H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 10. marts 1834

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 10. marts 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Neapel den 10 Marts 1834.

Min trofaste Søster Jette!

De kommer til Italien! De kommer her til! ja, det vidste jeg, det drømte jeg. O Gud give jeg dog kunne være her, kun een Dag sammen med Dem, men det var for stort et Ønske, for megen Glæde for mig. Dog Gud være evig lovet, at De kommer her. Naar De betræder Paradiset forlader jeg det. - De er vist i Neapel, naar jeg gaaer paa Markuspladsen i Venedig. I Dag da jeg kom hjem fra min Udflugt i Calabrien, min meest sydlige Tour, fandt jeg Deres Brev. Hvor lyksalig blev jeg dog!, jeg søgte Herts for dog at meddele Een min Glæde! - Dette Brev maa endnu træffe Dem i Danmark for at jeg kan tale med Dem om Eet og Andet før Afreisen, derfor skriver jeg strax. - Thiele har intet Brev sendt mig fra Dem, lad Kock skjænde paa ham, og skaf mig endeligt Brevet, det er det samme at det er gammelt. Paa 6te Maaned havde jeg intet Ord hørt fra Dem, o, det bedrøvede mig meget, De vil i Rom, af de Danske høre hvorledes jeg løb paa Posthuset, hvor jeg længtes, hvor jeg gjorte Væddemaal og - tabte, naar jeg sagde, »næste Postdag kommer det«. Der kom slet intet. Nu fik jeg det! De har været syg. At Ingen sagde mig det! Min stakkels eiegode Søster! O vær forsigtig her i Italien! med Øinene er det her en egen Sag; selv mine, der ere stærke, lide ved det altfor stærke Sollys, de hvide Huse og den fine Luft. - De kommer her til! nei, det er da herligt! jeg blev ganske veemodig af Glæde da jeg læste det; o, at jeg dog kunde blive, kun see Dem een eneste Dag og tale med Dem! Fra Collins har De vel for ikke længe siden faaet et lille Brev om min Vandring med Herts til Toppen af Vesuv, hvor vi gik paa den hede Lava-Skorpe? Siden den Tid har jeg seet saa meget andet Herligt, som De snart ogsaa vil see og som jeg derfor ikke bør fortælle, thi man kan ikke beskrive Sligt, dog det glæder mig at skizzere, hvad De skal see i alle dets herlige Farver, som jeg har seet det.

Hør nu min 6 Dages Udflugt i Calabrien,543 den sydligste Tour, jeg desværre kommer. O vidste jeg, at jeg fik Forlængelse til min Reise, da fløi jeg til Sicilien, men jeg tør ikke og vender derfor mod Norden. De vil om et Aar sukke som jeg: »Det er saa smerteligt at forlade Italien!« - Men De skulde høre om min Reise. Først tog vi til Pompei,544 der er ganske anderledes end jeg har tænkt mig den, ligger ikke nede i Jorden, men høit paa et Bjerg hvor fra man seer ned paa Viinhaver og Stranden. Theatrene staae endnu i god Behold; jeg var i Diomedes Huus, saae endnu Viinkarrene nede i hans Kjælder, besteeg Venus Templet og saae paa det rygende Vesuv og de unge Grædepile mellem de gamle Marmor-Søiler. Meget seer ud, som det var forarbeidet igaar. Navnene stod endnu paa de fleste Huse, hvo der boede der. Skjønnest af Alt er et mosaik Gulv, fundet for et Aar siden, det forestiller Alexander og Darius;545 Udtrykket, Farverne, Livet i det Hele, er ganske mesterligt. - Derfra kjørte vi gjennem store Viinskove til Byen Pagani, hvor tæt ved, Italiens ældste Kirke ligger: Sancta Maria magiore; den har før været et Vesta-Tempel546 og er særdeles interessant. Vi bleve omringet af over 50 Tiggere. Vi mærkede at vi kom ind i Calabrien, hvor Folket endnu er halv vildt, vi bleve forfulgte af denne halvnøgne Vrimmel, der huiede efter os, ja til sidst, da vi ikke gav dem noget, toge Stene op, for at kaste efter os. - Da kom der en gammel Præst og tiltalte dem, hvorved vi slap, kom i Vognene og foer afsted til Salerno, der ligger deiligt ved det store Hav. - Dagen efter gjorte vi en Udflugt, som De ikke maa forsømme, da det er den eneste der nogenlunde erstatter ikke at komme til Grækenland. - Vi kjørte til Pestum,547 hvor der fra den heroiske Oldtid endnu ligge tre græske Templer,548 hvoraf det ene især, er saa godt som ganske heelt. Touren kan gjøres fra Salerno og der tilbage paa een Dag og maa gjøres, da der ikke i Pestum eller paa hele Veien findes et Sted man kan overnatte. - Alt er den største Vildhed; Folkene selv vare kun svøbte i brune Tepper. Tidsler og vilde Figenbuske danner et Vildnis her, hvor de herlige, de meest skjønne Templer jeg har seet, staae under den blaae Luft, det vrimlede med Violer, store, deilige Violer, der groede om Templerne. Af en Bonde kjøbte jeg her for 8 Skilling dansk et smukt Hoved af terra cotta, han havde fundet her. Hertz kjøbte sig ogsaa eet, men mit er smukkest. Fru Lessøe, lader De jo læse dette Brev? Det maa De endeligt! jeg kan derfor glæde hendes Søn Ludvig,549 der samler paa Oldsager at jeg her har faaet en Mynt, fundet i Templets Gruus, den skal være hans, dersom den bare har nogen Værd, mit Potteskaars Hoved beholder jeg selv, thi det er virkeligt saa smukt at jeg er halv forelsket deri. Men til Reisen igjen. Vi vendte da om til Salerno og tog næste Dag en Fiskerbaad og roede til Amalfi,550 De vil behage at følge mig paa Kortet. Solen havde nær smæltet os. Vandet saae ud som en fast azurfarvet Olie, Skyggen, som Aarerne kastede paa Vandet var de deiligste blaae Slanger. - De kan ikke gjøre Dem Idee om den forunderlige Blaaehed Middelhavet har, det er som Vandet var farvet. I Amalfi, laae de deiligt skabte, brune Lazeroner i Sandet og sov. Træerne vare saa sommergrønne, hele Havet laae uden Grændse for os, vi fandt det saa smukt at vi blev der hele Dagen og Natten med, fik saa om Morgenen Klokken 6 vor Baad med 6 Roerkarle der sang Bacaroler for os, medens vi stak ud paa Søen der var som en Luft og naaede om Eftermiddagen til Øen Capri;551 da det nu begyndte at blæse raadede man os, ufortøvet at see den blaa Grotte, da man kun i roligt Veir kan komme gjennem Aabningen. De veed den er Capris første Mærkværdighed og opdaget for 3 Aar siden af to tydske Malere: Friis og Kubitz552 der vovede at svømme derind, da Øens Fiskere kaldte den Hexehullet og var meget bange derfor. - Aabningen er meget lille, man har derfor ogsaa Baade, ganske smaae, hvori kun kan være to Personer og Roerkarlen; det var sande Nøddeskaller. Jeg fik en daarlig Roerkarl og var den allersidste der kom til Stedet, som er saa uendeligt [blaat] over Alt, at ingen kan male det. - Man maa næsten seile den halve Ø omkring; Søen begyndte at gaae stærk, Bølgerne stænkede mig over, Kysterne stode lodrette, nøgne opad, det var umueligt, selv for den bedste Svømmer at rædde sig her; Herts og de Andre tænkte som jeg, kommer der en Hai, eller kantre vi, da: »sov vel!« - endelig kom jeg til en lille Aabning553 i den store Klippe der nede ved Vandet er overgroet med røde Søe-Æbler, der see ud som om Stenen græd Blod ved hver Brænding. - Vi maatte sætte os ned paa Bunden af Baaden; Aarene bleve lagt ind og nu gleed vi gjennem et Hul ind i en stor, høi hvælvet Grotte, her var saa luunt, saa blikstille. Vandet saae ud, som en Speil-Flade, der var 20 Favne dybt og dog saae man Bunden, eller hvad det var! Naar man tænder Ild i Spiritus, denne Blaae Farve havde det hele Vand; det var som man seilede paa klar blaae Ild, og naar man slog paa Vandet blev det i skinnende Sølv, Vandraaberne der stænkede op, lignede røde Rosenblade. Alt rundt om skinnede blaat; det var som svømmede vi i Ætheren og selv gik over i denne klare Farve. Det var en Feeverden! O tænk paa mig Jette naar De seiler der, jeg tænkte paa Dem og mine andre Kjære. O jeg veed, Fru Lessøe vilde have bristet i Graad havde hun seet dette Ætherhav; men jeg kan aldrig beskrive hende det, De faaer det at see selv min lykkelige, kjære Søster. De vil klappe i Hænderne og raabe: »Peter, Peter, hvor det er deiligt i denne Verden!« - Ja, Broderen Peter seiler med Dem derind, jeg seer Dem der, følger Dem der, o tænk paa mig, som jeg tænk[t]e der paa Dem! - Dagen efter steeg vi op til Tibers Villa, som jeg tegnede af.554 Ja nu har jeg snart 200 Skizzer, som ingen Værd vil faae for Dem, da De seer det selv, tegner det bedre, men saa skal Broder Christian, Fru Lessøe og andre kjære Venner, der ikke vil kritisere det slette deri, see dem, jeg kan derved bedre forklare dem Herlighederne. Det betinger jeg mig, det beder jeg Dem om, gjør De, som jeg haaber, Skizzer i Italien, da mal mig et lille Stykke med den blaae Grotte, ganske lignende kan De ikke, det kan Ingen! Fernlay555 overstrøg ogsaa sit Malerie af Grotten, thi han havde ikke Farverne, men giv mig den dog, med de jordiske Farver man har, min Phantasie skal opløse dem i Ætheren. - Næste Dag seilede vi til Sorent og gik derfra gjennem Viin? og Orangeskove langs med Havet til Castelamare. - Ved min Hjemkomst fik jeg Deres Brev og nu har jeg strax Pennen i Haanden for at sige Dem: en lykkelig Reise til Italien! en Broders Glæde derover! - men nu maa vi gjøre en Aftale. - Saasnart De kommer til Neapel, jeg forudsætter det er i Mai, vil De hos vor charge d'affaires: Etatsraad Voigt finde et Brev fra mig, som jeg skriver her i Neapel og deri giver Dem en Deel Underretning med Hensyn til Neapel og Rom, som De maaskee kan benytte. - Jeg vil ogsaa gjerne være blandt de Første der i Italien siger: Velkommen. Voigt boer ved Kirken ST Giuseppe; man gaaer Toledogaden igjennem op til Musæet, stiger da op af Terrassen til Venstre og gaaer lige til Kirken, hvor hans Port er ved Siden af. Det er en elskværdig Mand, han har en smuk Pleiedatter556 og Madam Guiliaume, Een ligesaa aandrig,557 begge synge ganske mesterligt og tale italiensk og fransk. En Regel vil jeg give Dem, eller rettere Broderen, aldrig at betale i Italien høiere end lidt over det halve man forlanger, altid at gjøre Accord forud, thi det er sande Kjæltringer allesammen. - Paa ST Lucia, langs med Stranden faaer De let privat Logie og Voigt kan De stole paa hjælper Dem.558 - Om fire Dage gjør Hertz og jeg Reisen til Ischia,559 hvor jeg ikke har været. Med hvilken Glæde vil jeg ikke betragte Alt der og tænke paa at dette Sted bliver det første De betræder af Italien. Fra München skriver jeg Dem til og sender Brevet til Voigt i Neapel, bliver De noget længe paa Ischia, da skriv mig til, selv om De ikke havde faaet mit Brev og send det post restante til München og lad mig vide nogenledes Deres Reiseplan, Maaneden De er i Neapel og Maaneden De er i Rom, jeg skal da i mine Breve opgive Dem min Adresse. Skriv nu smukt, De seer jeg har været trofast og faaet Tid paa Reisen . - En god Pengepung maa De have med, det er dyrt, meget dyrt at reise. - Her i Italien har jeg ikke digtet det mindste. Gjenstandene overvælde mig, men med Guds Hjælp kommer jeg nok i Selskab igjen med min Musa, der synes at sove under Orangerne og den blaa Himmel; paa hiin Side Alperne vaagner hun nok, gid hun da maa have drømt hvad jeg har seet og vil fortælle det. - Min megen Sorg i det nye Aar, har næsten som udsuget al min Livskraft, de sidste kjærlige Breve styrke mig meer og meer, men det gaaer langsomt, man hug for dybe Saar i Træet, det var nær ved at gaae ud, - De begriber ikke hvad jeg har lidt! - Et lille Brev følger med til den kjære Broder,560 som nu maa skrive mig til fra Danmark, naar De er borte! Det vil han jo nok? - Den stakkels Moder561 gjør det mig meget ondt for, det vil være hende tungt at miste Dem saa længe. Jeg føler det ret levende, men De kommer frisk og glad hjem til hende, hun seer Deres Lykke gjennem Brevene, det vil trøste hende. - Skaf mig endeligt det Brev Thiele har ikke sendt! Hils Frøken Caroline Jessen fra mig, jeg frygter for at min Vei ikke falder over Faenza. Har hun aldrig fortalt Dem om mig, da hun første Gang saae mig? Det var hos Siboni562 i det første Afsnit af mit Livs Eventyr. - Seer De Fru Drewsen, da læg hende paa Hjertet, at hun skriver mig et Par Ord til. Louise veed jeg nok faaer jeg intet Brev fra. - Siig mig Deres Reiseplan, De gaae dog ikke til Søes lige til Italien? Faaer De Paris og Schweits med? Ved min Afreise fra Rom fik jeg mange interessante Stamblade og faae vel en Deel endnu i Tydskland, det vil blive en kostelig lille Bog og De vil glædes ved at bladre deri og see Heine, Thorvaldsen, Sphor, Bissen563 etc. etc. etc. paa Fingrene, thi det kan man jo kalde det. - Bissen og jeg drak Duus Juleaften; det er en herlig Kunstner. Maaskee faaer De hans Ceres564 at see fuldendt. Kücklers sidste Arbeide var mit Portræt,565 jeg havde bestemt at sende det til Dem og bede om det maatte hænge i Malerstuen til jeg selv kom hjem, men da De nu reiser, skal det hænge hos min trofaste Eduard at han daglig kan see paa mit komiske Ansigt med de ham ubekjendt[e] Schnurbarter. Dem faae de ikke at see hjemme, de skal falde i Hamborg; skade! de klæder mig saa smukt! jeg seer ud som en ung Bramarbas,566 men paa Portrættet er de for smaae og Kückler vil slet ikke høre Raison. Et lille Portræt af mig, han har tegnet til sig selv567 er langt smukkere, Stillingen mere ædel. Det faaer De nok at see hos ham. Her i Neapel har jeg alt i 14 Dage spist grønne Ærter. Man faaer fire Apelsiner for een Skilling dansk. Drengene lege med dem i Gaden og kaste nærmest til Væg. Vesuv koger og venter paa Dem for at gjøre sine Kunster, men Mad: Malibran synger sidste Gang i Aften.568 Neapel har Europas første Bas-Sanger i La Blache,569 og en yndig Sangerinde i Signora Toldi;570 de to faaer De nok at høre. See her har De baade om legemlig og aandelig Føde. - Tilgiv ellers at mit Brev er saa afjaget, men jeg er meget træt af Reisen i Calabrien og tør ikke udsætte det med at skrive, blot een Postdag til, da jeg ikke veed naar De forlader Danmark, jeg maa derfor ile af alle Kræfter. - Tanken om Dem, holder mig alene vaagen medens jeg skriver, thi jeg er saa træt, saa træt af at gaae og seile i den brændende Sol. De vil faae det varmt i denne Sommer. Jeg puster alt! I Paaske Ugen er jeg i Rom og gaaer derfra den sidste Martz, bliver da 14 Dage i Florents, tager over Bologna og Ferrara til Venedig; hvor jeg bliver i een Uge. Gaaer da til Padua og Verona og kommer saaledes midt i Mai til Tyrol og samme Maaned til München, her finder jeg jo Brev fra Dem og et Anbefalings Brev. Dersom jeg faaer det lassenske Legat bliver jeg Sommeren over i Tyrol og tager maaskee lidt af det nordlige Schweits (?) og kommer saa i Høsten til Wien, men saaledes som mine Pengesager nu staaer, kommer jeg i September til Danmark. - Lev nu vel! Vær lykkeligere i Italien end jeg har været det! Find det saa smukt, som jeg fandt det og sørg ikke som jeg naar De skal mod Norden. Vi sees sikkert! - Og da kan vi begge tale om - » det tabte Paradiis.«

Dog, tabt er det ikke[,] det vil leve i vor Tanke og Sjæl! lev vel! lev vel!

Deres kjærlige Broder Andersen!

[Udskrift]

Til Frøken Henriette Wulff

(hos Commandeur P. Wulff) paa Søecadetacademiet

a Copenhague en Dannimark

par Hambourg franco frontieres.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus