Dato: 19. maj 1854
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

269. Til E. Collin.

Maxen ved Dresden den 19 Mai 1854.

Kjære Ven!

Ved Deres Søster har De og Deres hørt fra mig, men De maa dog selv have et Brev, dette forskaffer mig eet igjen veed jeg. Deiligt Veir havde Einar og jeg paa Søen, vi kom til Kiel saa betids at vi med første Banetog alt var i Hamborg før Klokken elleve; drev saa omkring, var ved table d'hote og saae i Theatret »Jane Eyre«, der spilledes fortræffeligt af en Frøken Seebach, Stykket har givet mig stor Lyst til at læse Romanen, vil De sige Deres Kone det, thi vi have tidligere talt sammen om den Bog. – Næste Dag reiste vi i en Tour fra Hamborg over Wittenberge til Magdeburg, blev her tre Timer og var endnu samme Dags Aften i Leipzig, nogle og halvtredsindstyve Mile, det var midt i Boghandler Messen, dog fik vi hos Lorchs Svigerfader godt Logie. Næste Aften fra 5 til 8 1/2 foer vi til Dresden der i meget tiltalte Einar, vi besøgte strax Galleriet, Fru Serre kjørte omkring med os to i den nærmeste Omegn og Excellensen Lüttichau der er Theaterintendant indbød mig med Einar hver Aften saalænge vi vare i Dresden at benytte Intendant-Logen, det er saa at sige den kongelige Hofdame Loge, der kun ved et Skjærmbrædt er deelt mellem Damerne fra Hoffet og Theatrets Overherre, her sad Einar og jeg et Par Aftener paa Fløiel og med Silkegardiner; det for mig særdeles skjønne Theater er under Einars Forventning; vi have seet Pigen fra Heilbron, Præcioca, Die zwei Manteln, og Wer iszt mit? samt noget Dands, paa Søndag aften tage vi til Dresden igjen og seer Yelva og en ny Ballet; vi have da før vi forlade Dresden været der og i Omegnen i hele 10 Dage, der er lidt over Planen, men Serres vide ikke alt det Gode de ville gjøre os; Einar er indbudt om han vil komme her igjen og blive medens jeg er i München eller Weimar, at vi saa senere kunne mødes og reise sammen hjem, men det har han naturligviis ikke Lyst til. Her ude i Bjergene er deilig frisk Luft, Kirsebærtræerne sætte allerede Bær, Lærkerne synge. Einar har her seet de første Klipper, Marmorbrud og Kalkovne, han ønskede at hans Fader var her. – Fru Serre har paalagt ham at indbyde Etatsraad Drevsen, dersom han kom til Dresden, dog at tilbringe nogle Dage i Maxen, det er en riig, særdeles gjæstfri, elskværdig Familie. Vi have gjort Tour til det smukke Bjergslot Wesenstein seet Torturkammer og »hemmelige Rets« Hvælving, alt hugget i Klippen besøgt »Rabenstein« et smukt Fjeld-Partie der tilhører Serres og hvor der er anvendt betydeligt paa smukke Spadseregange hugne i Klippen, her var Einar meget henrykt og, som jeg vidste det han er her ude i de sidste Dage blevet livlig og hjemme. Dette Brev sender jeg fra Dresden, hvor vi komme paa Søndag, da have vi været herude paa Landet fra Mandag til Søndag; hjemme fra er i al den Tid intet Brev sendt os, med Untagelse af eet vi fik fra Fru Drevsen Dagen vi tog herud.–

Dresden, Mandag den 22 Mai.

Igaar kom vi herind til Byen har altsaa været paa Landet i 6 hele Dage og Einar følte sig der mere og mere hjemme og er nu meget tilfreds ved dette Besøg, ved Afskeden fik jeg nogle smukke Manschetter med Haandknappe og Einar en Samling af de nyeste smukke Prospecter af Dresden, i Dag endnu spise vi hos Serres til Middag, besøger Theatret iaften og kjøre saa tidlig imorgen til Prag hvor vi er midt paa Dagen, seer os om og er da Onsdag-Aften – om Gud vil – Wien, der vente vi at finde Breve hjemme fra. Lad Deres Søster Fru Drevsen læse dette Brev, thi fra mig faaer hun denne Gang ikke Brev, jeg har saa meget at tage vare, ikke blot med Menneskene om mig, men med alt hvad Reisen angaaer, desuden skal jeg om en Time sid[d]e for en Maler, De begriber ikke hvor jeg tidt plages. Einar morede det at i det Hamborgske Blad »Die Jahrzeiten«, stod i forgaars, som Correspondense fra Dresden at Andersen var der, at Fru Serre havde givet en Fest for ham hvortil Dresdens Notabiliteter vare indbudne, nu stode en Mængde Navn opremsede,–dernæst mældtes at Hr Andersens Ophold denne Gang var kort i Tydskland og at han reiste sin Geselschaft eines jungen Edelmannes aus Dänemark« O: Einar den unge »Edelmann«. Igaar i Theatret, da vi sad i Lüttichaus Loge, saae vi derfra en Mand nede i Parquettet der i høi Grad lignede Ernst Weis, men da han jo ikke er paa Reise kunde det umueligt være ham, han gik fra Balletten før den var halv ude og havde et guult Halsklæde paa, saa at selv i Enkeltheder kunde jeg faae det til at passe paa Weis.–

Alle de første Breve, som nu sendes os gaae til Wien, derfra skulle vi give nærmere Besked!

Hils nu smukt og hjerteligt Deres Kone og hendes Broder, Alle i Amaliegaden, hvorhen, som sagt De lader dette Brev komme. Jeg har skrevet et Par Ord til Bournonville, om hvis Engagement i Wien jeg her har talt ligesom om vor Ballet og Excellensen Lüttichau har stor Lyst at faae den danske Ballet paa Scenen i Dresden, derom er det jeg underretter vor gode Balletmester.

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost