H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 24. september 1855

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 24. september 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Glorup ved Nyborg 24 Sept 1855.

Min trofaste, søsterlige Veninde!

jeg er i Danmark, jeg er her i Fyen paa Glorup hvor jeg kom iaftes med Dampskibet fra Flensborg, om faae Dage er jeg i Kjøbenhavn og derfra skal denne Brevdue flyve til Dem over Havet vesterpaa; jeg skriver strax, min første Hilsen i Hjemmet skal være til Dem, som saa trofast, saa tidt hilsede paa mig ude. Deres seneste Skrivelse kom til mig i Weimar,3070) jeg troer netop den Dag De forlod Danmark; De venlige veemodige Ord bevæ­gede mig sært, det bedrøvede mig at De havde savnet Brev fra mig, men De veed i »Reisedagene« flyver Tiden saa hurtig at der ikke levnes rigtig Ro til at skrive, imidlertid trøstede det mig at jeg havde sendt Brev til Dem med Edgar Collin, der den 2den September forlod mig i Cassel og tre Dage efter vilde være i Kjøbenhavn, jeg haabede at mit Brev var naaet Dem før Afreisen, jeg udregnede Tiden og det slog til, er det saaledes? Mit Brev var iøvrigt skrevet i en nedtrykt Stemning, en Dansk havde sladdret mig for om en ond Critik der blev skrevet over mit Livs Eventyr; senere har jeg erfaret at det slet ikke er Tilfældet3071) og at min Bog er, som De har sagt og skrevet til mig, paa det hjerteligste og bedste optaget i Hjemmet; imid­lertid var jeg dog et Par Dage blevet sat i en bitter, pirrelig Stemning. I Weimar, hvor jeg modtog Deres Brev, boede jeg som sædvanlig hos min Ven Beaulieu,3072) der er en betydende Mand, Hofmarschall, Theaterinten­dant etc., og i den sidste Charge har jeg i ham et nærmere Trin til at naae Theatret der; Lizst3073) er Capelmester, har Venskab for mig og Hartmann, altsaa vilde det jo være underlig om man ikke skulde kunde faae een god dansk Opera bragt frem og det er nu Tilfældet, om en Maaned eller to vil Hartmanns »Liden Kirsten «, hvortil, som De veed, jeg har skrevet Texten blive bragt paa Scenen,3074) der hvor Goethe og Schiller grundede en Skue­plads; Kammerherre Beaulieu og jeg har oversat, sammen, den danske Text, gid nu Musiken gjorde Lykke, da havde jeg den Glæde at have ind­ført Hartmann i Tydskland, saaledes som man jo næsten kan sige, jeg har det i Danmark. Storhertuginden af Weimar var paa det lille Sommerslot »Wilhelmsthal« i Thyringen, nær ved Wartburg, Storhertugen derimod, som jeg har skrevet om, i Wildbad og senere i Schweitz, hun hørte jeg var i Weimar og lod mig vide at det ikke var Ret at »en gammel Gjest« undlod at komme til Wilhelmsthal, naar jeg var saa nær; jeg tog altsaa derhen og blev her nogle Dage i denne smukke Skov-Eensomhed, men det var alle­rede Efteraarstid, den smukke Bøgeskov sortgrøn, Løvet begyndte at løse sig vi havde i Kakkelovnen. Wartburg3076) er nu fuldendt i samme Stiil, som i gammel Tid; Minnesanger-Salen, pranger med sine Søiler og malede Vægge; Alt er opfrisket og fornyet, paa Luthers3077) Stue nær, der naturlig­viis røres saa lidt ved, som mueligt. Cholera griber stærkt om sig i Tydsk­land, selv i Dresden har været et Par Tilfælde, for nu ikke at gaae gjen­nem Halle og Magdeburg hvor den er meget stræng, lagde jeg Veien igjen tilbage over Cassel, forlod Jernbanen ag gik med Diligense til Göttingen og da Altona og Hamburg er meget mistænkte, blev jeg i Haarburg, men maatte saa nogle Timer dog være paa Altona-Banegaard, min store Frygt, den jeg ikke kan bekjæmpe og mueligviis ogsaa Luften har dog i de sidste otte Dage, paa denne Reisetour, saaledes virket paa min Mave3078) at den i den Tid og endnu er slet, jeg har ganske den ilde Fornemmelse som de Dage jeg var i Kjøbenhavn da Cholera endnu ikke ganske var udslukt; og det er med min Phantasie en stor Plage. Over Flensborg kom jeg iaftes her til Fyen,3079) hvor jeg paa Glorup traf Grevinden og den ældste af Søn­nerne,3080) der begge paa det gladeste modtog mig; jeg bliver her kun imor­gen over,3081) flyver da til Sorø, sover der, og, om Gud vil er jeg da Dagen efter i Kjøbenhavn! Dem skal jeg ikke træffe der, heller ikke Deres Bro­der, De flyve ude paa det store Verdens Hav, hen mod Palmeøerne, paa een af disse naaer vist dette Brev til Dem; fornem da, i Tankerne, mit hele broderlige Hjerteslag, min Taknemlighed for Deres vedvarende, ufor­andrede Sindelag mod mig, føl og forstaae hvor inderligt jeg skatter del; De har kastet saameget Sol-Lys ind i mit Liv, hvert af Deres Breve er en saadan Sendelse! naar og hvor mon vi mødes! - nu, her eller i Himlen! mødes maa vi, vil vi! Gud lade Dem vinde Sundhed, han lade Dem be­holde Deres kjække Mod i Smerte og Prøvelse! Deres Daguerrotyp havde jeg saa gjerne eiet, dog i min Erindring har jeg Deres Billede, der lyser Deres Øine til mig og jeg hører saa klart Deres Stemme; langtborte er De dog hos mig. ­

Sorø den 28 Sept 1855.

Iaftes kom jeg her til Sorø og da jeg bliver her i to Dage, ikke kommer før Søndag eller Mandag til Kjøbenhavn, sender jeg denne min Brevdue til Deres Søster,3082) jeg har en Anelse om at hun er ifærd med at sende Brev til Dem, dette maa ikke savnes; saasnart jeg i Kjøbenhavn har talt med hende og veed om Dem og Deres Broder, skriver jeg igjen. Gud opholde, glæde og ledsage Dem!

Broderligst H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus