Dato: 7. april 1834
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 40. Fra Henriette Wulff. Cassel d 7de April 1834.

Dersom De ikke har modtaget mit sidste Brev til Neapel, kjære gode Andersen, bliver De vel ret forundret ved at see mig skrive Dem til herfra, dog jeg vil haabe at Brevet har truffet Dem, jeg vilde ellers blive altfor bedrøvet, naar jeg troede Dem uden mindste Efterretning fra Deres hengivne Søster, der saa ofte tænker paa Dem, og der for alt i Verden ikke vilde at De et Øjeblik troede hende mindre søsterlig kjærlig stemt for Dem. Gott weiss (nu er jeg tydsk kan De tænke) om disse Linier træffe Dem, jeg har isinde, naar jeg kommer til Stratsburg da at sende dem poste restante til München, det Eeneste der kan trøste mig dersom De faaer det ikke, er at Deres Ophold er bleven forlænget i Italien, og at vi da treffes der, hvor det skulde være dejligt!! Den 27e Martz tog vi fra Kjøbenhavn, og en 14 Dage før, havde jeg gjennem Collins modtaget et venligt Brev fra Dem, De lavede Dem til at forlade Neapel med stor Hjertesorg, som jeg ret deler, jeg begynder allerede at frygte for den Tid, jeg skal forlade den Herlighed uden endnu at have en tydelig idee om hvad jeg skal see og nyde. Om 3 Uger tænke vi at være i Marseille, og vi gaae da med Dampbaad lige til Neapel; hvor jeg glæder mig Andersen, og hvor jeg længes at være der; Alt her i Tydskland forekommer mig stykt og kjedsommeligt jeg haaber dog Schweitz og Frankrig vil bedre behage mig. Er her megen confusion i dette Brev vil De bære over med mig, jeg er gandske fortumlet i Hovedet af Rejsen og dens fatigue, jeg har allerede flere gange kjørdt 22 Timer i Træk, og det tager paa Kræfterne. Nu til at takke Dem min kjære Andersen for Deres Brev, det var det lystigste jeg endnu har seet fra Dem, og hvor mit Hjerte glædede sig derover, behøver jeg ikke at sige Dem. Ak! bare det ikke bliver mørkt igjen, naar De kommer til den mørke kolde Himmel; dog egentlig kan jeg ikke fortænke Dem eller Nogen at man i den Taage?Omgivelse forfalder til alslags Daarskab! Hvor De end er kjæreste Andersen, saa lad mig altid og ofte høre fra Dem, ikke sandt det vil De? saasnart De har faaet dette, da skriv til mig til Neapel og addresser det enten til Vogt eller poste restante jeg længes saa utrolig efter at høre fra Dem, og hvor jeg kan sende nogle Ord til Dem. Andersen er det ikke meget Mod af mig saaledes at flyve ud i den vide Verden fra Hjemmet, fra Alle Mine, dog den eene Kjære har jeg jo med, Peter, og Christian, der i Sommer er udkommanderet paa Elben med Vagtskibet,591 kommer til Rom til Efteraaret eller Vinteren, det bliver ret en Fryd, naar De saa var der med!! - Meget har jeg altid haft at takke Dem for; i den senere Tid har De en nye Krav paa min Tak, ved at være Aarsagen til mit Bekjendtskab med Ludvig Møller; det er et af de elskværdigste unge Mennesker jeg længe har truffet, jo meer man seer ham, jo meer holder man af ham, De har ret en kjærlig trofast Sjæl i ham, og det har vel ogsaa vundet mig for ham; naar592 jeg engang vender hjem, skal det være noget af det jeg vil glæde mig til, endnu nøjere at lære ham at kjende, og ofte see Dem og ham i min lille Stue; vi to skal da fortælle ham om de Herligheder vi have seedte og nyde dem igjen i Erindringen. Skriver De ham til, da hils ham ret meget fra mig. Dog nu for i Dag Levvel, jeg slutter dette i Stratsburg, nu skal jeg ud at see mig lidt om i Byen.

Stratsburg d 13e April.

Her kom vi i Gaar Aftes, jeg er halvdød af Træthed; men vil dog sende disse par Ord til min gode Ven. Af Rejsens Behageligheder har jeg Ingen at fortælle Dem, da den Intet synderligt har frembudt, Messen i Frankfurt var gandske moersom; her vil jeg bestige Mynster,593 og see mod Nord efter mit lille Fødeland, for jeg længes lidt, skal jeg sige Dem, dog det gaaer nok over. Dersom De ikke finder Brev fra Brønsted i München, er det halvt hans Skyld, halvt min, jeg bad ham derom en Aften hos ham selv i en stor soirée; den lille Mand var saa affaireret at han meget distrait hørte hvad jeg sagde, men lovede at komme til mig før jeg rejste, og han kom den sidste Aften Kl 12, da jeg forlæng[s]t var til Sengs, saa jeg frygter meget han Intet har skrevet. Det ligger mig ret paa Hjertet, kjære Andersen, er De vred paa mig, at jeg saa slet har udført Deres commission? Dersom De blodt vidste hvor gjerne jeg vilde gjøre Noget der i mindste Maade kunde fornøje Dem, vilde De ret indsee, hvor bedrøvet jeg er derover.

Om 10 Dage vente vi at være i Marseille, der og i Toulon opholde vi os Noget, og gaaer da lige til Søes til Neapel, vi boesætte os da for det første paa Ischia, hvor jeg skal bruge Bade, gid det ret maa hjelpe!

Men nu Levvel kjære Andersen, jeg længes ret meget efter Dem og ønsker saa utroligt at vide hvorledes De har det, og hvor De er, er De i München er vi jo langt fra hinanden. Dersom De synes jeg ikke er ret glad i Dag, skal De ikke bryde Dem derom, det bliver nok godt, naar jeg seer Italien og føler den varme Luft, for jeg er lidt syg.594 Gid jeg havde Alle mine Kjære om mig i Dag, jeg føler ret Længsel, og besynderlig nok, egentlig første Gang, siden jeg forlod Hjemmet. Levvel, Levvel, tænk tidt paa Deres systerlige Jette.

[Udskrift] À Monsieur Monsieur H: C: Andersen à München.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost