Dato: 21. maj 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 317. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 21 Maj 1855.

Tak, kjæreste Andersen, for i Gaar! De bragte det dejligste Soelskin ind i den ellers mørke Regndag; jeg haaber De kom godt hjem og har ikke forkjølet Dem ved den Udflugt. Nu har jeg atter i Dag gjennemlæst disse medfølgende Ark, bestandig med lige frisk Glæde, men hvad jeg ikke fik udtalt i Gaar, blandt meget Andet, var min store Fornøjelse over hvad De siger om Skandinavismen og Deres Forhold til den.2972) ­

Deres Svar til Heiberg, efter Deres Hjemkomst fra den svenske Rejse,2973) er saa slaaende mesterligt, - menneskeligt - man seer De har

en kraftig Braad, og beundrer Dem endnu højere - ved at De ikke gjør Brug af den, hvor Tusinder Andre vilde give efter for Fristelsen! Foruden den hele fuldend[t]e Fortællings Maade, foruden den ædle værdige forsonende, ja kjærlige Tone der gaaer gjennem det Hele, beundrer jeg meer og meer jo længer jeg læser den Klogskab

hvormed De berører de vanskeligste be­synderligste Forhold og Begivenheder, saaledes at Alt just kommer paa den rette Plads og i den rette Belysning; det glæder mig jo i høj Grad og tillige - morer det mig kosteligt, og jeg gotter mig ved saa meget, som det maaske vil blive Faas Lod, fordi jeg

er saa inde - i alle Deres Interesser fra den Tid det Alt foregik. - Jeg troer næsten aldrig jeg har været saa complet glad over Dem, saa overbeviist, at der er slet Intet at indvende! Ja - De maae ikke misforstaae mig, - jeg er inderlig stolt af og over Dem! Det Systernavn De altid har givet mig, gjør det jo saa naturligt - dog vel rettere sagt de sande systerlige Følelser der følge mig Livet igjennem for Dem.

Jeg er kommet til at tænke paa, at jeg maaske var kommet til at staae som uvenlig stemt mod Fru D:2974) De talede om i Gaar, altid yttrede saa megen

Deeltagelse for mig; der er jo destoværre (for mig,) faa Mennesker hvis Mening om mig jeg bryder mig om, men De

er jo een af de Første jeg nødig vilde skulde aldeles misforstaae mig, og derfor vil jeg blodt løselig berøre, at Fru D: og jeg ikke have omgaaedes i 30 Aar, uden at der har været Talen om det, før i de Sidste, vi ere i den Tid gaaede en lang Vej, hvær Sin, meget forskjellige i alle Henseender, jeg haaber for os Begge af de Bedre (i aandelig Henseende mener jeg her,) - men jeg troer vore inter­esser ikke vilde kunde forenes! Jeg haaber at have venlige Følelser mod hende som mod Alle gamle og nyere Bekjendte, men da jeg frem for Alt ønsker og beder til Gud at maatte være sand, vil jeg ligesaa lidet her som ofte i Livet, stille mig anderledes frem end jeg er, eller lade

hvad jeg ikke er, og usand vilde jeg være naar jeg yttrede en Deeltagelse jeg ikke føler, og det af Grunde som ere aldeles berettigede, selv om en Hr og Fru Sø­rensen ikke vilde indrømme dem. - Jeg er jo aldrig gaaet med

Strømmen, og det giver jo ingen let Sejllads gjennem Livet; dog selv saaledes naaer man engang Maalet! Og saa- skal vi tales ved, min kjære Ven, og De vil maaske da see meget vi nu ikke see med vore kortsynede Øjne! Men troe mig ikke uvenlig mod noget Medmenneske, selv om jeg kan blive øjeblik­kelig hidsig ved hvad jeg finder uædelt og uærligt, saa vel mod Andre, som mod mig selv! - Uf! - det var en lang og kjedelig Tale - tilgiv den kjære gode Ven! Jeg troer vi Alle havde Lyst at bruge til Motto naar vi tænke over vores smaa Jordeliv: »There are more things in heaven and Earth, than you have dreamt of in Your philosophy« - Undtagen faa lykkelige af Guds højt Begavede der kan udsynge i de dejligste Melodier deres inderste Liv - og af dem er jo Andersen - den Udvalgte!

Som altid Deres systerlige

Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost