H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Wulff til H.C. Andersen 22. februar 1855

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 22. februar 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 300. Fra Henriette Wulff.

»Vinterhaven« d 22 Feb: 55. Aften.

Min kjære gode Andersen!

For nogle Dage siden modtog jeg Deres sidste Brev, altid til min store Glæde - kun at De ikke føler Dem vel ønskede jeg anderledes, og snart vil De sige mig, at det er bedre, meget

bedre med Dem!

Jeg tænker dagligen paa Dem, gode Ven, og det saa ret af Hjertens Grund med Bøn, at De dog maae føle Dem let og tilfreds! Hvor glæder jeg mig ogsaa for Deres Skyld til Foraaret, til naar De flagrer afsted mod Syden; Underretninger om Spezzia og Alt der omkring, skal De faae med største Nøjagtighed, mine Tanker dvæle med stor Tilfredshed ved vores smukke Ophold der i Fjor; enten muntlig eller skriftlig skal De faae alle de herlige toure der omkring, især paa den vidunderlig dejlige Golf til Porto Venere, med sine Ruiner og Bygninger fra den Genuesiske Re­publiks Tid; - paa den anden Side Golfen ligger Lerigi, hvor De vil besøge den dejlige Villa2902) hvor Byron elskede især at opholde sig og hvor Shelley boede længe, det Sted han beboede da han en Dag gik ud at sejle i en Baad - og kom ikke meer tilbage; De veed det blæste op, og han kul­sejlede; men De

vil nu ikke saa forvaavent gaae ud i aaben Søe i en lille Sejlbaad, som han, og frygt De Intet paa den dejlige Golf, der er herlige Søfolk, De maae tjæne mig i at tage en lille present med til vores daglige Gondolier, »Muscovia« - hans Øgenavn.

De kan troe det var ingen ringe Glæde i Deres sidste Brev at see, De har atter Trang og Lyst at skrive Noget! Om »Kartofler!« »Det er just min Livret!« Som Femi i Mulatten siger om Papagøjefisk.2904) Og siden De nu veed det, lader De mig ikke altfor længe sulte efter de »Kartofler« ­vel? Siig mig ogsaa endelig om De bragte den anden idée i Udførelse. Ved Titlen paa den, kom jeg uvilkaarlig til at tænke paa salig Prindsesse Juliane,2905) da De skulde læse »Flipperne« for hende. De sætter jo rigtignok Prindsessers og fine Dame Nærver stærkt paa Prøve undertiden, ved Be­nævnelserne paa Eventyr og Historier! - Jeg behøver jo ikke at sige Dem, hvor jeg glæder mig til hvært

Ord De skriver!

De kan vist neppe forestille Dem, vores landlige Eensomhed, hvor sjel­dent jeg seer Mennesker; Chr gaaer jo dagligen til Byen, men for mig er det som boede vi paa en Hede langt fra alle Mennesker. Endnu er jeg ikke vel, men oppe og har det fortreffeligt, saa stille og fredeligt indeni, som i alle Omgivelser, jeg læser en heel Deel fortreffelige Sager, især Historiske, i denne Tid meest engelske og amerikanske Forfattere; en saadan stille studerende Vinter, omringet af Snee og Iis, uforstyrret af nogen Slags ydre Berøring, er mig tjænlig og velgjørende, jeg ordner det Oplevede og samler nye Kræfter, til jeg atter kikker ud i Verden, og føres bort i dens Strøm; næste Aar, om jeg lever, forekommer det mig, min Flugt bliver længer bort end det sidste Aar, jeg længes stærkt efter atter at være paa det kjære store herlige Hav, der kan bringe mig til det forønskede Land i Vester!

Men kjæreste Andersen, hvilket langt Skriverie, har De Taalmodighed til at læse det Alt? Jeg længes stundom saa meget efter at være lidt med Dem, at det at skrive er mig en stor Fornøjelse, det bringer mig dog i Øjeblikket nærmere til Dem, det er det Næstbedste efter at faae Deres Breve.

Gud give jeg nu vidste Dem fuldkommen vel, at De slet Intet følte til alle de Jobs-Plager De sidst talte om. Vær nu fuld af glad Forventning, nu faae vi Tøvejer (huha) - saa kommer Storken og Lærken og Foraaret med alt Grønt - Hurra - hvilke Herligheder!

Da De skrev mig sidst til, sagde De »at naar De kom udenfor slog Vin­den og Kulden om Dem som skarpe Flammer« - saa fandt jeg det saa grue­ligt, at jeg syntes jeg maatte endelig gjøre Noget for at pakke Dem ind, tog Garn og Pinde, og gjorde dette varme Stykke til Dem - ak De har vist allerede meget bedre og smukkere af den Slags, men De maae dog en Dag pakke Dem til dermed, og lade mig troe at jeg har bidraget lidt til at varme Dem i denne frygtelige Kulde. Ja kjære gode Ven, kunde varme systerlige Ønsker hjelpe noget, - ja saa følte De Dem i et tropisk Klima! Farvel-­Gud velsigne Dem! Lad mig snart høre lidt fra Dem.

Deres troe Ven Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost