Dato: 16. februar 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Til Frøken Henriette Wulff

Kjøbenhavn 16 Februar 1855.

Min kjære trofaste Veninde!

For en halv Time siden var jeg netop i to Minutter gaaet fra min Stue ned til Verten paa første Sal for at betale en Regning, øieblikkelig kom jeg tilbage, men i de faae Minutter havde netop Deres Broder været hos mig, hans Kort sat i Døren; hvor det piinte mig! jeg havde saa gjerne seet ham, talt med ham, hørt lidt om Dem og ham; strax efter bankede det, og Post­budet bragte mig Deres kjære Brev, jeg fik da altsaa at høre og vide ude fra »Vinterhaven« Tak derfor! - Ja jeg gaaer ud, lidt, men det vil jeg vist lige til jeg gaaer reent ud af Verden, det er mig umueligt at sidde ene hjemme i et eensomt Hjem, men rask er jeg langt fra, det er nu paa tredie Uge jeg er lidende. - De varme Omslag have fremkaldt flere »Smaahisto­rier«, der pine mig ligesaa meget som den egentlige »Ophavsgrunds«,2894) og nu da jeg er ængstelig og har en brillant Phantasie ogsaa naar det gjælder at pine mig selv, saa bliver hver indre mindre behagelig Fornemmelse, eller rettere hver ny Fornemmelse, udenpaa og indeni, strax til Begyndelsen af en ny Jobsiade.2895) - Jeg bilder mig nu ind at det er Cholera der er blevet overset i en anden SygdomsArt og søger en Slags Trøst i den Fortælling at »Saa mange Andre feiler det samme!« - Forleden fik jeg fra Berlin fra een mig ukjendt ung Forfatter, Hr Schmidt,2896) der kalder sig min Discippel, en Børnebog; »Herder

som Barn og ungt Menneske,« den er ganske for­træffelig, jeg har nu laant den til Mathilde Ørsted, jeg vil ønske at hun oversatte den til næste Juul. - »Prindsessen af Taranto«,2897) har jeg endnu ikke seet, der siges at dette Stykke er skrevet af »Carl Bernhard«. - Fra Hauch fik jeg forleden hans »Eventyr i Ørkenen«,2898) den anden Act synes mig særdeles smuk og dramatisk. - Naar vi sees maa De give mig nogle Notitser til Reisen fra Genua over Spezia, jeg har stort Mod paa denne Fart og Hvilen der, om jeg lever og endnu engang seer »Blaa Bjerge

i Sol­skin«. - Alt ligger med Snee og Iis ogsaa udenfor mine Vinduer og kom­mer jeg udenfor, da slaar Vinden som skarpe Flammer omkring mig saa Taarene løbe mig ned af Kinderne. Min Vert, Capitain Anholm2899) kom iforgaars hjem, over Land, fra Norge, hvor hans Fartøi ligger frosset inde, han er reist paa aaben Karre fra Christiania her ned, det er 75 Mile og da der ikke er faldet Snee i Sverrig kunde der ikke bruges Slæde; han be­skriver Reisen som noget ganske græsseligt; Øienhaarene frøs sammen paa dem, og Vinden var skarp som om den flaaede Huden af. - Det er imidlertid nok ligesaa koldt i Paris og i de fleste tydske Lande! - I Aftes fik jeg første Gang Trang og Lyst til at skrive igjen Noget, et lille Stykke om »Kartofler« ; ja det er slet ikke just for den landoeconomiske Tidende, men dog læseligt, naar dette Brev nu er sluttet tager jeg fat, De skal snart faae det at læse, hvis jeg selv synes derom; en anden lille Historie er i Anmarsch, den kom med Kartoflerne og handler om - ja bliv ikke for­skrækket, Navnet og Stedet er ikke for et Frøken-Buur, det er nemligt en Historie fra »Skraldemandens Vogn!« Jeg saae nemlig, kort før Sneen faldt, en Vogn med hvad Byens Bøtter og Fjerdinger kan levere, den kjørte under Skralde-Musik, fra Huus til Huus; et Grantræ, endnu friskt og med enkelte Guld Stumper der flaggrede var smidt ud og nu af Skraldemanden plantet bag i Vogn-Dyngen. Folk loe af hans Vittighed. jeg - ja jeg blev veemodig, saae en Alvors-Vignet for Verden i denne Sammenstilling; nu maaskee kommer der en Historie derom. Lev vel! hils den kjære Broder og tak ham for Besøget, selv vær velsignet for Brevet.

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus