Dato: 1. februar 1834
Fra: Jonas Collin d.æ.   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kiøbenh. d 1 Februar 1834.

Kiære gode Andersen! Deres sidste Brev, af 9 forrige Maaned, bedrøvede mig usigelig meget formedelst den Misforstaaelse, der var opkommen mellem Dem og Edvard, og fordi jeg tydeligen kunde forestille mig i hvilken Sindsstemning De maa have været. Edvards Brev kiendte jeg ikke det mindste til, og havde ikke Ahnelse om at det indeholdt noget der kunde være ubehageligt for Dem. Deres Brev til ham brændte jeg strax. Ikke at jeg bebreider Dem eet eneste af de Ord, der stod deri, men jeg maatte befrygte at det kunde have en Virkning, som i høieste Maade vilde have smertet mig - et Brud mellem Dem og ham. Og ligesaa lidt som De kan fortiene alle hans Irettesættelser, ligesaalidt fortiener han al den Vrede, De i Lidenskab deri havde udgydet; thi han holder i Grunden inderlig meget af Dem, og er, naar det behøves, Deres varmeste Talsmand. Jeg vil ikke tale om al den Umage han har giort sig for at faae Agnete udgivet, baade meest oekonomisk og paa den smukkeste Maade, hvor ufortrøden han selv har indpakket alle Exemplarerne, der skulle omsendes til Subskribenter og Boghandlere; men han interesserer sig ved enhver Leilighed for Dem, uden at ønske at det skal bemærkes. Det gaaer ham deri, som Gottlieb, og som dennes Fader, de ville ikke have, at nogen skal kige Dem ind i Hiertet. Jeg bifalder ikke hans Doceren over Dem; men gode Andersen, hold ham nu den tilgode; hvert Menneske har jo sin Svaghed, det er nu hans; vi maae overbære med hverandre. Jeg viste ham ikke Deres Brev til mig, men sagde blot, at De havde været meget ulykkelig over hans sidste Brev, som havde krænket Dem. Det gik ham til Hierte, og han sagde, at han vilde skrive til Dem med denne Post. Naar De nu faaer et venligt Brev fra ham, riv saa det slemme Brev i Stykker; slige Minder skal man ikke bevare. Min Kone, Ingeborg, Louise og Lind, Theodor, Gottlieb og Augusta, Jette Thyberg, have Alle Dem i kiærlig Erindring og bede Dem hilset. Ingeborg synger Deres Vise for Viggo. Oh, kiære Andersen, De kan troe, De var os alle meget kiær. Har De havt Nød og Fortræd af Recensenter, saa har dog fundet megen kiærlig Deeltagelse hos mange gode Mennesker, og det maa være Erstatning for hiint. - Sligt kan jeg forresten bedre sige end skrive; thi vidtløftig kan jeg ikke være, og Korthed foranlediger Misforstaaelse, derpaa har jeg i mit Liv havt mange ubehagelige Erfaringer. De forlangte en Vexel paa Florentz paa 50 Species tilsendt i mit første Brev til Neapel. Den følger hermed. I det næste Brev, De faaer herfra, fra mig eller Edvard, vil der vel kunne siges Dem noget nærmere om Deres Pengesager. Naar De har faaet dette, skriver De os vel til fra Neapel. Jeg slutter med de bedste Ønsker for Deres Vel

Deres faderligen hengivne Collin.

Tekst fra: H. C. Andersen og det Collinske Hus.