Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 8. april 1834
Fra: Otto Frederik Müller   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[Otto Müllers håndskrift, fortsættelse i Ludwig Müllers brev Brev:]

Kjære gode Andersen! Det forekommer mig som om jeg havde 1000 Ting at sige Dig - spørge Dig og fortælle Dig - men dog veed jeg ikke hvorledes jeg vel skal benytte denne lille halve Side, som Ludvigs Sparsomhed har forundt mig. Hovedstads- og Familie-Nyt er sikkert altsammen af Ludvig allerede optaget og benyttet. Hvor meget vi alle holde af Dig, og med hvilken Længsel vi see Din Tilbagekomst imøde, har han vel ogsaa fortalt Dig. Uagtet jeg ikke har læst det, kan jeg dog ubeseet slutte mig dertil og med Haanden paa Hjertet forsikkre, at jeg ret holder meget af Dig, baade af Menneske-Andersen og af Digter-Andersen. Hvad sidstnævnte Person angaaer, da troer jeg ikke endnu at have havt Leilighed til at takke Dig for den Fornøielse, som Læsningen af Agnete har forskaffet mig, nemlig dens sids[t]e Halvdeel, - thi hendes første Halvdeel veed Du at jeg kjender fra Paris. Muligviis venter man noget ret fortrinligt, naar Du nu kommer tilbage - det vil Du sikkert ogsaa kunne præstere; men glem ikke, at Du har 2 farlige Rivaler, Hertz og Paludan-Møller, at kappes med, - hvilket naturligviis ingenlunde gjør Dig forknyt, men tvertimod ansporer Dig og maaskee gjør Dig tilbøieligen til at laane Øre til det, hvori alle Dine mange Critici, baade Vennerne og Ikke-Vennerne, ere enige i; thi alle maa dog sikkert have Ret. Men der er nok som skolemesterere den langbenede Digter, som med al sin Haardnakkenhed dog er usigelig godmodig, og jeg vil derfor meget hellere følge mit Hjertes Trang, som er at oplede det Skjønne hos Digteren og i hans Værker, end give min ringe Mening tilkjende om hvad der forekommer mig mangelfuldt. Og Gudskeelov, jeg har fundet meget Skjønt baade hos Digteren og i hans Værker. - Men nu skal Du høre lidt om mig selv. Hele Formiddagen er jeg delt mellem Bispens Contoir og Cancelliet; om Eftermiddagen har jeg Privatarbeider, og om Aftenen er jeg paa Sviir, snart danser jeg, snart spilles Kort, gaaes paa Comedie; men allermeest converseres der, eller med andre Ord: man nyder de gode Venner og gjør Cuur til Damerne - thi det er dog den bedste Fornøielse af alle. Iøvrigt har vor gode Faders Sygdom gjort et betydeligt Skaar i vor huuslige Lyksalighed denne Vinter. Men dette haaber jeg vil være ganske forbi til næste Vinter, naar Du er med at danne Kredsen om vor huuslige Arne og fortæller os snart lystige Historier om det muntre Paris, snart gyselige Eventyr fra de apeninske Bjerge. Levvel, Levvel, kjære gode Ven, reis fremdeles lykkelig og tænk undertiden med Venskab paa Din hengivne

Otto Muller.

Kjøbenhavn.Den 8de April.

[Udskrift:]

Dem Herrn H.C. Andersen

in München.

poste restante.

fr.

Tekst fra: Solveig Brunholm