H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 9. juni 1855

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 9. juni 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Sorø den 9 Juni 1855.

Min kjære søsterlige Veninde!

Nu begynder jeg at ængstes da jeg slet Intet hører fra Dem; imorgen er det otte Dage siden jeg forlod Kjøbenhavn, og netop den Dag afleverede jeg selv paa Posthuset fire Ark til Dem; De pleier altid anden eller tredie Dag efter at have modtaget samme at glæde mig med et Par Ord, her i min Skov-Eensomhed hvor Dagene blive dobbelt lange er nu den hen­gaaede Uge, hvor der intet Smiil er kommet fra Dem, ikke en Skrivelse, endnu længer end ellers; jeg har Frygt for at De er alvorlig syg; eller jeg maa tænke mig at Arkene ikke er kommet til Dem, nødigt saae jeg disse gaaet tabt; jeg kan ogsaa tænke at De slet ikke har syntes om det De læste, men det er mig igjen ikke troligt da disse Ark saa temmeligt staae i Forhold til de foregaaende. Nu faaer De dette mit Brev imorgen Formid­dag, Søndag, tør jeg nu haabe at De samme Aften sender mig en lille Skrivelse, saa har jeg den Mandag-Morgen; min Adresse er: hos Etats­raad Ingemann i Sorø; her bliver jeg til Torsdag-Morgen,2984) reiser da et Par Dage til Basnæs ved Skjelskjør, og saa vender jeg igjen hjem til Kjøben­havn. ­

Reisen her ud var slet ikke behagelig!2985) det blev et skrækkeligt Uveir med Lyn og Torden, og da dette var trukket over, gik der pludselig, ved Friction, Ild i Forhjulet paa den store Vogn hvori jeg sad, vi vare da tre fjerdingvei fra Ringsted og fem fra Sorø, der gik vi paa den vaade Landevei, i en kold taaget Nat, endelig havde vi det Held at der kom nogle tomme Vogne forbi, disse fik vi og jeg naaede Sorø Klokken hen­imod syv om Morgenen. Veiret er smukt og varmt, Skoven deilig grøn og Ingemann og Kone hjertens gode og venlige. Nattergalen synger fra den tidlige Eftermiddag ligeudenfor mine Vinduer. Hils Deres Broder hjerteligt fra mig, og skriv ikke mig ind i Glemmebogen. - Har De ikke faaet de fire Ark jeg Søndag den 3die afleverede til Dem, vil De da ikke lade spørge om samme inde paa Posthuset i Fodpostkontoiret, det var i Formiddag[en] jeg selv afleverede dem. - Og nu Lev hjertelig vel! naar jeg hører fra Dem og jeg faaer nye Ark, som snart skeer, skal jeg sende Dem disse i Krydsbaand.

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

Til Frøken Henriette Wulff.

[Udskrift ]

Frøken Henriette Wulff

Adresse: Hr Capitain i Marinen Chr: Wulf

Ridder af flere Ordener;

boer i Clasens Have udenfor Østerport ved Kjøbenhavn.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus