helbred er langt fra god, han er plaget af reumatiske Smerte, men jeg har det bedste Haab, at alt vil blive godt under den dejlige Himmel. Naar vi komme til Italien vil De jo være ude af den, vi sees altsaa ikke i Paradiset for denne Gang, og det vil vare længere Tid, inden vi mødes; men det skal dog ingen Forandring gjøre i vores Sindelag for hinanden, vi vil ofte skrive, og meddele hinanden vores Glæder Sorger og Anskuelser af Hvad der kommer os for. Jeg skal gjenkalde Dem den Tid De levede i den Herlighed, jeg da vil nyde, og De vil tale til mig om mit Fædreland, og Alt hvad jeg der har kjært, vi vil have skiftet Plads; men De vil aldrig misunde mig min øjeblikkelige Lykke, og jeg haaber, aldrig finde mig uværdig til den. Det er ellers en Tvivl der plager mig, om jeg virkelig er moden til at kunde fatte alle de Skatte og Herligheder, der vil frembyde sig for mig, om jeg har ægte Sands nok til at nyde det som man bør, dog - jeg er ubeskrivelig lykkelig dertil, det veed jeg med Vished!!! - Christian har skrevet Dem en lille Seddel til, han er Dem saa hengiven, som de Alle her, der sende de venligste kjærligste Hilsner til Dem.

Gid dette maatte træffe Dem den 2den April det skulde da bringe Dem mine inderligste søsterlige Lykønskninger til den Dag. Gud give De ret maae være glad paa den, som De har Aarsag til at være, naar De blodt vilde tænke paa alle Deres Kjære her i Fødelandet og den Godhed man der har for Dem; jeg synes man saa maatte blive i godt humeur, det vil De ogsaa være, for at glæde os? ikke sandt?

Af alt det S[k]jønne jeg ønsker Dem, veed jeg ej hvad der er først; Tilfredshed, - at frembringe et dejligt Værk, - en ægte sund Sjæl - dog med et Ord ønsker jeg Dem Alt Godt . - For mig ønsker jeg at De aldrig tvivler om den hjertelige Oprigtighed hvormed jeg er Deres søsterlige

Jette.

[ Udskrift] À Monsieur

Monsieur H: C: Andersen

Recommandée aux soins obligeants de

Monsieur de Voigt

chargé

d' affaires

de S:M: le roi du Danemarck, près la cour de Naples

fr Hambourg

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling