Dato: 19. juli 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Maxen 19 Juli 1855.

Min trofaste, søsterlige Veninde!

I Dag reiser jeg fra Maxen hvor jeg nu har været omtrent 14 Dage, Reisen gaaer til München , derhen beder jeg at alle Breve gaae post restante. Jeg skulde egentligt først til Weimar, den kjære Storhertug har nylig skrevet at han sikkert venter mig, men jeg sætter det ud til Hjem­reisen, ellers kommer jeg alt for seent til Schweitz. Iaftes modtog jeg hjemme fra Kjøbenhavn hele syv Breve,3014) jeg havde hele den øvrige Tid kun modtaget eet eneste, De kan tænke Dem hvilken Glæde det nu var, og mellem de syv var Deres, og alle vare de gode, alle sagde de mig at min Bog blev særdeles meget læst og vel optaget; jeg var saa opfyldt af Bre­vene, dem jeg seent ud paa Natten atter gjennemlæste, saa at, da jeg kom tilsengs, var det mig umueligt at sove, Klokken slog eet, den slog to, jeg har egentligt havdt en temmelig søvnløs Nat, men den var dog een af de bedste paa denne Reise, thi jeg føler mig slet ikke oplivet, fri, glad, som tidligere, jeg veed ikke selv! Jeg har saa temmelig opgivet Reisen til Italien og een af Grundene dertil er at Cholera viser sig lige fra Venedig over Verona til Turin, jeg maa altsaa vil jeg til Rom tage gjennem Sydfrankerige og hvorledes mon det staaer til der og i selve Italien; dog min Bestemmelse tager jeg først i Schweitz. - Her i Maxen har man næsten levet for at gjøre mig det hyggeligt og godt. Mit Fyrretræ staaer stort og kraftigt omgivet af Roser, det har dybt under sig en, mellem grangroede Bjerge, indsluttet Eng, hvor just nu Høet staaer i Stakke, dernede ligger en lille Landsby mellem Kirsebærtræer og Kastanier og Landeveien til Toeplits, som er 3 a 4 Mile herfra, slynger sig forbi; Træet selv staaer saa høit over Dybden, som to, tre Gange Rundetaarn. Componisten Henselts Frue3016) var her for nogle Dage, vi gjorde med Fru Serre en Tour til Rabenhorst, et Fjeld­Partie der hører Godset her til, under en Klippe maatte jeg læse en Histo­rie, jeg læste een af de korteste og tog »Svanereden«, til Erindring herom, har Fru Serre ladet hugge i Klippen, og det staaer allerede med store for­gyldte Bogstaver3017)

»Dem dänischen Schwan«

d: 11 Juli 1855«

Gartneren er i Dag der ude at plante rundtom, jeg var der igaar og plan­tede efter eget Valg en Deel »Skovmærker«. Deres kjære Brev maa jeg endnu engang vende tilbage til, det var saa rigt, sandeligt et »Girandola« af milde, kjærlige Følelser, hvor De dog er god mod mig, hvor forædlet sees jeg ikke gjennem Deres Sjæl, naar mon vi nu mødes! dog Brevduerne ville flyve oftere jo længere vi fjernes! Hils paa det Inderligste Deres Bro­der, ligesom ogsaa Deres Søster i Norge, næste Gang jeg skriver til Dem, lægger jeg et lille Epistel indeni til hende, denne Gang derimod kommer her eet til Deres Naboerske Fru Læssø,3018) vil De ikke nok snarest lade det komme i hendes Hænder. Her i Maxen havde vi forleden et Par vestindisk varme Dage, jeg kunde ikke aande, ja da vi mod Aften kjørte en Tour var Luften nede i Dalen saa heed og død at vi maatte vende om, thi jeg kunde ikke aande; nu har vi det næsten for koldt, igaar havde jeg endogsaa min Vinterfrakke paa, Blæsten var saa kjøbenhavnsk gjennemtrængende at det ganske var Efteraar; Maxen ligger rigtignok meget høit, Dresden øines som nede i en Dybde og hele det sachsiske Schweits synes ikke at være mere til veirs end vi, men det er det dog, Königstein, Lillienstein og Bastei,3019) see os over Hovedet, vi have dem lige foran os i den store Have ved Gaarden. Daglig ruller det som Kanon-Salver, det er store Sprængnin­ger i Marmorgruberne, her er stor Drift,3020) megen Arbeidsomhed. Iaften skal jeg i Dresden høre af Mozart en Opera jeg endnu slet ikke kjender, nemlig: Idomeneus.3021) - Lad mig vide naar De skriver hvorledes i mit Livs Eventyr De finder det hele givne Billede af Ørsted,3022) ligesom ogsaa det mindre af Fru Hartmann3023, selv troer jeg naturligviis at de ere klare sande og charakteristiske, men jeg veed ikke om de saaledes vise sig for Andre. Har De talt med Grimur Thomsen, jeg længes efter at høre det Indtryk hele Bogen har gjort paa denne begavede, mig velvillige Natur; En stor Deel veed jeg han vil skatte! hils ham meget.

Deres broderligt hengivne H. C. Andersen.

Til Frøken Henriette Wulff.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus