Dato: 21. januar 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Voigt
Sprog: dansk.

Rom den 21 Januar 1834.

Min kjære, kjære Ven!

Uagtet du ikke har svaret mig paa mit sidste Brev, som jeg afsendte Dagen før jeg modtog dit, og den der er ude mere kan trænge til Brev end den der er hjemme, maa jeg dog i Dag sladdre med dig, da Posten intet bringer mig. Det er som jeg var blevet nogle Aar ældre siden jeg sidst skrev; man siger jo ogsaa, at i Syden bliver Folk tidligt gamle, desuden kommer der i de enkelte Breve jeg faaer fra mit Fædreneland saa meget kold Luft at det nedbryder mere paa mit Legemlige end Italiens evige Sommer kan opbygge. Mine Venner have nu eengang den Troe, at jeg altid [skal] have nogle iblandt dem, der kun overøse mig med Kjælerie, og at jeg saaledes maa have strenge fornuftige Venner, der pege paa Pletterne i mit indbildte Blomster-Liv, men Ulykken er at de næsten alle forfalde til denne Stræben og saaledes bringe Alle mig kun Gift og Kulde samlet fra tomme Sladdrere og klygtige Hjerteløse. Du kjære Ven er virkelig een af de faae der ikke synes at sætte en Glæde i at bedrøve mig eller være den Belærende, som jeg ved min Godmodighed har ladet før Enkelte tillade sig. Molbeks Galskab, som ogsaa Herts antager det for, ja tænk en Gang vil trøste mig [for], er mig bekjendt. Vor Herre veed hvor[for] de fornuftige af Medlemmerne for Maanedsskriftet tillader denne Sammenskriver, der kun snakker efter Mode, føre Qrdet; men hans Tid kommer ogsaa; det vilde see slemt ud, om man rørte op i hans Reise der er skrevet ud af Bøger, rørte ved Don Carlos, Antikkerne og Theatervæsenet. - Hertz er meget forbittret paa ham. Dog ikke hans Skriverier (Molbecks) gaaer mig til Hjertet, men den ukjærlige Maade man hos Venner optager Agnete paa. Denne Eftersnakken, denne mageløse Bitterhed og Fordømmelse af mit Arbeide har i Forening med Mere ret sønderknuust mig. Alt kom paa samme Tid jeg var noget rystet over min gamle Moders Død og man havde nær bragt mig til Fortvivlelse, en lille Feber fulgte paa og nu har jeg mere vundet end tabt ved mine Fjenders Ubillighed. Man bruger her i Italien at lægge en tung Byrde paa Palmetræet for at det skal voxe kraftigt, det samme hændes omtrent med mig, jeg bliver klogere derved, skjønt det er en haard Cuur at komme til Erkjendelse med sig selv og Verden. Hvad jeg i mit stille Sind nu har besluttet veed kun Gud, der vil forunde mig Kraft; jeg er nu blevet et andet om ikke bedre Menneske, Mildhed kunde gjøre mig til det føieligste Barn, det frommeste Menneske; Ubillighed og Kulde føder Trods og Selvbevidsthed. Hvor deiligt er ikke Alt her i Italien, Vinteren var som en Foraarsdag hos os, Roserne have blomstret den hele Tid, Laurbæraleerne havde og har endnu det tætte Løv, Orangerne ere gule og Luften blaae og klar. I Dag har det været Sommer. Lazaronerne gik nøgne, kun med korte Buxer paa, i Gaderne; jeg lever mellem Oldtidens Skatte, mellem Raphaels og Domenichinos Mesterværker, disse Maaneder komme aldrig meer; jeg kunde have været lykkelig men man har myrdet min Glæde ved bittert at udpege mig; det bittre og Alt - Alt kommer fra Hjemmet. Gud tilgive dem! Lad ingen af vore unge Venner læse eller høre dette paa denne Side, maaskee burde jeg ei engang have skrevet det, men mere end min Moders Død, mere end Molbeck, mere end Dommen over Agnete, er det [det], som har grebet mig. - Dog nok herom! Julen gik meget festligt, det gamle Roma forenede de tre nordiske Riger igjen. Danske, Norske og Svenske udgjorte et Folk; de tre Rigers Vaaben bleve ophængte. Salene vare smykkede med Laurbærgrene; et Granetræ kunde vi ikke faae, men et mægtigt Laurbærtræ. Som Kjættere kunde det ikke tillades os at være lystige inde i Pavens Stad, men vi fik et bedre Locale; 2 store Sale i Villa Borghese tæt udenfor Porten, det ligger mellem en Pinie og Cypresskov, som var ganske grøn; Varmen var saa stor, at vi gik sommerklædte; Alle havde vi Vedbend-Krandse om Hovedet og Damerne Rosenkrandse, thi vi havde danske og svenske Damer. Da de sammenskudte Penge udgjorte over 200 Rdlr. dansk og man desuden gav hver for 1 Rdlr. Presenter, vare der en stor Deel af Værdie, den kostbareste, kjøbt for den bestemte Pengesum til Presenter, var et Sølvbæger med Indskrift: »Juleaften i Rom 1833«. Ved LykkespiIlet vilde min gode Stjerne, at det tilfaldt mig. (Det har kostet henved 7 Species). Hertz fik en Antik-Ring, men tabte den paa Hjemveien. Herts er jeg kommet til at omgaaes meget med, det store Roma lader glemme meget af hvad der skeer i det lille Kjøbenhavn, min Ven bliver han aldrig, men jeg har faaet megen Respekt for hans Aand, og vi spadsere tidt sammen, taler om Kunsten og Naturen i den virkelige Verden. Han viser megen Venlighed. Thorvaldsen hædrer mig imellem med sin Vesit, har to Gange hørt Agnete og sætter den lige saa høit, som Folk hjemme sætte den lavt; fornyeligt forærede han mig 30 Conturer af sine Basrelief. Han giver mit Talent megen Erkjendelse. - Daglig bliver Rom mig interessantere, daglig seer jeg hvor lidet dog 4re Maaneder er her; hvilke Skatte, og hvilken Afvexling i Folkelivet! det er noget vi hjemme i Norden ikke kjender, saa lidet som det mageløse Klimat. Gud hvorledes skal det dog gaae mig, naar jeg kommer hjem til Taagen og den evige Vinter. I disse Dage er her en moersom Fest, nemlig St. Antonii, da bliver Dyrene velsignet. Alle Heste og Æsler ere pyntede med Silkebaand og Kanetæppe, Hale og Manke Hættet; de føres hen for Kirkedøren, hvor en Fransiskanermunk læser over dem og en anden kaster Vievand paa dem. Alle Vinduer er opfyldte med Mennesker, Madonnabillederne og Korsene ere behængte med lasede Drenge der see til. Julenat saae jeg Christi Vugge, og Juledag kjørte Jesus i Kareth og Soldaterne presenterede. - I forgaars havde jeg et Eventyr med en Nonne; Hertz og jeg spadsetede op til deres Kirke, men den var lukket, jeg varkjæk nok til at ringe paa Klosterdøren og nu aabnede en ung nydelig Nonne Døren. Hun skreeg slet ikke, thi Søstrene vare i Kirken, hun talte fransk til mig, havde et saa nydeligt Væsen, rødmede og var allerkjæreste, jeg gad nok have været hendes Søster. Skade vor Samtale var kun eet Minut, den dreiede sig om Kirken: hvor hun sagde der ingen Mallerier var. Siden jeg taler om Skjønhed, maa jeg dog mælde, at Romerinderne ikke gjøre stort Indtryk paa mig. Bønderpigerne fra Bjergene derimod ere ganske deilige og saa klæde de sig saa malerisk, gaae som de fineste Damer paa deres Been. Det er Øine! det er en Figur! Dog maa du nu ikke tro ilde om mine Udbrud; følgende Historie vil overtyde dig om mit gamle Jeg. Man maler mig i denne Tid; da jeg forleden sad for Maleren kom en Moder med sin 17aarige Datter og spurgte om han vilde bruge hende til Model; ja sagde &han, lad mig see hendes Bryst! - Jeg forstod ikke hvad de talte, da jeg ikke uden man taler meget langsomt kan udtyde det italienske Tungemaal; med eet klædte Moderen Datteren af, Særken faldt - og jeg fik en Rystelse af Undseelse - blev dødbleg, saa Kykler mærkede det og Historien om min Undseelse strax fortaltes de Andre. Ja man meente, at jeg burde males med Glorie for min Unbefangenheit. - Næste Gang bliver jeg vel ikke saa forskrækket for det Syn! Mit Portræt er færdigt, ligner ganske ypperligt og skal være mesterligt malet. Flere af Kunstnerne have været hos ham at see det. Jeg er godt og smukt opfattet; min lodne Krave hæver ypperligt Ansigtet. Du veed rimeligvis at for tre Aar siden var her ved Karnevalet megen Spænding, det blev derfor forbudt med Masker, men iaar har Hans Hellighed tilladt disse igjen, saa at Glæden er ualmindelig stor. I 8 Dage vil nu alle Gader vrimle med Harlequiner, Pieroter etc., det vil blive glimrende som i Gøthes Tid. Jeg veed endnu ikke hvad Maske jeg tager, istedetfor altsaa at reise i disse Dage til Neapel, bliver jeg Karnevalet over og kommer omtrent den 12 Februar til Neapel, hvor Vesuv vist vil vise sig meget straalende, da det i den sidste Tid har været saa uroeligt. Jeg gjør da Udflugter til Salerno, Øen Capri og de græske Ruiner i Pestum, længer kommer jeg vist ikke. Ved Terracina som du kjender af Fra Diavolo er der i denne Tid en afskyelig Røverbande, der mishandler de Reisende; fornylig har de skaaret det mandlige Lem af en Præst; dog tænker jeg at slippe heelskindet igjennem, lidt Fare gjør Reisen interessantere! gjøre de Kaal paa mig, da faaer du i dette Brev det sidste jeg skriver til Danmark. Iaftes var her en stor Fest i Rom, der blev to Kardinaler valgte, den eene var Roms Politimester. Husene vare illuminerede med brogede Papirs Lykter(!) og paa Gaderne brændte Tjæretønder, der vare flere Musikehor og Drengene skjøde smaae Kanoner af paa Fortougene. Hver Dag er en Fest, og da her ere 366 Kirker og henved 100 Gallerier, seer du nok, man næsten aldrig bliver færdig med at see, især da hver Plet har sin Mærkværdighed. I disse Dage er det fuldkomment Sommer; jeg har slet ikke haft i Kakkelovn i denne Vinter. Det er et Klima imod vort bar:bariske med den evige Vinter, der i 6 Maaneder har Taage og i 6 Uskoldt Solskin, som kaldes Sommer! - Her er 6 Theatre men de ere alle middelmaadige saa at jeg i 3 Maaneder kun har været 4 Gange i Komedie. Rygtet siger at Siboni og Fonseca kommer hertil, er det sandt? Leth er rimeligviis nu i Paris. Hvorledes almindeligviis en Dag i Rom gaaer for mig, vil jeg skildre dig, maaskee kan det fløtte dig i Tankerne herhen. Mit Værelse er med Steengulv, min Overdyne et tyndt Teppe, mit eneste Vindue, skjønt Værelset er 4 Gange større end dit, er paa en Altan-. dør, som aabnes indad; udenfor voxe Blomster og Urter, og jeg seer over Naboens Orangehave til det ga[mle] Qvirinal. Klokken [Hul] gaaer jeg ud, forbi Thorvaldsen og ned af den uhyre høie spanske Trappe til Via Condotti for at drikke min Kaffe i Cafe greco, her finder jeg Landsmænd og Engelændere, Grækere kort alle Nationer. Jeg læser i de italienske, engelske, franske og tydske Blade, thi det ene Sprog hjælper paa det andet, aftaler nu med nogen at gaae i et eller andet Billedgallerie, eller hører om der er en Kirkefest, i modsatte Tilfælde traver jeg ud til det gamle Rom, kravler om paa Keiserborgen eller gaaer til et eller andet nærliggende Kloster; Klokken 12 samles vi til Middag i Lepri, drikker vor VUn og spiser nogle italienske tynde Retter og flyver saa i Caffeen. Jeg gaaer nu hjem at arbeide eller vandrer om mellem Ruinerne; Klokken 24 efter romersk Benævnelse, men Klokken 5 efter Dansk, er jeg med de andre igjen i Caffeen et Qvarteers Tid, gaaer saa om og seer Folkelivet og tilbringer Resten af Aftenen i Kneipen = Osteri a e Cusina, som det kaldes; her sidde gamle og unge Kunstnere, Tydske og Danske i lystig Forening; vi faae hver vor Viinftaske; nogle sidde i Skjorteærmer, Alt er saa frit som muligt; Sang og Vittighed vexler. Zeuthen kommer hver Aften i Schlaffrock og en frygtelig stor Stok i Haanden, han seer ganske ypperlig ud; en sand Philosoph. Han har ellers vundet os Alle ved sin Godmodighed. Efter Kneipen - gaae vi tidt i Maaneskin til de gamle Ruiner eller jeg sidder og arbeider til ud paa Natten; seer jeg da ned fra Altanen, saa gaaer der enten en betænkelig Skikkelse, indsvøbt i Kappen og lurer, eller der kommer en lystig Ungersvend med Zitaren, som han spiller paa. Man synger hele Aftenen paa Gaden og naar mit Humeur er der til, traller jeg danske Viiser med saa høit som nogen Anden. Her er uhyre megen Frihed. Bæres Sacramentet om, da knæle alle Mennesker paa Gaden, den Fremmede behøver kun at tage Hatten af. - Saaledes som mine Pengesager nu staae, nødes jeg alt til at være hjemme i September; jeg kan græde, naar jeg tænker derpaa. Til Paaske er jeg alt fra Neapel igjen og her tilbage i Rom; men bliver kun her 3 Dage og reiser saa til Florents og Venedig; lad mig derfor finde et Brev fra dig her i Rom, men send det saaledes hjemme fra, at det kommer her til Cafe Greco før Paasken (18 Dage bruger det fra Danmark til Rom). I Neapel skal jeg begynde paa et Brev til dig, men som jeg først afsender fra Florents. Her følger et Brev til Collin; det er aabent, da det saa ikke gjør dette Brev dyrere for dig. Vil du sætte en Oblat for og naar denne vel er tør, sende det til sin Bestemmelse; du seer det er af Vigtighed. Hils Arnesen, beed ham skrive et Par Ord i dit Brev, hils din Frue og hendes Døtre, Jacobæus, Graae og især din Familie.

Din broderlige

Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus