H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Christian Voigt til H.C. Andersen 12. februar 1834

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 12. februar 1834
Fra: Christian Voigt   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d 12 Febr. 1834

Kjære bedste Andersen!

Allerede for en Tid siden havde jeg begyndt paa et Brev til min kjære reisende Ven; jeg begyndte nemlig strax efter Nytaar, hvor haardt det end var mig dengang at skrive; det var nemlig opfyldt med et temmelig vidtløftigt Udtog af Molbechs Recension i Maanedsskrigl, og jeg havde der paa Din Vii s søgt at drage Honningbgsaa af giftige Blomster; om det nogenlunde var lykkedes mig, det veed jeg ikke, det er ogsaa ligegyldigt, da det nu er brændt, efteratjeg har faaet dit sidste Brev, der baade glædede Qg bedrøvede mig; skulde jeg slutte af det til Dit Humeur og Befindende overhovedet, da har jeg uddraget et meget sørgeligt Resultat; men jeg har paa den anden Side betænkt, at Du ofte har (om jeg saa maa sige) mørke Øieblikke, hvori Dit Humeur er meget slet; nu ha aber jeg, at Du netop har skrevet i et saadant. Ei sandt, kjære Ven! Du er ikke altid saa fortvivlet, saa opbragt paa Dit Fædreland, fordi en enkelt gal Recensent er uretfærdig mod Dig? Du er ikke altid vreed paa Dine Venner, fordi nogle af dem ikke har forstaaet Din Agnete og Dig? Det første Brev, jeg fik fra Dig fra Rom, er det interessanteste Brev, jeg har faaet fra Dig; hvor ofte har jeg ikke læst det! hvor inderligt har jeg ikke glædet og moret mig, hver Gang jeg har læst det, og hvor mange Andre har ikke det samme ved at høre det. Italien har aldrig forekommet mig saa bekjendt, og dog har jeg aldrig siden jeg var Barn, længtes saa stærkt efter at gjøre dets nærmere Bekjendtskab. Dit sidste Brev, som jeg fik i Forgaars, har jeg alt omtalt; det er jo da rigtigtnok kun den første Side der er saa haard, men den er og saa god som saa mange; det øvrige er meget interessant, især, dersom der i det næste Brev kommer en Beskrivelse af Carnevallet som Supplement; efter den længes jeg meget. At Du omgaaes saa venskabeligt med Hertz morer og glæder mig. Det er jo interessant at see 2 litteraire Uvenner at være gode daglige Venner, han er vist et meget godt Mske, men noget sær. Din stærke Lovprisen af Italien paa Danmarks Bekostning skriver jeg paa den øvrige Bitterheds Regning: besynderligt om Du aldrig skulde føle nogen Slags Hjemvee. At det gjorde et stærkt Indtryk paa Dig, at Du paa eengang fik alle disse Efterretninger fra Hjemmet, kan jeg vel tænke; men det, at de alle kom paa eengang, har vistnok ogsaa bevirket, at Du har betragtet hver enkelt langt farligere end de virkelig vare. Det er sandt, Molbech har været grov, men netop det, at han har været saa overdreven uforskammet og grov har skadet hans Sag; der er ingen som jo finder, at han har været uretfærdig. Da hans Hensigt uden Tvivl er paa dine Skuldre at hæve Palludan-Møller, saa troer jeg dog rigtigtnok, at han har fejlet i Middelet, hans uæsthetiske Hensigt og den uretfærdige Maade, hvorpaa han søger at naae den, har skadet Møller og jeg troer gavnet dig, Hvad nu din kjære Agnete angaaer, da maa jeg jo rigtignok tilstaae, at saavidt min Erfaring naaer, saa har hun ingen sønderlig Lykke gjort. Nogle sige, det er Emnets Skyld; dette er saa fuldkomment behandlet og afrundet i Kjæmpevisen, at det umuligt kan være dramatiskt, at de enkelte Figurer træde frem som Marionetter uden Nødvendighed og uden at virke paa det Hele. Poulsen (fra Odense) siger, at Digtets Idee egentlig ligger udenfor Digtet selv, og derfor vanskeligt vil findes af almindelige Læsere, men at Forfatteren med langt mere Fasthed og Udholdenhed end han havde ventet, har vedligeholdt den, og derved er den bieven mindre lyrisk smuk. Saaledes er vi kommet til det jeg har imod den; jeg indse er det, det er ingen Feil, vel snarere et Fortrin ved den, at det Lyriske er traadt tilbage for Digtets Eenhed, for at Ideen bedre kunde afrunde sig til noget Heelt; man seer, at det er intet Barn, der har skrevet den; dersom jeg ikke feiler, saa er det det første Digt, hvori (efter Heiberg) det Umiddelbare ikke spiller Hovedrollen, hvor Du har stillet Dig udenfor og betragtet Forholdene. Men Du veed, hvormeget jeg har elsket det Barnlige, Dit eget elskværdige Jeg i Dine Digte, derfor maa det ikke undre Dig, at jeg først maa vænne mig til denne, jeg troer totale Forandring i dit Væsen.

Nu er det Sengetid (12½), snart faaer [Du] mere. Lev vel.

d. 1 Martz.

Forrige Gang jeg skrev, brød jeg temmelig pludselig af; jeg skal nu see at fortælle Dig lidt om Mskene her. Arnesen og Jacobæus have meget travelt, de gaae op denne Gang, tænk A gaaer Op!! Gud veed, hvorledes det vil gaae; en Poet, eller (dersom du nægter det) saa dog en vittig, morsom Person, kan vist ikke godt forenes med jus, han er ogsaa meget fortvivlet. Graae har antaget en Informator-Plads i Jylland, han reiser i Slutningen af denne Maaned. Johan og mine Kjære i Faaborg leve vel og bede dig hilset. Vore øvrige Venner leve vel. Med G. Collin, der er blevet Kammerassessor, spiller jeg Dam hver Dag i Foreningen. Det mærkværdigste i Litteraturen er »Amor og Psyche«, lyrisk Drama af Palludan-Møller, han har nu sat sit Navn paa; det er virkelig smukt, det overraskede mig meget, jeg havde ventet et Sidestykke til Danserinden, men dette staaer langt, langt over. Heiberg har begyndt igjen at udgive »Flyvende Post«s, der er en meget kjedelig Schweizer-Reise, forresten har der været adskillige gode Stykker. Øhlenschlägers »Dronning Margarethe« finder jeg smuk, jeg troer den er bedre end »Tordenskjold«. Paa Theatret skal opføres »Pharuk« paa nye, »Tempelherren og Jødinden« (den erindrer jeg, at Du siger at have seet i Paris) og »la Straniera«; man siger, at Øhl. skriver paa en ny Tragedie: »Røveme i Terracina«. Skuespiller H[olst] skal giftes i næste Maaned. Nu falder det mig ind, jeg maae ikke glemme at sige Dig, at jeg bragte Frue Lesøe dit Brev i Vinter, at jeg talte temmelig længe med hende. Du har vist før omtalt mig for hende, hun tiltalte mig saa bekjendt, saa moderligt, jeg kunde meget godt lide hende, i alt Fald morede det mig at see en Frue, der af min kjære Andersen betragtes som hans Moder. Lev vel, om 8 Dage sender jeg Brevet.

d. 11 Martz.

Dersom nu dette Brev skulde komme for silde! Jeg vil haabe, at Du bliver Paasken over i Rom, hvis ikke, da frygter jeg, men det var dog for haardt at have skrevet alt dette til ingen Nytte. I Løverdags blev jeg forhindret. H. P. Holst har udgivet et Bind Noveller, der er noget kjedeligt Hverdagssnak og en ynkelig Efterligning af Hverdagsforfatteren. W. Holst (Skuespilleren) har indgivet en Tragedie (Christian d. 2den), der er, saavidt jeg veed, temmelig maadelig, den blev ikke antaget af Directionen. Du taler i Dit Brev slet ikke om, hvad Du nu skriver, eller om Du skriver noget, det længes jeg efter at vide. Agnete læste jeg i Aftes, og hver Gang jeg læser den, bliver den smukkere, jeg begynder alt at holde lige saa meget af den som af dine forrige Digte; fra L. Müller og Hillerup, samt alle Bekjendte skal jeg hilse.

Kjøbenhavn d. 11 Martz 1834

Din stedse trofaste

Ch.Voigt

Husk, at du lovede mig et Brev fra Florenz. Kommer Dit Portrait hertil og paa Udstillingen i Foraaret, eIler hvor bliver det af? Jeg længes efter at see det.

Monsieur

Monsieur H. C. Andersen

Voyageur danois, Cafe Greco

via de' Condotti

Rome.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus