Dato: 10. juli 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 327. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 10 July 55.

Inderlig Tak, min kjære fortreffelige Andersen, for - jo saa uendelig Meget! Først Deres Brev fra Dresden, og i Løverdags3006) kom Deres »Livs Eventyre - det Bedste Herligste af dem Alle! Hvad skal jeg nu allerførst tale med Dem? jeg er bange De alt for længe siden er kjed af mine gjen­tagne Yttringer af Glæde og Beundring, som jeg i Vinter ved Læsningen, efter hvær enkelt Ark sendte Dem, som en Taknemlighedens Blomst, eller en lille Raket af min Begejstring - i Dag er det altsaa efter Læsningen af den hele Bog - en heel fuld Bouquet af Tak og Glæde, - en heel Giran­dola!3007) - Der er jo kun een

Mening om den, og det at Bogen er fortreffe­lig! Endnu er den ikke vidtløftigen anmelt i noget Blad, den maae jo først Læses heelt igjennem af de Skrivende, i »Dagbladet« stod denne lille fore­løbige Anmældelse,3008) hvoraf man seer, at de vilde komme mere vidtløftig tilbage til den.3009) De yder eenstemmigen nu

de Laurbær, som De altid

har fortjænt, og det glæder mig for saa vidt, jeg veed De sætter Priis, da Deres ædle kjærlige Sjæl, stemt venligt mod den hele vide Verden skatter Gjen­kjerlighed; det er i Grunden Noget saa dejligt i Deres Natur, som jeg saa godt kan elske og beundre hos Dem - skjøndt jeg destoværre selv er saa langt fra den Følelse som muligt, og synes, at jeg slet ikke vilde bryde mig om, naar jeg var mig en Dygtighed bevist og skattedes og hædredes af de Bedste - hvad saa Alle de Andre - tænkte og sagde - men jeg kan vel slet ikke sætte mig ind i en Forfatters Følelser.

Jeg har skyndt mig at faae 3 meget gode Tryk af Deres portrait, jeg vil have dem med til Madera, da jeg der veed fleere jeg vil gjøre meget lykke­lig med dette Portrait; for mig selv modtager jeg, det jeg har faaet af Dem, det der staaer foran i Bogen, og Daguerreotypen, originalen til dem Alle.

Hvor har jeg ret længtes efter dette Øjeblik at kunde skrive Dem til, først da De var rejst blev jeg atter meget angrebet og saa var jeg saa svag, at det var en Umulighed at skrive. Bogen kom i Løverdags, otte

Dage senere end vi havde ventet, men Glæden var stor da jeg holdt den i min Haand og de syv sidste Ark3010) slugtes med usigelig Tilfredshed, det gjorde mig ordentlig godt, det forfriskede mig, og alle de Bevægelser man gjen­nengaaer med Dem, eftersom De er glad, vemodig, livlig humoristisk, klog - ja man rives med, og føler sig ved Slutningen, som kommet ud af et for­friskende Bad - Aandens forfriskende oplivende - ja opløftende Bad ­takket være Dem!

Men nu til Deres Brev, som jeg maae bekjende min Synd - er i dette Øjeblik i Norge, i Sandefjord, jeg havde just modtaget et Brev fra Syster Ida, det syntes hun var lidt modfalden, vel over Koch's daarlige Helbred, og jeg følte ret en inderlig Lyst at gjøre hende Noget Godt, og saa - sendte jeg det Bedste jeg havde - Deres Brev!3011) - Naar De nu faaer levet lidt i Roe hos Serres i en dejlig Natur, vil med Guds Hjelp, Sundhed, Livsglæde - Alt komme til Dem! - ­

d. 12d.

Afbrudt Forleden, har jeg siden været forhindret fra at tale med Dem kjære Ven, af mindre godt Befindende, Mathed, og hvad alle de Plager hedder. Dette maae endelig afsted til Dem i Dag, blodt det endnu træffer Dem i Dresden; i Dag er det 14 Dage siden De rejste, og dette er mit første

Brev til Dem - jeg som glædede mig til at være den Første der hilste Dem paa fremmed Jordbund med mit »Glückauf«! Kan De see jeg er dog ikke saa anti-Tydsk, at jeg dog hudsker lidt endnu? Men hvor Mange af Deres Venner her ere nu komne mig i Forkjøbet, med Hilsen, Glæde og Tak for alle Deres Velgjerninger mod os! God bless You for ever! Nyt her fra, veed De jeg aldrig bringer, levende i min Have-Eensom­hed, med faa kjære Venner, læsende og hvilende, veed jeg aldrig hvad der foregaaer derinde i Byen; vi har Gudskelov nu lidt

Varme, en Mængde Blomster, Jordbær - og det Bedste, en gandske dejlig Fuglesang fra Mor­gen til Aften. Og al dette haaber jeg holder Livet i mig til vi sidst i næste Maaned, om Gud vil, søge et bedre Himmelstrøg, men derom mere senere. - Fra Chr: de kjærligste Hilsner, han har det godt. ­

Hvor mon De nu færdes, kjære fortreffelige Andersen? Hvem der dog vidste i dette Øjeblik hvorledes det var med Dem, min Længsel derefter er stor og De vil være saa velsignet som altid at lade mig høre fra Dem,3012) saasnart mulig. Gid disse Linier endnu traf Dem paa Maxen, staaer Deres »Digtertræ« endnu? Ja det gjør det sikkert! ­

Nu Levvel, modtag venligt disse Ord, der slet ikke siger Alt hvad jeg mener af Godt og Venligt, af Ønsker og Bønner for Dem! Snart er De vel i det kjære dejlige Schweitz, gid De styrket maae kunde nyde den her­lige Natur. - Farvel, De omfavnes søsterligt af Deres

Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost