Dato: 12. december 1854
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 287. Fra H. C. Andersen.

Kjøbenhavn den 12 December 1854.

Kjære, meest Trofaste,

ja, saaledes fortjener De at nævnes! tak for det smukke hjertelige Brev; iaftes kom det til mig, det var dateret Søndag-Middag, jeg siger dette for at antyde hvorfor De først nu faaer Brev igjen. Tak for de engelske Over­sættelser og for Tilbudet at gjengive mit danske Brev i et for Dickens for­staaeligt Sprog, i Dag bliver der ikke Tid til at skrive et saadant, men saa snart jeg har det istand tør jeg altsaa sende det! - hvor De er hjertensgod mod mig; Deres Breve have en Inderlighed, en Sjæle-Duft, der gjør godt, som den blomstrende Æblegreen paa en Foraars Soldag. Jeg lagde saa gjerne lidt friskt Grønt fra min Digter-Have, ind i dette / lille Brev, men jeg bygger, river ned, sætter op og glatter idelig paa denne »mit Livs Eventyr«, jeg bliver ikke færdig dermed før Bogtrykkeren forstaaer, om jeg saa tør sige, mine skrevne Tanker; jeg glæder mig til at De skal læse den Bog, hvis Heelhed De kjender men ikke dens Enkeltheder. I næste Uge, tænker jeg komme af »de samlede Skrifter«, to Bind Digte; der ere flere De vist ikke kjender, det er den første fuldstændige Samling af alle de Vers jeg har skrevet fra 1822 til 1854 altsaa i 32 Aar; nei hvor jeg bliver et gammelt Menneske, naar jeg tæller efter! Men det var lidt Grønt De skulde have fra min Urtegaard, her er just saadan et lille grønt Blad, det skal bringe Dem een af mine sidste Aftenstemninger. Hils den kjære Bro­der og vær mig altid velsignet og god.

Deres broderligt sindede H. C. Andersen./

Tro det Bedste.2869)

#

Vort Jordliv er kun Regn og Rusk,
En Nat hvori vi græde!
- Vort Jordliv er en Rosenbusk
Med Solskin og med Glæde!

#

Enhver kun tænker paa sig selv,
Den Sandhed er os givet!
- Der gaaer en Kjærlighedens Elv
Igjennem Jordelivet.

#

Det Hele her er bitte Smaat,
En Vrange har hver Side.
- Der skeer saa meget Stort og Godt,
Som Verden knap faaer vide.

#

Gjør Nar af Alt, lee Alting ud,
Gjøe med i Hundeglammen!
- Hold paa Dig selv, hold fast paa Gud,
Skee saa hans Villie - Amen!

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost