H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Wulff til H.C. Andersen 7. maj 1855

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 7. maj 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 312. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 7 Maj 55

Min kjære gode Andersen!

Her er de fire Ark tilbage med Tak - ja hvor

mange Tak for den Glæde det har gjordt mig at læse dem? Det er Alt meget herligt! Paa den beun­dringsværdigste Maade har De vidst at udbrede en god kjærlig forsonende Aand over det Hele, idet dog de Skyldige imod Dem, hist og her vilde træffes af en usynlig Finger, der ligesom peger paa, hvad hvær forbrød imod Dem, det er ikke Dem der kalder Nogen til Regnskab, men en usynlig Nemesis. Hvor ikke mere de Trufne2955) ere her paa Jorden eller kunde føle det, vil de Efterladte, der have været Vidne dertil, bære Smer­ten derover - men vi vide jo, - »at Forældrenes Skyld, skulde hjemsøges paa Børnene «.2956) De kunde kun bøje Hovedet i al Ydmyghed, haabende paa Tilgivelse af Gud for en Uret de bortgangne gjorde, en Smerte de til­føjede i en ærlig velmeent, men i sit Udtryk højst misforstaaet og uskjøn Opfatning af Dem! At jeg strax holdt af Dem,2957) følte og forstod Dem, ­var ikke min Skyld, men een af de store kjærlige Goder, som Gud har givet mig, og som jeg saa ofte inderlig har takket ham for, thi det er dog en stor Glæde naar man ingen Gaver selv har faaet, da at have den

at kunde opfatte og elske de Udvalgte!

Med stigende interesse har jeg læst disse Ark, ja to - næsten tre Gange igjennem, og føler mig fuld af kjærlig Beundring for Dem

der saaledes tager sit Livs Tilskikkelser, det kan kun den kjærligste, i religiøs Hense­ende mest ydmyge, og højt begavede Natur gjøre. Men dette var jo Noget jeg alt før kjendte, men endnu bliver hertil føjet i denne Deres Beretninger om Deres Liv en rolig værdig Holdning, en Klarhed og Bevisthed, der nu intet Meer lader tilbage at ønske. ­

Af originale Personligheder og Tildragelser fra denne tidligere Tid, sav­ner jeg jo en Deel, men skulde De have givet Alt, var det vel bleven for voluminøst, og Udvalget er jo gjordt saa fuldkomment at man slet Intet savner. Desuden har man jo en Deel af disse Personligheder gjengivet paa forskjellige Steder i Romanerne, Eventyrene, hvor man glæder sig over dem.

Det gjør mig næsten ondt nu at tilbagesende Dem dette, saa kjært har jeg det, men saa hudsker jeg at om ikke lang Tid har jeg det Hele. og det for altid hos mig. Jeg er uendelig glad for det, og tak nok engang, fordi De saaledes giver mig det i smaa bouquetter, jeg nyder hvær enkelt Blomst bedre, end fik jeg den hele brogede og dog saa harmonisk Sammensadte paa dengang! hvor De dog er god imod mig - derom vil vi nu slet ikke tale - saaledes at lade mig glæde mig forud for Alle Andre.

En saadan Dag glemmer jeg aldeles, at jeg er en fangen Fugl, thi saa flyver jeg i Tankerne omkring med Dem. Men det er sandt, jeg glemte før at sige, at der er dog een

Gaade i Deres Liv og nu den samme i Deres Beretning derom, som jeg har aldrig kundet, heller ikke nu

kan løse, som jeg altid har grublet over; en for mig og mange Andre uforstaaelig Godhed og Vurdering af et Menneske, som kun De

har seet Noget ved,2958) en Natur saa himmelvid fra Deres, som Mørket fra Lyset, som Kampestenen fra Juvelen, som Kragen fra Nattergalen, som - ja i det uendelige af alle Mod­sætninger, - og jeg har aldrig vildet bede Dem om en lille Forklaring her­om, heller ikke nu, kun antyder jeg det nu, blodt for min egen Skyld, for lit være aldeles sand imod Dem. ­

Deres Linier med Arkene vare som altid saa inderlig gode imod mig og saa velkomne! Nu kan De troe her er dejligt herude, Nattergalen begyndte at slaae i Aftes, men kun sagtelig, som om den var undseelig for rigtig at synge ud af fulde Bryst. Jeg er jo bestandig syg - men har det dejligt ­mit Buur hænger jo mellem de høje Lindetræer, og Udsigt til de kjære blaa Bølger har jeg jo, Trægrupper, Violduft, Fuglesang, den hele ud­strakte Himmel - er det ikke Alt meget glædeligt - og - lader Gud mig leve, har vi store Planer - at flyve bort med Storken - maaske endnu syd­lige[re] en den derom tale vi engang muntlig. Nu Farvel, min kjære gode Ven, Gud velsigne Dem. Chr hilser kjærligst. De omfavnes af

Deres systerlige Henriette Wulff.

Vil De have Noget sagt eller skrevet til F: Bremer , da send mig det.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost