Dato: 18. marts 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Neapel den 18 Marts 1834.

Min eiegode, kjære Søster Jette!

Velkommen i det jordiske Paradiis!571 en Broders glade: Velkommen! O var jeg dog her hos Dem! men sikkert naar De læser dette er jeg over Alperne; (sidst i Mai). - Det kan ret gjøre mig veemodig, at tænke: naar jeg kommer til Danmark, da er De der ikke! De , som er Een af de Faae der gjør mig Hjemmet kjært. De veed ikke hvorledes Tanken om Hjemmet har faaet sine lyseste Farver, naar jeg tænkte mig, det Moment jeg traadte ind i Deres Forældres Huus, da Alle der, men især min trofaste Søster kom mig imøde - men jeg finder Dem ikke. Dog, jeg veed De er lykkelig! De seer selv, hvad jeg vilde fortælle Dem! De nyder ret sjæle, glad, hvad Menneskene og - min egen skabte Lidelse ikke lod mig fatte, som det kunne have skeet! De tænker paa mig. Naar De seer den røde Lava speile sig i den mørkeblaae Havbugt, naar De seiler i Capris Feegrotte, naar De vandrer mellem de riige Viinskove, da vil De sige til Broderen som er med Dem, her har Andersen været og tænkt paa os! Det er i Aften sidste Aften jeg er i Neapel, jeg siger Farvel til dette herlige Sted og god Dag til Dem. - Glem mig ikke, glem mig ikke over al den Velsignelse af Skjønhed Naturen her vil overvælde Dem med! - Skriv mig flittig til, De veed ikke hvilket Solskin De derved kaster i mit Hjerte. Dette Brev faaer De vel ved Ankomsten til Neapel, altsaa før De gaaer til Ischia; min Tour derhen572 var meget slem til Søes, Baaden var næsten som et Legetøi for de store Bølger. Matroserne kunne næsten ikke arbeide sig igjennem, det blev Aften og vi saae paa Havet en stor Skypumpe, jeg troede at det var mit Gravmonument, Baaden var nær slængt mod Klipperne, men Agnetes Brudgom vilde ikke have hendes Digter ned til sig, han har vist anseet mig for en Hemming, der blev for elegisk og [saaledes] slap jeg i Land, baaret paa Armene af to Matroser, der vadede i den stærke Brænding. Men jeg maa give Dem nogle smaae Reise-Underretninger, der har den Godhed, at de ere tagne af Erfaring. Først maa De i Italien aldrig betale mere end lidt over det halve af hvad der Forlanges og altid gjøre Contrakt forud, var det saa kun for at plukke Dem en Blomst nogle Skridt fra Veien. - De tager Vogn her i Neapel lige til Vajæ573 og der Baad lige til Ischia, en Tour De i det Hele gjør paa en halv Dag. Poselipgrotten, Templerne ved Vajæ og al den Herlighed De seer paa Veien, har De nok studeret om i Forreveien. Vil De tage Hundegrotten og Solfatara med, kan De godt, det gjør kun en Time længer, begge ligge paa Veien til Pouzzuoli. - Naar De kommer til Neapel er der herlige Gjæstgiversteder paa Sanct Lucia tæt ved Stranden og der kan De ogsaa faae privat Logis, som De bør vælge. - I Musæet574 betales Intet undtagen man lader Custoderne føre Een om, men det skal De ikke, thi disse sige kun hvad der kan læses paa Stykkerne og Figurerne selv. Vor charge des affaires boer ved Kirken Sanct Giuseppe, naar man gaaer op af Toledogaden til Musæet og da bestiger Terrassen til Venstre. - Af Sangere maae De høre Lablache og af Sangerinder: Signora Toldi. - Vesuv bør bestiges om Aftenen. De tager om Middagen Vogn fra Neapel til Herculanum , her kan tages Æsler og for hvert gives 3 Carlin; De kan saaledes ride til Eremitagen og derfra bæres af to Karle op til Krateret. - For Alting maae De gjøre en Udflugt til Pestum, hvor De finder de 3 bedst bevarede græske Templer der existerer i Verden. De kan gjøre Touren til Pompei og derfra samme Dag til Salerno; i Pestum kan ikke overnattes, man maa og kan reise fra Salerno til Pestum og tilbage til Salerno igjen paa een Dag. De maa derfor have Kræfter. Veien er ellers god. - Fra Salerno seiler De paa nogle Timer til Amalfi. Et paradi[si]sk Sted, som De maa blive et Par Dage paa; i det mindste een Dag. Saa seiler De til Capri paa nogle Timer og her finder De Italiens, ja jeg tør sige Havets skjønneste Skat: den blaa Grotte. Den er saa ubegribelig deilig, jeg gjør det til en Samvittigheds Sag at see den. - Naar De reiser til Rom vil De nok selv see Mola di Gaetas og Terrazinas Deilighed. I Rom er der mange Gjestgiversteder paa den spanske Plads og i Via babuino, men alle dyre . Ved Siden af Caffe Greco i Via condotti hos Franz575 tage de Fleste ind, men der er ikke uden - godt, dog De tager jo strax privat Logie. Luften er bedst paa Monte pincio. Af de Danske De træffer i Rom, er Bøtcher576 den som er meest fleersidigt dannet, han har været 12 Aar her og er en vakker Mand, skriver smukke Vers og - en Ven af mig. - Kjøb Dem ved Ankomsten til Rom en Almanack: »Diario romano«, der have De alle Festerne og i hvad Kirker der daglig er Stads. - Seer De Scipionernes Grave577 og Curia hostilia,578 da behøve De ei at gaae i Cathakomberne, disse ligne hinanden. - Hils alle Danske i Rom fra mig, og det ret meget! - Naar De gaaer i Thorvaldsensgade Via sistina, da see tvers over for ham paa Hjørnehuset No 104, den øverste Altan, der har Digteren Andersen siddet i 4 Maaneder, drømt, smilet og - været bedrøvet, naar der kom kolde Luftninger fra Hjemmet eller - de ikke skreve. Theater Valle og Theater Apollo ere de to taaleligste i Rom. Paa Monte pincio har jeg daglig travet; i Villa borghese tumlet mig under Pinierne ved Amphitheatret,579 og i Collosæum digtet - ? ja det er jo en Hemmelighed!580 - Naar De gaaer i Vaticanet og i de andre herlige Billedsamlinger, da faaer De vel ikke Tid at tænke paa mig, som jeg tænkte paa Dem, men foran Madonna del folignio581 og Guido Renis Aurora,582 der skal De, thi her var jeg aandelig forelsket, eller rettere jeg fandt i Madonna og i den ene af Tidsgudinderne, som følge Aurora, Idealerne for mine Drømme. - Gud veed om De kan kjende nogen i disse? - Naar De reiser til Florents maae De tage over Terni for at see Vandfaldet583 og fordi Veien og Vertshusene her ere bedre end over Siena. I Florents boede Neergaard, Dinesen og jeg meget godt i Pension de Suizes.584 Kommer De til Pisa, da er »Husaren« et glimrende, herligt Hotel og billigt (Hotel del Ussaro, kaldes det af Veturinerne). Lev nu vel! bliv frisk og sund i Italien og glem ikke Broderen, der saa tidt tænker paa Dem. Lev vel! Lev vel! hils Peter fra mig og fornøi Dem godt ved Alt hvad Natur og Kunst her giver i saa riig en Fylde.

Deres broderlige Andersen.

[Udskrift ]

Til Frøken Henriette Wulff

fra Danmark i Neapel

anbefales.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus