Dato: 10. oktober 1855
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 10de October 1855.

Det var underligt for mig forleden Dag at faae Hilsen fra Dem fra to forskjellige Sider, uden selv personlig at høre fra Dem; jeg veed nok De mener mig det lige kjærligt, og det var jo ikke meer end billigt, at jeg først skulde ønske Dem "Velkommen hjem", inden jeg hørte fra Dem, og De maae da heller ikke troe, at jeg misundte hverken min fortræffelige Frøken Charlotte det Brev hun satte saa megen Priis paa, eller min kjære Elise Deres venlige Interesse for hende, nei, kjære Andersen! men jeg kunde ikke lade være at see efter om Posten ikke ogsaa bragte mig Brev fra Dem. Nogle Dage efter sendte Moder mig Deres nydelige Foræringer til Børnene, og jeg saae jo deraf, at De havde tænkt paa os i {Jdlandet og ligeledes da De kom hjem. Tak for de nydelige Ting; som Børnene ere særdeles glade over, og som jeg hver Dag maa vise dem, thi jeg vil ikke betroe slige Ting til deres Varetægt; saasnart de saae disse Ting, hentede de frem af deres gamle Legetøi hvad de vilde sende Dem, men jeg frygter for, at De ikke vil blive videre fornøiet over en Vogn uden Hjul, eller en Kegle, som knap kan staae. Jeg maa hver Aften læse for dem i Deres Eventyr, som tidt koste Rigmor Taarer; og naar de saa have sagt Godnat til os andre, ende de med: "Godnat, Andersens Eventyr." Gud være lovet, de kjære Smaae ere raske, jeg fryder mig dagligt over deres røde Kinder. De længes stærkt efter deres gode kjøbenhavnske Venner og spørge saa ofte naar vi skulle til Kjøbenhavn, der har de ogsaa deres bedste Venner.

Hvorledes lever De, min kjære Ven! og hvorledes har De levet? Deres Breve til Hjemmet har jeg af og til seet,, og af Edgar veed jeg at han har moret sig udmærket paa Reisen; Tante Gusta har flere Gange udtalt sin varme Paaskjønnelse af at De tog Edgar med. Det er ogsaa smukt af Dem, at være saa god imod Familiens Ungdom, De er en tro Ven. Jeg er jo igrunden glad ved at vide Dem i Kjøbenhavn, det er jo dog tidt beklemmende at tænke paa, at de Kjære er saa langt borte fra En, at man ikke altid vilde kunne naae dem, hvis der tilstødte dem Noget; men jeg ønsker saa inderligt, at denne Vinter saa maa blive glædelig for Dem, Deres Veninde, Charlotte Raben og jeg drak forleden paa, at det maatte blive Dem en god Vinter! Gud give Dem Glæde i Deres Hjertes kjæreste Forhold, og give Dem Ligevægt til at møde Ukjærlighed og Misforstaaelse, Gud lade Deres Venners Hengivenhed opveie Smerten af Deres Modstanderes Angreb! Ved at læse Deres "Livs Eventyr" har jeg jo klart seet, at man faaer rigeligere af gode Gaver og Kjærlighed, end af Ondskab og Nød, og derpaa maa man tænke naar de Dage komme, som "ikke behage os".

Besøger De nogensinde Gade? han er saa rar at tale med, saa naturlig og dyb i sin Sorg; Gud vil være hans Hjælp. De Moderløse har jeg holdt i mine Arme, og har seet Sophies kjære Træk i hendes Datters Barneansigt, de Børn maae jeg altid holde af.

Elise har bedet mig hilse Dem og takke for Deres Venlighed, "sig ham at det var nydeligt at han tænkte paa mig," Hun vil gjerne læse Deres Bog, men frygter at det vil vare en rum Tid; naar den er læst, skriver hun til Dem. Jeanina og llolger hilse ogsaa saa venligt. Vilde De gjøre mig den tjeneste at sige til Moder at vi have det godt, og at jeg snart, meget snart skriver til hende, men jeg har saamange Forsinkelser, at jeg ikke altid kan være præcise med Breve; vil De hilse alle mine Kjære saa inderligt. Henrik og Børnene hilse paa det Venligste, De seer vist Henrik i Byen Søndag eller Mandag. Børnene tale saa ofte om Andersen, deres gode Ven.

Bevar mig i god og kjærlig Erindring og husk paa at De har en Ven i det Fjerne.

Deres Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus