Dato: 19. juli 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

267. Til Jonas Collin. Maxen ved Dresden 19 Juli 1855.

Min kjære faderlige Ven !

I Dag reiser jeg fra Maxen for over Dresden og Leipzig at gaae til München hvorhen jeg nu beder at alle Breve maa sendes post restante.

Iaftes modtog jeg Deres rige Tilsendelse, der jo indeholdt ikke mindre end sex Breve, Posten bragte mig dernæst endnu et fra Jette Wulff og fra Fru Scavenius, saa jeg var ganske overrasket, rigtig glad, første Gang paa hele denne Reise, men dertil saaledes sat i Bevægelse at da jeg Klokken elleve gik i Seng var det mig umueligt at sove, og jeg har saa godt somaldeles ikke lukket mine Øine, egentligt havdt en søvnløs Nat, men den var saa riig paa Tanker, saa opløftende, kun at jeg nu i Dag føler mig træt derved. Alle Breve sige mig kun godt om: »mit Livs Eventyr«, De selv skriver at De har læst det fra Begyndelsen til Enden, men De siger ikke et Ord mere. – Er det tilfældigt? – Jeg blev glad ved at høre om Jette og Eduards Reise og at begge Børnene komme med, hvilken Glæde og Nydelse gjensidigt. Netop i Dag altsaa reise de fra Kjøbenhavn, vidste jeg kun hvorhen de tog; Tøplitz, der ligger Prag saa nær, tænker jeg de ikke vælger, uagtet der nok ved Badet slet ingen Sygdom skal have viist sig, men at de hellere vælger Wildbad, vidste jeg de kom til Tøplitz da blev jeg i Dresden til de kom, men det er altfor uvist at blive og vente paa, især da jeg har en Fornemmelse om at de vælger det wyrtembergske Bad, herom beder jeg Dem med den allerførste Post at underrette mig, jeg tænker da fra München, paa Jernbane at flyve derhen, selv om det er en Snees Miil, gaae de derimod til Tøeplitz faaer jeg dem desværre ikke at see i det jeg nu flyver mere og mere bort derfra; i det Brev jeg faaer beder jeg om de Reisendes Adresse, dernæst nogenlunde at vide hvorlænge de blive paa Stedet og hvor det ligger, og endelig at De vil sige mig om Eduard har aftalt med Dem eller sin ældre Broder, eller Nogen De veed, hvem jeg i hans Fraværelse har at henvende mig til naar jeg vil have Penge, han er saa nøiagtig at jeg er vis paa at han har arangeret det, kun veedjeg ikke hvemjeg har at skrive til.Jeg tog nemlig intet Creditiv med, kun, som De veed, rede Penge, leverede derimod ham 800 Rdlr, som jeg, naar jeg skrev, skulde have eftersomjeg opgav ! endnu behøver jeg Ingen, men jeg maa dog itide vide Beskeed at jeg paa en I4 Dages Tid, naar det behøves, kan have Alt i Orden; hvad Reisen til Italien angaaer da er jeg næsten paa det Rene med atjeg denne Vinter ikke tager derhen. Cholera er i Triest, Venedig, Verona, Padua og Turin, alle Norditaliens Veie for Øieblikket saaledes spærret, nu kunde jeg vel gaae over Lyon og Marseille, men hvorledes staaer det vel til i de mindre italienske Byer, og jeg har en stor Angest for denne forfærdelige Sygdom. I Schweitz, som sagt, tager jeg først Bestemmelse med Reisen videre.–Fra Stor-Hertugen af Weimar var Brevet om endelig at komme til ham, men det skeer ikke før paa Hjemveien, i hvor gjerne jeg vilde. Dersom De erindrer mellem mine Historier »Svanereden«, da har denne givet Anledning til et nyt smukt Anlæg i Maxen; jeg var fornylig med Fru Serre og Componisten Henselt's Frue ude i Rabenhorst, et deiligt Fjeld-Partie som hører til Maxen

Fru Serre havde taget mine »Historier« med, bad mig læse een og jeg valgte: Svanereden, der giver et Billede af det Dygtige i Danmark, og til Erindring herom blev bestemt at der i Klippen skulde [hugges] en Svane, med forgyldt Underskrift: "den danske Svane"; i disse Dage er her Arbeidere og sætter det i Stand. – Mit Træ, det jeg har fortalt om i "Mit Livs Eventyr" staaer frodigt og friskt. – Hils Pauline Drevsen og siig hende min Deeltagelse med den lille Aage; gid jeg snart hørte at Jonna var fuldkommen vel !–Louise Linds Brev glædede mig særdeles, hun er god og velsignet, hils hende inderligt og kjærligt, ligesom ogsaa Børnene og Lind !

Begge Husets hjemme værende Sønner hilses ligesom de kjære tre ovenpaa! –Nu have vi her kolde Dage og Regn, men Varmen har været ganske forfærdelig! – I Tankerne er jeg hjemme ved Kaffebordet og i Aftentimerne! Gud bevare og glæde Dem!

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus