Dato: 31. august 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

280. Til Jonas Collin. Frankfurt a /M den 31 August 1855.

Min trofaste faderlige Ven!

igaar Middags kom Edgar og jeg her til midt i Messen, der for ham har Interesse ved det brogede Liv og alt hvad her er at see; fra Heidelberg skrev han sidst og jeg lod følge nogle Ord til hans Moder, hvori jeg fortalte om min Sygelighed i Heilbron, der nu er gaaet over paa en under­lig Rødhed nær jeg har faaet over Hænder og Knæ; - Jeg reiser herfra med Edgar til Cassel at han kan see denne By og derfra vender han alene tilbage; det er, som De veed en temmelig kort Vei imod den han kom til München; og han undgaaer derved at komme over Magdeburg hvor Choleraen huserer, han tager fra Cassel til Hanover og derfra i 1/2 Dag til Hamborg-Altona, saa at han rimeligviis sidst i næste Uge naaer Kjø­benhavn. Jeg troer han har moret sig! Hvad der i Dag driver mig til at skrive er en Stemning, en Bitterhed fra dansk Side som jeg her vil fortælle Dem. - Alle Breve hjemme fra aande Glæde over min nye Bog, Alle sige, »den faaer De Tak for, kom hjem og De skal see hvor Mange der vil hjerteligt komme Dem imøde!«, jeg troer der paa, jeg veed og­saa at jeg fortjener det, jeg veed at denne Bog er saaledes skrevet ud af min Sjæl at dersom den blev angrebet da var der en fortsat Uret, Ondskab mod mig i mit Fædreland; jeg har glædet mig til at vende hjem, jeg har mere end nogensinde før, følt Længsel derefter; jeg havde en Følelse, som om jeg for en alfor haard Moder, der dog var retskaf­fen og ærlig, havde udtalt mig og hun var blevet mig god, vilde give mig Opreisning, det var mit Drømmeri, jeg sluttede fra min egen Natur til Nationens. I Dag kommer jeg fornøiet med Edgar op i »Keisersalen« heri Frankfurth, der træffer jeg et Par Danske, den ene er Hr: Boghandler Iversen, han udtaler sin Tak for min »seneste Bog«, siger at den læses saa meget og jeg svarer at jeg glæder mig over, hjemme fra kun at høre godt om dette Arbeide, og at man siger mig almindeligt at den tiltaler Folk, da svarer han, »tja jeg kan da fortælle Dem at der venter Dem et meget voldsomt Angreb!« - »Det er ikke rimeligt!« svarer jeg. »Den Bog kan fornuftigviis ikke give Anledning dertil. »dog« siger han »jeg ve ed det bestemt, Hr Levin har selv sagt mig at han er blevet opfordret til [at] angribe den og at han allerede har tre Ark færdig !« - Det oprørte mig i en Grad! først den gamle gjentagne Historie at Lands­mænd i Udlandet skulde altid komme og forbittre mig Opholdet der, deels at man kan endnu staae saaledes mod mig i Danmark, det Land j[eg] aldrig har gjort Skam. Mit Hjerte er i dette Øieblik saa fuldt af Gift - - dersom det saaledes sta,aer til, dersom man ikke snarere giver mig Opreisning for hvad jeg har lidt, da vil jeg bede Gud ende mit Liv borte fra et Sted hvor man har meest forbittret mig min Tilværelse. ­Skriv mig et Par venlige Ord, »Weimar post-restante«; gjennem Viggo vil De kunde give mig nogen Oplysning om det Hele er Mundsveir! ­

At endnu ingen erkjende[nde] Anmældelse af min Bog er kommet, er jo uvenligt nok, men at den skal i Slamkisten, hvor man ogsaa ønsker mig er lidt for ondt! --. Nu! lider jeg Uret, uden der betydende tages mit Parti, tiden at jeg kan erkjende det kun er en Enkelt, da vil en anden Tid dømme mine Landsmænd! - Efterretningerne hjemme fra. - vil bestemme om jeg snart kommer eller - bliver ganske borte! - Gud glæde og velsigne Dem og Deres! jeg veed hvad De var, er og blive mig! - Ikke om alle Danske kan man sige: »der er lidt Hjerte, st[or] Misundelse !« Lev vel! Gud [føre] Edgar frisk og glad hjem til sine! - Hils Alle

Deres sønligt hengivne

H. C. Andersen.

E.S. Vedlagte Brev beder jeg Dem forsegle og tilsende Frøken Ørsted. Tak, for de til Frankfurt sendte Penge-Anviisninger.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost