Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 2. august 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

M]unchen 2 August 1855

Kjære Frøken Ørsted!

Tak for det hjertelige velsignede Brev jeg fik fra Dem, tak for den milde, ærligmeente Udtalelse om mit Livs Eventyr, det gjorde mig saa vel; De havde ventet lidt større Overbærelse mod Landsmændene, lidt større Godhed, siger De et Sted, og dette troede jeg just at have viist! hvor har jeg ikke veiet hvert Ord i den Henseende, hvor har jeg ikke slettet ud, selv i første og anden Correctur. Dog¨det hele Livs Billed har glæde; Dem og Deres, og De er tilfreds med det jeg har nedskrevet om Deres herlige Fader! dette er mig her Hovedsagen. Efterat jeg havde forladt Maxen var jeg endnu et Par Dage i Dresden, hvor Theaterintendanten, overlod mig Plads i sin Loge, hvor mar ret er til Stads, næsten lidt for meget; i Mellemacten gik jeg omkring med den berømte Læge Geheimeraad Carus, da seer jeg en Dame med straalende Øine, hvem var det? Jomfru Benedichsen, hun var her med sin Moder og Søster og vilde næste Morgen til det sachsiske Schweitz og Wien; kun et Par Dage vilde hun blive i Dresden, men denne Stad og de mange Operaer, hun havde i 14 Dage faaet ligesaa mange, som Heiberg giver os i een Vinter havde holdt hende; hun vilde give 8 Dage paa det sachsiske Schweitz noget jeg særdeles raadede hende fra, da hendes Tid var kort og der mere syd paa var bedre Egne at see; rigtig god Reiseplan havde hun ikke lagt. - I Nürnberg, som jeg vilde kun reise igjennem opholder Kong Max sig og hans Gemalinde, jeg fik det hel­digviis at vide før jeg tog afsted og blev her halvanden Dag; saasnart Kongen hørte jeg var her blev jeg strax tilsagt til Taffels, det var oppe paa den gamle Borg, der nu er ganske restau­reret, vi spiiste i den middelalderlige Riddersal, dybt nede ligger den gamle By, den, De husker jeg har søgt at tegne i: "Under Pile­træet"; Majestæterne modtoge mig saa hjerteligt, vare saa særdeles elskværdige mod mig og jeg maattee love altid at komme til dem hvor vi mødtes; det er to hjertensgode, ædle Mennesker, og Dronningen er dertil saa smuk! Hele Reisen, ligesom Opholdet her i München har imidlertid ikke ret oplivet mig, jeg føler mig ikke ganske vel, og jeg har en stor Angest for Cholera, der viser sig rundt om, selv i Tyrol hvor den aldrig før var, saaledes i Meran; hele Norditalien er angrebet, jeg gaaer derfor ikke ind i det kjære Land, kommer ikke til Rom, men besøger kun Schweitz og vender da rimeligviis i October hjem til Kjøbenhavn, til Vennerne der, som jeg denne Gang forunderlig længes efter; jeg troer ogsaa og haaber at mit Livs Eventyr der har stemte Mange mildt for mig, og denne Stemning vil gjøre mig godt. Her i München har jeg min Friplads i Theatret hvor jeg gaaer hver Aften, men det er endnu altid Tragedier i det den berømte Frøken Seebach fra Burgtheater giver Gjæsteroller, hun er meget god og udenfor Scenen ret elsk­værdig, jeg spiiste i forgaars med hende hos Professor Liebig, der spurgte til den ørstedske Familie og særlig til Professor Schar­ling. Jeg maae fortælle Dem noget eget Tilfældigt! her paa Gaden faaer jeg stadig Hilsener af mange Mennesker jeg ikke kjender, især Haandværksfolk og - Geistlige, forleden kom en lille Dreng og vilde kysse mig paa Haanden, Lignende er passeret siden tre Gange - og Grunden, den herværende Domherre, og jeg skal paa­faldende ligne hinanden, derfor kommer Børnene efter chatolsk Art og kysse mig paa Haanden. Kaulbach, den store Maler, hører jeg har tegnet et ganske deiligt Billede IIEngelenll efter mit Even­tyr, hvor denne flyver med Barnet og Blomsterne op mod Himlen. Etatsraad Collin, Kone og Børn ere reist til Wildbad, i Leipzig hørte jeg af Lose, som var gaaet med dem hjemme fra at de maatte være der i Byen, jeg søgte forgjæves, endelig i München fandt jeg deres Navne i Fremdenliste, jeg løb til Hotellet, og de vare afsted om Morgenen, samme Dag jeg var indtruffet om Middagen, vi have saaledes næsten reist sammen hele SydTydskland og dog uden at mødes; fra Stuttgart gjør jeg en Udflugt til Wildbad. - Paa Jernbanen her til blev jeg kjendt af en engelsk Familie, de var mageløst elskværdige imod mig og da Stroppen gik af min Reise­Frakke fik de Naal og Traad frem og syede den og i; en anden tydsk Familie kom efter at jeg var Andersen og i München sendtes mig fra denne een af mine Lommetørklæder jeg havde glemt i Vognen og dertil fulgte en smuk Billet, saa at jeg, som de seer, slet ikke er som mellem Fremmede, og dog længes jeg forunderlig efter mine kjære hjemme. Hils nu kjærligt Deres Moder, Scharlings, Dahlstrøms, Deres Onkels og Alle, som venligt huske mig, bring ogsaa Provst Tryde en Hilsen! - Nu Gud glæde og bevare Dem allesammen. Deres hjerteligt hengivne

H.C.Andersen.

l.side venstre margin:

Da jeg ikke veed Huus=Nummeret hvor Fru Læssøe boer og er bange for min Brev Adresse ikke er betegnende nok beder jeg Dem om De vil lade indlagte Brev til hende snarest Besørge! ­

4. side venstre margin:

Deres Broders Ven, Hr Bruun, i udenlandsk Departement mødte jeg med sin Fader her i München, de reiste over Stuttgart til Paris.

Kuverten:

Til

Frøken Mathilde Ørsted

nach Danem(ark)

Adresse: Provst Trydes Gaard

ved Frue Kirke og Violstræde

frei

Copenhagen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus