Nr. 283. Fra H. C. Andersen.
Onsdag-Middag [29/11 1854].
Min kjære, søsterlige Veninde!
Imorges tidlig fløi een Brevdue afsted, den er vel indtruffet? her kommer en anden med det forlangte »Billede« under Vingen; jeg havde ingen Afskrift og maatte altsaa først skaffe een, naar De har benyttet den, maa jeg da faae samme tilbage , ellers maa jeg igjen skrive een til min Sætter, thi mit første Manuscript kan kun jeg tyde.
Imorgen skal jeg tage fat paa »Pengegrisen« og De erholde Afskriften. - Naar De har oversat det paa Engelsk som jo er Deres Mening og De har Tid dertil , da lad mig faae en Afskrift, jeg sender da samme - Deres Haandskrift - til Dickens,2863) som en lille Juleblomst ude fra Deres Vintervilla.
Hils Hr og Fru Spring, hils Deres egen fortreffelige Broder og tænk som altid venlig paa
Deres trofast hengivne H. C. Andersen.
Til Frøken Henriette Wulff.