Dato: 16. juni 1854
Fra: Einar Drewsen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

[16 Juni 1854]

[Fra Einar Drewsen, som har skrevet å i st.f. aa]

Tusind Tak, kjære Fader for Mynten, den var mig meget velkommen, jeg har allerede været henne og bestille mig et Par Sommerbenklæder; det er overmaade morsomt saaledes at gaa med mange Penge i Lommen, og have den Bevisthed, når man gåer forbi Boutikkerne "Det og det kan Du kjøbe hvis du vil"; jeg kan derfor ikke tilstrækkelig nok takke Dig derfor, Du har gjort mig en meget stor Fornøielse derved. –

Andersen vedbliver desværre at være syg, han gåer ikke ud uden om Aftenen, når vi skal i Theatret, og jeg må derfor gå alene; jeg er allerede ganske bekjendt her i München, gåer hver Dag i Pinakothek og Glyptotek og i en Mængde Kirker, – fortæl Moder det, det vil vist glæde hende at jeg er bleven så gudelig, – spadserer i Buegangene ved Slotshaven osv. osv. Vi havde en ung Englænder til Reisekammerat fra Innsbruck; han bor ved Siden af os og jeg er tidt inde hos ham, vi gjør dygtig Commers / sammen. – Andersen er aldeles overhængt med Verehrere; det må være en egen Fornøielse at se ham ligge med Grødomslag paa Sofaen. E[n]dnu en Gang Tak for Pengene!

Einar.–

[Fra H. C. Andersen]

Kjære Ven!

fortræffelige Etatsraad; da Einar allerede holder op med at skrive, kan jeg ikke lade saa meget dødt Papir gaae med Posten, jeg maa levende gjøre det. – Her ligger jeg nu paa fjerde Dag med hede Omslag; Kon­gens Læge Geheimerath Gietl besøger mig to Gange daglig, jeg maa have megen Opvartning i Hotellet, saa det nok bliver en dyr Historie, men seent nok er Hjælpen taget. Ulykken var at vi reiste og reiste, i Haab om at Hævelse og Smerte nok forgik, men da jeg kom til München var jeg i heftig Vundefeber, som jeg ogsaa havde af i forgaars; Lægen bad mig endelig være saa rolig, som muelig, men da det var umueligt uden at den kjære Einar og jeg skulde være af forskjellig Mening om de ubetydeligste Ting, saa kom jeg et Par Gange aldeles i / Feber-Vildhed, Skylden aldeles min! græd over Intet og har vist nok i disse sidste Dage været mindre behagelig, men Einar er en god Natur og jeg har bedet ham ved hver Hvile af Smerterne at være god mod mig, bære over med min Irritabilitet, der under denne Smerte-Feber er som et Glas der er overfyldt. – Jeg skulde til Kongen i Hohenschwangau, men i denne Uge er ikke Tanke om at kunne gjøre nogen Slags Reise; endnu 8 Dage fra Dato, blive vi vist her, saa at man, dersom der skrives, f Ex til Einar, godt kan sende ham Breve afsendte Dagen eller den paafølgende Dag, efter at dette modtages. Jeg er endnu lidende, kan ikke tænke at skrive meer! min Haand er saa mat; jeg er glad ved at have Einar hos mig, og vil være lykkelig om han, naar han er i Kjøbenhavn, ret seer alle Lyspuncterne i vor Reise, og af disse troer jeg der har været en Deel. Hans Breve maa sige det; jeg haaber at alle disse aande Glæde, paa de to nær, da han kom til München, var træt af Reisen, og var første Gang ene hjemme en Aften, i det jeg var hos / Dønniges, hvor man ikke lod mig slippe, men hentede Læge og jeg paa Stedet fik Omslag; kom saaledes seent hjem og da sagde han at han havde kjedet sig og skrevetdet bedrøvede mig – dog i disse Dage bedrøver og af[fi]cerer mig Alt. Det ligger i min Tilstand siger Lægen og bær De derfor ogsaa over med dette sygelige Brev. Hils Deres Kone og Alle hjemme.

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

E.S. Andreas Aagesen kom for to Dage siden, boede her i Hotellet og reiste imorges til Dresden, derfra over Hamborg hjem hvor han nok kommer om 10 a 14 Dage.

E.S. Med Lægens Tilladelse og stærkt indpakket har jeg, for at Einar skulde vide Beskeed, været to Aftener henne i Theatret, det er ude før 9, men dog har jeg havdt ondt deraf.–

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 13, 685-88)