Dato: 10. december 1854
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 286. Fra Henriette Wulff.

Classens Have Søndag Aften. [ 10/12 1854] .

Kjære Andersen.

Her sender jeg Dem Deres to herlige Digtninger tilbage, tilligemed mine Forsøg af Oversættelser; jeg er gandske indtaget af den Alvorlige og finder den Muntre noget af det vittigste og meest satiriske De har skrevet; det er to Mesterstykker, hvær i sin genre, det har glædet mig meget at lære dem saa nøje at kjende, som man gjør ved at gjengive dem paa et andet Sprog - hvorledes det nu er faldet ud, maae Gud vide, det skulde være dejligt for mig, hvis det var taaleligt. Hvad Benævnelsen »Ved det yderste Hav« an­gaaer, forekommer Oversættelsen deraf, Dem vist for lang, men det er Bibelens Udtryk og Ord,2865) og dem synes mig man maae bibeholde aldeles som de ere uden Forandring eller Forkortning; og jeg troer ogsaa det pas­ser til det Hele. I »Pengegrisen« kunde det Ordspil »han vidste hvad Klokken var slaaet« ikke gjengives paa Engelsk, og er altsaa gaaet tabt destoværre, men hvor hvær Sætning næsten er en »pointe« vil een mindre i den Overflod ikke føles; skjøndt det alligevel er Skade. Troer De at finde dem gode nok i Oversættelsen til at sendes til Dickens, som De skrev, og De vil sende ham et Brev med det samme, vil jeg hjertens gjerne oversætte det hvis De ingen Andre har dertil, og skal nok skrive det meget tydeligt, for Dem at afskrive. Gud velsigne ham den ædle Sjæl, nu har han igjen skrevet en herlig Bog, men den er sørgelig; hvilket kjærligt menneskeligt Hjerte slaaer ikke i ham!

I Morgen sender jeg Afskrifter af disse to »ægte Perler« til Mrs Spring og Deres

Hilsner, een af de bedste Julegaver det ædle elskværdige Ægtepar kan faae, de sætte saa stor og oprigtig Priis paa Dem! Men nu til at faae at vide, hvordan det er med Dem, kjæreste Ven? Med Guds Hjelp bedre! Forkjølelsen gandske ophørt - og Taagerne lidt lettede, - skjøndt det er et Mørke til at faa Taage-Tanker af. Herude kan det dog ofte være dejligt, i Aften er her en Stilhed, en rigtig Søndags-Stilhed, det var som hele Naturen var gaaet i Kirke. Det er en besynderlig Stilhed og Fred der omgiver dette Sted. ­

Vi har det saa herligt og godt, og jeg vilde være saa glad for det Alt, naar blodt jeg saae min kjære gode Andersen engang imellem; men det kan nu ikke være, og saa vil jeg trøste mig med at skrive, og snart vil De sige mig hvordan De har det! ­

I Aften veed jeg De læser Deres ny Stykke2867) for Abrahams, saa er det jo alt færdigt, og skal vel snart gaae, lad nu blodt ikke Prøver og Sligt trætte Dem for meget, pas dog endelig godt paa Dem selv og fattiguer Dem ikke.

Nu god Nat, kjære gode Andersen, Gud være med Dem som altid, og holde sin Haand over Dem! Broder Chr: hilser kjærligst og jeg er som altid uforandret Deres troe systerlige

Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost