Dato: 1. juni 1854
Fra: H.C. Andersen   Til: Ingeborg Drewsen, f. Collin
Sprog: dansk.

Triest 1 Juni 1854.

Kjære Fru Drevsen !

Iaftes Klokken 9½ kom vi her til Triest efter en temmelig trættende Diligensetour, nu vi ere vante til Jernbane; de 16 Mile vi igaar kjørte trættede mere end de 54½ fra Wien til Laybach; det er en høist storartet Jernbane Vei her igjennem Steiermark, tæt forbi den rivende Drau og Sau, steile Klipper, mægtige Bjerge med Skove der naae Grækenland og Tyrkiet; eet Sted saae vi endnu fra Aaringer tilbage, Skoven i stor Strækning fældet for at de den Gang her saa mægtige Røverbander ikke skulde ligge i Baghold. – Meget trætte kom vi som sagt til Triest, men en halv Time forud, høit oppe paa den steile Fjeldkam, saae vi Adriaterhavet; Solen var nede, Nyet tændt og Triest selv der laae vistnok 8 a 9 Gange Rundetaarns høide, under os, havde sine tusinder Gasflammer tændte; som fra en Luftballon saae vi fra Vognen ud over Byens Gader der lyste som Ildstriber, det var mageløst deiligt. Vi boe i det første Hotel her Hotel de Ville, der er nyt og har en Vert fra Schweitz, saa at Alt er ganske fyrsteligt indrettet, lige til Marmorbade, i hvilke Einar, ligesom jeg i Dag ere gaaet ud, foryngede som Aladdin. Til Middag have vi været hos den danske Consul Østreicher, en meget riig Mand, som jeg fra tidligere Tid kjender. Fruen havde just i disse Dage læst "kun en Spillemand" og var naturligviis meget elskværdig mod Forfatteren og hans Ven; Datteren i Huset havde lært Dansk og glædede Einar med et Par hjemlandske Ord; vi drak i Champagne Caroline Amalies Skaal, hvem ligesom Christian den 8de von Østreicher / har besøgt; Manden er iøvrig Kommandeur af Danebrogen. Paa Husets flade Tag nød vi en smuk Udsigt, men Varmen er saa stærk at vi snart maatte ned og Einar og jeg have nu hjemme hvilet os et Par Timer, spiist Iis og venter paa Solnedgang for ret at nyde Triest. Imorges var vi i den græske Kirke; der var deiligt klædte Grækere, en gammel Pope; ogsaa Tyrker have vi seet, men Grækerne ere her i Mængde og flere af deres Skibe losse og lade.

Det er sandt, med Hensyn til de samlede Skrifter har De da været saa god, efter den givne Opskrift at tilsende de opgivne Personer deres Ex­emplar? Jeg husker ikke om der paa samme Papir stod nævnt Malle Drev­sen paa Silkeborg, har jeg glemt hende, da maa ogsaa hun snarest have et Exemplar.–

Det er i Dag Løverdag den 2 Juni. Vi ere i Venedig. Igaar morges sei­lede vi fra Triest, det blæste en fæl Scirokko, stærke varme Regnbyger og en slem Søegang, saa at jeg var meget syg og uagtet vi paa 6 Timer kom her til Venedig, kom nemlig Middag Kl 12, var jeg hele Dagen syg, men gik dog lidt om med Einar, der var i høieste Grad overrasket ved Markus­pladsen; et Par Sangerinder sang lydeligt deres Arier i Buegangen; en Sanger / brølte, "bravo min Figaro!" – Vi gik til Sukkenes Bro, Doge-­Palaiet, og Markus Kirken. – Einar skrev igaar dette her medfølgende Brev til sin Fader og hans næste, ogsaa her fra, bliver til Jonna, for hvem han vil udtale sin Henrykkelse. I Dag besøge vi et Par Gallerier, seer Doge Palaiet, la chiesa dei frari, med Canovas Grav, ponte rialto, & og hører i Aften "domino nero". Imorgen er det Pindsesændag, da skulle vi ret gaae i Kirke. – Fra Venedig, efter et Ophold af fire Dage gaae vi over Vicenza til Verona og derfra ind i Tyrol, i Inspruck spørge vi paa Posten om Breve, og findes ingen der da vente vi sikkert nogle i München. Fra Deres Fader har jeg endnu intet Brev faaet. – Naar vi komme til Mün­chen veed jeg bestemt at Einar vilde blive meget glad om man hjemme betænkte at han her kan billigt faae nye Klæder, f Ex. Buxer, som han nok har Lyst og Behov til, det er jo let at sende en Anviisning. Hvad den videre Reise angaaer fra München, da kan og vil jeg ikke lade ham reise den lange Vei alene, og jeg har derfor indbudt ham at blive hos mig i München til jeg forlader Byen og saa paa min Regning naturligviis gjøre Touren til Leipzig; da har han / kun een Dag Reise til Lübeck, Hamborg eller Wismar, jeg kan da selv see at hans Tøi indskrives dertil, men lad os i Brevet til München vide, hvilke Dage bestemt Skibe gaae fra Lübeck, Wismar og Kiel til Kjøbenhavn, at han kan indtræffe paa Stedet selve Aftenen før Fartøiet gaaer; der er endnu vist en 3 a 4 Uger inden den Tid, men De veed at jeg regner alt betids ud. – Naar skal Valdemars Bryllup staae, at jeg kan sende Visen? Hils nu kjærligt dem Allesammen. De skriver i Brev paa Brev om Eventyret til Høedt, jeg har æieblikkelig gjennem Einar ladet svare at Høedt efter Aftale ikke har afhentet det. Jeg var saa høflig mod samme at jeg tilbød ham ikke blot at sende ham det, men endogsaa at levere ham det selv, men han bad paa det bestemteste om han en tidlig Morgenstænd maatte komme til mig, jeg sagde ham Dagene jeg endnu var i Byen; det skulde jeg troe var nok! Madam Larcher har jeg jo selv anviist to Eventyr, hun har endogsaa til Laans det samlede illustrerede Værk. – Nu lev hjertelig vel ! næste Gang faaer Gusta Collin Brev fra mig. Hvorledes lever unge Hjalmar? –

Deres broderlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 548-51)