Du har søgt på: +"1855-08"*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 14. august 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 331. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 14 Aug: 55.

Min kjære fortreffelige Ven!

I Forgaars kom Deres Brev fra München; jeg laae just af en slem For­kjølelses Feber, og dette Brev gjorde mig langt mere Gavn, ikke at tale om Glæden - end alle Doctorens Raad; De seer jeg sidder allerede i Dag ved Skrivebordet, for at takke Dem for dette kjære Brev, for at tale med Dem, der jo altid er mig en Vederqvægelse. Jeg følger Dem dagligen i Tankerne paa Deres Vandring, og har atter glædet mig ved at gjenkaldes »Burgen« i Nürnberg; men jeg saae den i Fjor, tildeels ufuldendt,3048) og i taaget Regn, - nu er Alt færdigt, oplivet af pyntelige Folk, og deriblandt min kjære bro­derlige Ven! Om det er fordi jeg kjender localiteterne og har dem i saa friskt Minde, men jeg har aldrig saaledes i detail fulgt Dem, som under disse Besøg hos Deres fyrstelige Venner - og tænk Dem, saameget holder jeg af Dem - at min democratiske Natur finder sig gandske taalmodig, ja godmodig stemt, midt i alle de Kredse, men det er vel fordi - De kaster det skjønne menneskelige Lys ud over enhvær Kreds, der omgiver Dem!

Ja vel mindes jeg den hele »Burg« i dens godt gjennenførte restaura­tion, Træværket er ypperligt udskaaret, - og det gamle Træ i Gaarden plantet af Kunigunde3049) interesserede mig. Men ikke mindre Albrecht Dürer's Huus3050) ved Foden af Bjerget, Slottet ligger paa. Jeg seer Dem ogsaa paa Ballet, hvor Alle gjerne vil gjøre Deres Bekjendtskab, og de mindre heldige maae lade dem nøje med i Frastand at betragte den danske Digter! ­

I München, der jo er Deres kjæreste tydske By, har De nyt Theatret, det kan jeg nu jo ikke saa godt sympathisere med, men at have været med Liebig, det maae være herligt! Talte jeg med Dem maatte De ret fortælle mig om ham. Ja Kaulbach, det er ogsaa af de Ægte, og hvært Ord De for­tæller om ham, er mig af største interesse. Hvor vilde jeg gjerne see hans Tegning til »Engelen« - Jeg læste den nu igjennem, hvor velsignet er den ikke! Siig mig hvad Moment har Kunstneren valgt? Er det en stor Engel med det lille Barn paa Armen som Petersens Illustration eller hvorledes? Hvor dejligt baade for Kaulbach og Dem, at De just nu skulde komme og see den! At de holde af Dem Andersen - Alle der i Huset, er jo saa naturligt, jeg tænker mig Kaulbachs Slægt med Aand og Sjæl - og saa er det jo rimeligt de Alle elske Dem - »nur Geist kan Geist fassen!« Det har været en gjensidig Glæde!

At dog denne Rejses Glæder skal forbittres af den ækle Cholera - er sørgeligt! Jeg gaaer saa aldeles ind paa Deres Skræk og Afsky for den væmmelige Sygdom, der nu spreder sig hurtig ud, er i Sverrig, ja i Holsten - endnu ikke her paa Øerne, men Gud veed hvor længe Han vil forskaane os for den Rædsel. - De tænkte, kjære Ven, at gaae til Stutgart, derhen sendes dette, siig mig, naar De kan, Deres Planer, maaske gaaer De her hjem, og vi fik Dem da at see før vi rejse til Madeira. Jeg har atter været meget lidende, ligget, og er kun svag, Lægen ønsker mig afsted jo før jo heller; vi vilde helst have en directe Lejlighed til Madeira; dog kan vi ikke faae det, gaae vi over England og derfra med Damp-Skib til Madeira, men det er fire Gange saa dyrt som med et Skib herfra; og meget meer træt­tende for mig, der vil have stor Nød med at naae England; i en god Kahyt og god Køje lige herfra, vilde være langt beqvæmere for mig, der holder af Søen og har altid godt af den; de sidste Dage i denne Maaned forlade vi Kjøbh: thi er her ingen Skib til den Tid, gaaer det, som sagt over England. det har vi lovet min Doctor ikke at gaae ind i Sept: Maaned her. Med Guds Hjelp vil det nok Alt gaae godt for os, og en lysere Tid komme for mig - for os Alle - ja for det hele betrængte Europa, som er omspændt af to Plager - Smitsot og Krig!3051) - For otte Dage siden kom Kochs fra Norge, Koch ikke værre, heller ikke bedre, Syster Ida rask som altid, Gudskelov. Vi har i disse Dage den Glæde at Henny er kommet hjem med Cadet­Skibet, flink og dygtig, og elsket af Officiere og Kamerater, han er bleven Officier til Søes,3052) men har endnu den sidste Examen at tage i Landviden­skaberne. Han er en elskelig Natur, saa reen, barnlig og beskeden forenet, som hans Foresadte sige, med et ualmindeligt Anlæg til sit Kald; han er en Velsignelse for os Alle! - At skilles fra ham, just nu, er ikke let for mit Hjerte, dog Gud har styrket det til at bære saa meget, saa jeg veed trygt at ogsaa her vil Hans Bistand være mig nær. Chr: hilser Dem kjærligt, han har været dygtig forkjølet, men er nu atter flink; Sommeren her, har været et Sidestykke til Vinteren, saa veed De. Vinden suser i de høje Linde, og ude i Sundet staae Bølgerne med hvide Toppe, det er som seent om Høsten, og dog skulde det endnu være Sommer; hvor dejligt skal det blive at flyve til et varmt Land, at sidde under Viinløvet og spise Banana, min kjære styrkende Frugt; medens Øjet seer ud over det umaadelig[e] Hav, der omringer den lille Ø! - Kom med os - kjære Andersen! De faaer Brev før jeg forlader Hjemmet, maaske Flere, skriv De mig endelig til, jeg er saa glad for hvært Brev fra Dem, kjære gode broderlige Ven.

Som altid Deres uforandrede systerlige Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost