Dato: 2. september 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 333. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 2den Sept: 55.

Min kjære gode Andersen!

Før jeg forlader Hjemmet, for at drage bort for lang Tid - et hjertelig systerligt Levvel! Tak for al Deres Kjærlighed imod mig, Deres Deelta­gelse - Deres broderlige Sind for mig - De vil jo bevare mig det Alt uforandret, selv om vi ikke sees i mange Aar - eller slet ikke meer her paa denne Jord; vi kan jo glæde os ved, saa usigeligen, at have en Evighed at skulde leve med Alle de Kjære! ­

Hvor gjerne havde jeg ikke seet Dem endnu engang - De vil komme snart her til efter jeg er borte, den 6te vil ventelig Skibet der skal tage os med til Vestindien være her, og vi sejle da strax, og De vil jo være her midt i Sept: som jeg læste i et lille Brev fra Dem til Fru Lessøe; - det glædede mig atter at see Deres Haandskrift, det er saa længe siden jeg selv fik Brev, og kan ikke nægte at have væntet et venligt Afskjedsord fra Dem, som jeg nu ikke faaer. ­

Har De været i Stuttgart, vil De der have modtaget mit sidste Brev, sendt herfra d 14 August, da jeg den 11t havde modtaget Deres Sidste til mig fra München. Deri har jeg jo fortalt Dem om vores forestaaende Rejse, men som er undergaaet en stor Forandring, da vi først havde i Sinde at tilbringe Vinteren paa Madeira, men det er en reen Umulighed at faae en directe Lejlighed did, vi maatte da gaae over England, og derfra med Dampskib; en for mig altfor besværlig Rejse, da jeg hværken taaler Damp­skib eller Jernbane, kun et Sejlskib vil være beqvæmt for mig, og derfor har vi maattet forandre Planen til Vestindien , hvortil der gaaer et meget godt stort Skib »Helene Catrine« i Dag fra Flensborg, og vil i Morgen eller Overmorgen være her for at tage os ombord, og saa gaaer det lige stevnende Vestindien!3067) Det har gjordt mig ondt at opgive mit kjære dej­lige Ophold paa Madeira, - men - naar dette nu bedre lader sig udføre, Chr: ønsker det saa langt heller - saa gaaer jeg ogsaa gjerne ud til det tropiske Klima, der før har været mig saa velgjørende, og haaber allerede Hjelp af Sørejsen, hvor til jeg nu allerførst glæder mig. Siden jeg skrev sidst har jeg atter været temmelig syg - er meget mat og hvad man kalder svag, Lægen ønsker og tilraader ivrigen denne Rejse - saa i Guds Navn, er det jo vist Alt for det Bedste.

At jeg er øm om Hjertet ved denne Afskjed, behøver jeg ikke at sige Dem - jeg veed ikke, men det forekommer mig bestandig, som var det for en længere Tid, end sædvanligen naar jeg drager bort - men hvad jeg har at glæde mig til, bliver jeg i Vestindien, er at vist Henny

meget snart kan komme derud, som Officier. Til Foraaret er han jo færdig paa Akade­miet, og snart kan jo saa en Udcommando følge, hvilken Fryd og Hjerte­glæde at see ham!

- Af Lessøe's Brev til sin Moder glædede det mig at see, hvor rask og tilfreds han havde fundet Dem, paa det Uheld nær, med Deres Vens Syg­dom, dog den Angst var jo snart forbi. Ja er Lessøe ikke mageløs god og hjelpsom? Saaledes kjende Alle ham. - Chr: hilser Dem paa det Allerven­ligste, han er rask, og tilfreds med sin forestaaende Rejse,3068) han vender jo hjem til Danmark igjen til Foraaret, - hvor

jeg saa bliver - vil Tiden vise! Det er mig slet ikke hyggeligt at drage bort dennegang uden Deres

Farvel, det gjør mig ordentlig saa hjerteondt - men jeg kan tænke De er nu saa optagen af at vise Deres Ven Schweitz, og Gudskelov at De er glad, til­freds, med Een De holder af, og kan dele Deres Glæde med; men naar De kommer hjem, og De har trykket Alle Deres Venner i Haanden, og har læst Dette, skriver De mig nok til, og lad mig endelig ikke gandske udslet­tes i Deres Errindring, vel kjære Andersen - De er den Eeneste paa Jor­den, som der har været, er, og bliver, hvem jeg saaledes viser

saa langt meer min hele Godhed for, som Dem, thi Andre pleje jeg strax at trække mig tilbage fra, og forblive hermetisk lukket, men Dem skriver og siger jeg Alt ligesaa aabent og kjærligt, som var De min virkelige Broder, og som brød De Dem dygtig derom, da De dog har en saadan Legion af Venner og Kjære som Faa. Gid De nu i Vinter maae føle Dem ret sund, stærk, og tilfredstillet i alle Maader herhjemme; tænk engang imellem paa mig og skriv mig til, Syster Ida vil altid besørge Deres Breve. Jeg har en Masse portraiter af Deres Lithographie,3069) af de bedste Aftryk, med mig, for at forrære omkring til Folk, der ret holde af Dem. Siig mig endelig om Alt hvad der interesserer Dem, om Alt hvad De frembringer - mere

end jeg, kan Ingen glæde sig ved det Alt! Naar jeg nu bliver rask, og glæder mig ved Alle Guds Herligheder, hvor vil jeg ikke ofte tænke paa Dem, og ønske at De saae det Alt! Levvel, min broderlige Ven! Gud holde sin Haand over Dem, og glæde Dem!

De maa ikke glemme Deres Syster Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost