Dato: 17. november 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 336. Fra Henriette Wulff.

St Barthelemy3098) d 17 November 55.

Min kjære gode Andersen, min troe Broder!

Tanken flyver dagligen over Verdenshavet til Dem, men nu, da jeg for et Øjeblik er til Roe, maae jeg sige Dem det, sige Dem, hvor hjerteligen jeg længes efter at høre fra Dem og Alle de Elskede i det fjerne Hjem! Vores Odyssee herhid, har De naturligviis alt læst i Syster Idas Brev, der nu er paa Vej til Europa, og som jeg haaber vil være i Danmark først i Dec:, medens dette vil komme til Julen. Jeg vil derfor Intet gjentage af vores Rejse hertil, ikke fortælle Dem om den idelige uafladelige Modvind siden vi slap Kanalen, om den mærkelige høj[e] Sø vi bestandigen maatte arbejde op imod, men som undertiden var mærkelig skjøn, naar den var saa høj, at Skibet laae paa en Bølge som en lille Spaan; ja Hjertet udvider sig ved sligt et Syn, det er jo Noget den dristigste Phantasie, ikke engang Deres min Ven, kan forestille sig; hvor vilde jeg ønske De ogsaa engang kom ret til at leve saaledes med Oceanet, næst efter Himlen er det jo det mægtigste Vor Herre har vist os! Hvor elsker jeg det store uendelige Verdenshav, hvor ofte maatte jeg udbryde, nej Niagara er dog Intet mod en Bølge af denne umaadelige og umaalelige Storhed! - ­

See os nu her paa denne lille vestindiske Ø, den fattigste og ufrugt­bareste af Alle, og dog hvor smuk! I otte Dage have vi nu været her, og nydt af Landjordens Behageligheder, der gjør godt efter en lang og be­sværlig Sørejse. Frugter, Blomster, Friskt af al Slags nyde vi i rigeligt Maal, og den venligste Gjestfrihed af Alle, fra Gouverneuren3099) til den couleurte Befolkning, Alle vil de vise os deres venlige Sindelag som kjær­komne Gjester. - Her sidder jeg nu paa denne lille svenske Ø, i et ægte vestindisk Huus, med Vinduer og Døre aabne til alle fire Verdenshjørner for at Vinden kan vifte Kjølighed, her er dog 24

Gr: og jeg befinder mig kosteligt derved, er bleven fuldkommen rask og fri for alle Smerter, ja min kjære broderlige Ven, det forekommer mig næsten som et Mirakkel, at jeg der ikke har kundet gaae i et Aar eller den første Maaned ombord - nu er saa rask og styrket at jeg i Gaar gjorde en Ridetour paa 4

Timer, galopperede i den stærkeste Soelhede, og føler mig i Dag raskere end nogensinde, saa det er en beviist Sætning, at jeg er en aldeles tropisk Natur. Dagligen sendes os de praktfuldeste Blomster, der prange her paa Bordet, de fleste ukjendte i Norden ja i Europa, af sjelden Skønhed i Form og Farve. Banana, Ananas ere her saa hyppige som Kartofler hjemme. Øens Befolkning er i Grunden mere fransk end svensk; da Inbyg­gerne fra tidligere Tider ere franske Udvandrede, der havde nedsadt dem paa Øen før den franske Konge Ludvig d 15 skjenkede Øen til Gustav den Tredie - 1771. Men medens vi nu gotte os ved Varme, Blomster, Frugter, hvordan er det med Dem, min kjære Broder og Ven, hist oppe i Norden mellem Snee og Iis, i Storm og Taage! Gud give De var saa rask, som jeg nu er det; og med Legemets Velbefindende ere alle friske Livs­aander vendte tilbage, jeg føler mig atter ung paa Sjæl og Legeme! Chr er Gudskelov rask og fornøjet, og dandsede i Gaar Aftes hos Gouver­neuren som var han kun 20 Aar; ja den velsignede Soel udøver en magisk Virkning, og disse Lande med evig Sommer er jo en Herrens Velsignelse. - For i Dag Farvel jeg skal nu med Gouverneuren hen og see en Fattig­ skole bestyret af 4 soeurs charitables fra Guadeloup, dernest til Dinée, og saa ombord i Aften og sejle i Nat til St Croix - derfra meer - og der ven­ter jeg Breve - gid Skibet havde samme Iil som min Tanke og min Læng­sel; det ahner mig at fra min tro Broder vil jeg ogsaa finde venlige Ord!

St. Croix- Christiansted kaldet Basinet d 27. Nov: 1855.

Og saaledes var det! Ved vores Ankomst traf vi dejlige kjærlige Breve, og deriblandt Deres , min kjære gode Andersen! Tak, Tak for Alt Godt og Kjærligt, og det var hvært Ord i det kjære Brev. Hvor det dog er en Hjertensglæde for mig i dette Liv at min tro, kjære broderlig[e] Ven holder af mig, og saa uforandret gjennem alle de Aar! - Gudskelov at De føler Dem tilfreds hjemme; at De nu ogsaa maatte være rask i Vinter, haaber jeg, og De vil ofte sige mig det, nu der atter ligger en lang Adskjellelse i Tid og Rum mellem os, Deres Breve ere mig saa kjære og uunværlige. Venner af Dem træffer jeg da Gudskelov overalt, ombord paa vores lange Søerejse var »Eventyrene« og »Historierne«,3100) den daglige aanlige Føde, der blev altid læst højt af dem, og ofte naar Søen gik højt og jeg laae paa min Madras paa Dækket, læst[e] en lille Pige for mig om »De vilde Sva­ner« om »Ole Lukøje« om »Storkene« og Bølgerne med de hvide Hoveder rejste dem højere end Skibet, for at kikke ind til os og høre paa hvad Andersen fortalte! Tak for Brevet fra Fredrika Bremer,3104) det var kjærligt og inderligt som altid, ja De skulde see de Breve hun skriver til mig, kaldende mig mange dejlige Navne som Syster og Veninde, mit Hjerte giver hende dem varmt igjen, kan De troe! Jeg glæder mig til hendes ny Bog,3105) jeg veed vist jeg vil sympathisere med hende, thi vore Anskuelser i den Retning gaar Haand i Haand.

Er det virkelig saa, at De min kjære Ven, har en Roman3106) for, fra vores Tid? Det er en stor Opgave. Siig mig endelig Alt om den, hvad jeg maae vide. I Dag bliver der ikke mere Tid at skrive, jeg er idelig afbrudt af Besøg, de ere hjertelig venlige herude i Colonierne. Og Klimatet er hen­rivende! Gud give jeg havde Dem her, i denne store kjølige Hal, fuld af Blomsterduft, og den yndigste, kjølige Søbrise strømmende her igjennem. Deres Portrait staaer og læner sig op til et Glas med friske Roser! Jeg er rask og glad og inderlig Taknemlig for al det Gode jeg har at takke Gud for!

Hils kjærligen Fru Lessøe, og beed hende hilse Thorald. Skriv snart og meget. Chr: omfavner Dem kjærligen og saa gjør Deres

tro Syster Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost