H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Louise Collin, g. Lind 9. januar 1834

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 9. januar 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Collin, g. Lind
Sprog: dansk.

Brev nr. 7

Fra H.C. Andersen til Louise Collin den 9. januar 1834.89

Til Louise Collin!

Rom den 9 Januar 1834.

Kjære Frøken!

Det er længe, ret længe siden vi talte sammen, eller rettere jeg talte, thi mine smaae Breve har jeg jo intet Svar faaet for, dog De har i Faderens Brev nikket venligt til mig, og jeg er taknemlig derfor og opfylder gjerne Deres Ønske, da det er mit eget, at skrive Dem til.90 – Gid jeg kunde fortælle noget ret moersomt, men den komiske Brevstiil vil i den sidste Tid ikke ret lykkes mig. Men her er jo meget at fortælle Dem!91 jeg vil begynde med vor Juul. Alle Danske, Svenske og Norske vare samlede Juleaften; som Kjættere maatte vi ikke være lystige inde i Rom,92 men man indrømmede os et smukt Huus i Haven ved Villa Borghese, tæt uden for Rom, nær ved en Skov af eviggrøne Ege og høie Pinier, jeg sender Dem en Viol fra Stedet. Begge vore Sale vare smykkede med Blomster og det danske norske og svenske Vaaben ophængt mellem Guirlander af Laurbær. Vi vare nogle og 40, deriblandt 5 Damer, nemlig 3 danske, een svensk og een romersk (Thorvaldsens Datter93); vi havde alle Vedbendekrandse om Haaret, Damerne Roser. Hertes havde skrevet en rask Drikkevise, jeg en Fest-Sang, her har De den. NB Vort Juletræ var et Laurbærtræ.94

Skandinavernes Julesang i Rom 1833.95

Mel: Ung Adelsteen & &.

1.

Sødt dufter Juletræets Blad,

Det stod igaar i Laurbærlunden!

Lad os som Barnet være glad,

Vi er’ jo Alle Børn i Grunden!

Den ene Forskjæl kun jeg seer;

Een veed lidt mindre, Een lidt meer!

2.

Husk, hvor det Hjemme dog var smukt

Ved Juletid da vi var mindre!

Vi stod’ ved Døren, der var lukt,

Saae gjennem Sprækken Lyset tindre,

Tidt Naboebørnene var’ med –

Iaften har det samme Sted!

3.

Dansk, Svensk og Norsk, et Kløverblad

Med Sundheds Kraften, Troskabs Flammen,

De Brødre tre, der skildtes ad,

I Rom knøttes atter sammen!

Eet Sprog, eet Hjem os Himlen gav,

Og Broder er hver Skandinav!

4.

Ei Drot og Hjem vor Sjæl forlod,

Hvad Hjertet elsker maa det prise:

Held Danmarks Fredrik Eiegod!

Held Sverrigs Carl Johan den Vise!

Den Skaal gjensidigt tømmes maa, Thi Brødre her hos Brødre staae!

5

Saa sælsomt skifter Livet om,

Saa mangt et deiligt Billed svinder,

Dog denne Jule-Fest i Rom,

Vil staae blandt vore skjønne Minder!

Thi Grib og nyd med Barnets Sjæl,

Vor lykkelige Jule-Qvæl!

Til Gildet selv gav hver 1 ½ Scudo, desuden Presenter for ½ Scudo. Etatsraad Donner96 i Altona, der forrige Aar var med, uden at give sin Andeel, havde for i Aar, sendt 50 Scudo (50 Species), de halve anvendtes til Gilde, de halve til Presenter, den bedste og dyreste af disse og som meest erindrede om Festen var et Sølvbæger med Indskrift: Juleaften i Rom 1834; ved Lykkespillet om Presenterne, vilde en god Stjerne at Bægeret tilfaldt mig; den næstbedste Gave var en Ring med en lille Antiksteen i; denne fik Hertz, men da han gik hjem og sprang lidt for lystigt, tabte han den. Jeg blev der kun til Klokken 11 og gik hjem med Thorvaldsen og de andre Gamle; det var saa varmt at Kapperne bleve os for tunge og Thorvaldsen ogsaa sagde: Det er en dansk Sommernat. – Juledag var her meget Stads i Kirkerne, Paven97 blev ryget og kysset paa Hænder og Fødder, som en anden Afgud. – Jesus-Barnet kjørte i Kareth og Soldaterne98 presenterede for det. – I een af Kirkerne99 er her en marmor Madonna der gjør Mirakler, hun er overlæsset med Guldkjæder og Ringe. To store Skabe staae fyldte med lignende Sager, nok for en ung Juveleer til at sætte Boutik. Folk kysser hendes Fødder. – Vinter have vi i Grunden ikke, kun Morgen og Aften er det koldt; jeg sidder med en Potte fuld af Kul, det er min hele Kakkelovn, skjøndt jeg har Steengulv og intet af Vinduerne slutte. Alt er grønt, Cypresser, Pinier &. Orangerne modnes hver Dag og hænge som Æbler hos os ud over Havemurene; her ere mange Roser, der blomstre endnu i den fri Luft. – Thorvaldsen har begyndt paa et nyt Basrelief: Retfærdigheden.100 Daglig bliver Antikkerne og den italienske Skole kjærere, lige som jeg føler meer og meer hvilket Paradiis Italien er. Frits Petsholdt101 skal jeg ret meget hilse Dem fra, han er meget munter og glad, bruger de gamle Talemaader jeg tidt hørte hjemme hos Dem og har nu nogle visse franske til mig. Tilgiv mig om mit Brev er lidt flygtigt skrevet, jeg er ikke saa ganske vel, dog har dette intet at betyde. Theatrene i Rom ere næsten alle under al Kritik!, at jeg i tre Maaneder kun fire Gange har været paa Komedie, vil overtyde Dem derom. Det seer moersomt ud paa Gaden, naar det fryser lidt, da have de pavelige Skildvagte en stor Ildgryde tæt ved Skilderhuset. Soldaterne tænde store Blus midt paa Gaden. Om nogle Uger forlader jeg Rom og gaaer til Neapel,102 vær mig en god Søster og faae den kjære Fader snart til at skrive mig til der; et Par Ord inden i hans Brev tør jeg vel ikke vente fra Dem, ikke engang om jeg bad Lind meget derom? - Dog jeg vil være glad ved en ret venlig Hilsen i Faderens Brev.103 Siig til Deres gode Søster at jeg ret ofte tænker paa hende, at jeg haaber at finde hende uforandret imod mig, naar jeg engang maa hjem. Lad den lille Viggo ikke glemme mig! Husk ham imellem paa mig! Bring Deres Moder, Drevsen og alle Børnene min kjærlige Hilsen; det nygifte Par104 og Jette Thyberg! Gud veed, kjære Frøken naar og hvorledes vi skal mødes igjen, aldrig vil jeg glemme de Dage jeg tilbragte i Deres Forældres Huus, den søsterlige Trøst og Mildhed De ydede mig, gid De maa blive ret lykkelig, saa lykkelig, som jeg altid har ønsket Dem det. Hils Lind! og nu lev vel, jeg kan i Dag ikke skrive mere, maatte hellere have opsat det, men jeg lovede at første Gang jeg skrev Hjem, skulde der følge Brev med til Dem!

Lev vel! Lev vel! et lykkeligt Nytaar!

H.C. Andersen

Tekst fra: Ejnar Askgaard