Du har søgt på: +Henriette +Wulff

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 19. december 1854
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 289. Fra Henriette Wulff.

Classens Have Tirsdag Aften [19/12 1854].

Denne Morgen, kjæreste Andersen, modtog jeg Deres kjære Linier og Brevet til Dickens, der er her tilbage, samt tillige paa Dickens Maal; jeg troer det er gandske ordentligt gjengivet, det har moret mig hjerteligt at oversætte det, De vil see et Par Ord tilføjede: »hun beder mig tilføje, at det kun er en svag Skygge af Originalerne« - / »She begs me to add: »it is only a faint shadow of the orriginals!« / Har De derimod, skriver De dem jo ikke af; men jeg føler saa oprigtig Sandheden af de Ord, og vilde nok at Dickens skulde vide det; Jeg haaber De kan tydeligen læse min Afskrift.

Og nu, kjæreste Ven, hjertens Tak for disse Linier i Dag, for den hele Fornøjelse saaledes, paa anden Haand at have lidt at bestille med den kjære Sjæl. - At jeg ikke har skrevet og takket Dem for det sidste, eller rettere forrige Brev med Digtet i, er virkelig Beskedenhed, da jeg ventede dette i Dag De havde talt om, og vidste da at vilde skrive Dem til, men da ikke gjøre det altfor

hyppigt, eller oversvømme Dem med mine Epistler, De veed nok fra »Arils Tid« hvor det er mig en gammel kjær Nødvendig­hed at skrive Dem til. Deres Digt, holder jeg inderlig af; Deres kjærlige Sind har givet Livets sørgeligste Erfaringer Kjærlighedens Kaabe paa, og det er gandske - Dem! Tak for det Blad af Deres Have, der blomstrer lige frodig og skjøn under Vinterens isnende Snee og Kulde!

Deres »Levnet« er jeg saa længselsfuld efter, som man vel kan være, thi jeg synes altid at Faa kjender Deres hele Livs-Eventyr bedre end jeg, fra det De var selv den grimme Ælling til Vingerne voxede ud paa Svanen! Fra det Øjeblik min norske cousine2872) forsikkrede Dem paa Norsk »at der ingen Verdens Ting blev af Dem« - til de to civiliserede Verdensdele be­undre Dem!! - Hvornaar kommer dog det Levnet? Det synes mig jeg vil kjende Alt igjen - og dog hvormeget Fremmed vil der maaske vare mig, nu - jeg venter, længes og længes og venter med spændt Forventning, aabent Hjerte og Arme for at modtage den. Jeg troer ogsaa det vil være saa godt for Dem, to have done (at være færdig med)2873) som de Engelske siger, med det Arbejde der maae vække alt muligt Slunrende - Alt -, hvoraf man ofte gjerne indysser endeel igjen, til engang - et bedre Sted, det Alt

staaer i et bedre, i et reent forklaret Lys! De to sidste Bind af »De samlede Skrifter« ere ikke komne her ud, saalidet som de to næst Sidste , hvori mon det kan ligge; Chr: vil nu forhøre sig derom, og saa komme de nok for en Dag, dem glæder jeg mig ogsaa til at læse! - Men nu Godnat, kjære Andersen, Gudskelov det er bedre med Dem, som De siger i Dag i Deres Brev; vær nu ret forsigtig i dette løjerlige Clima. I otte Dage har jeg ogsaa været Indesiddende for Forkjølelse, men kjørte ud i Gaar, og saae det smukke Fakkeltog2874) fra Slottet, det rørte mig da de begyndte paa den gamle Melodi: Vi Sømand gjør ej mange Ord!

Og saa gjør heller ikke jeg - i Aften - men er som altid Deres troe hengivne

Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost