H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til August Bournonville 24. november 1855

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 24. november 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 24 November 1855

Kjære Ven!

tak for dit aandfulde, hjertelige Brev! Der var saa deiligt meget af Dig selv lagt derind, det var som havde jeg dig lyslevende i min Stue; gid jeg nu stod i din hos alle I kjære Mennesker! jeg vilde saa gjerne, som Du fortjener det, løfte dit Sind; forstaae mig ret, man kan være stærk og kjæk n,ok ude i raat haardt Veir, og det er ikke af sorgmod [sic] just man bøier Hovedet, snarere afInstinkt! men Erkjendelsens Sol vil skinne, maa skinne - eller de gode Wienere ere forlangt tilbage i Ballet-Digtningen. Gid de dog saae "Et Folkesagn", "Brudefærden", i disse er din Eiendommelighed saa fremlysende. at de ville de maa rives med! - men det kommer! "Ærens Tornevei" gaae vi Alle som Gud forundte at uddele sine Gaver. - Jeg har netop i disse Dage skrevet et saadan lille Billede-Stykke, til Folkecalenderen og samlet et Dusin af Verdens Stormænd og med tre fire Linier givet som Laterna-Magika [rettet til Magica]Billed hvorledes de gik "Ærens Tornevei", den vi alle meer eller mindre kjende. Jeg har viist Socrates, der i Theatret hvor han fremstilledes latterligt paa Scenen, stillede sig frem at de leende Athenienser[e] desbedre kunne see hvorledes Vrangbilledet lignede; viist Homer, der gjennem de syv Stæder som siden strede om at være hans Fødestad, hvordan han i levend[e] Live vandrer igjennem dem fremsigende sine Vers for at leve. Firdausi og Camoens der døer af Sult. Salomon de Caus, Dampens Opfinder, der i meer end tyve Aar spærres inde i Daarekisten, Colombus der løftede det amerikanske Guldland op over Havet og gav sin Konge og derfor fik Jernlænker, Gallilæi og Robert Fulton; Jeane d'Arc der frelser sit Fædreland og derpaa brændes som Hex: "ja det kommende Aarhundred spøtter paa den hvide Lillie: idet Voltaire Videts Satyr, synger; "La pucelle", fra Danmark har jeg nævnt tre Martyrer, Christian den anden 27 Aar i Fængsel, hans menneskekjærlige Love brændte, Tycho Brahe haanet, krænket og stødt bort; Griffenfeldt: den danske Prometeus smedet til Munkholms Klipper! - det er Historiens store Sandhed, der gaaer gjennem alle Lande, og vil vedblive - i det store og i det mindre.

Din Tornevei, haaber jeg snart sætter Blomster; og uagtet, saa vidt jeg veed, kun to af dine Balletter ere givne, er jeg vis paa at de Aandsdygtige, alt i disse maa have opfattet og erkjendt meget af det geniale og friske vi Andre, der have Dig heel, skatte og elske hos Dig. - Gid jeg en Aftenstund kunde sidde i dit tydske Hjem hvor Alt er Dansk, ret spørge og faae Svar, udtale og høre udtalt. Hils saa inderligt din velsignede Kone, ligesom ogsaa din Datter og min lille Ven! - Juliette Price maa Du sige hvor meget jeg paaskjønner hendes Skjønheds Dands og hele psychelige Fremtræden! det var jo ogsaa en Prøvelse at hun skulde blive syg - men lad os tro at Alt skeer til vort Bedste, selv hvor vi ikke forstaae det; deri ligger Trøst og Hengivelse. Bring ogsaa Dr: Clasen en venlig Hilsen fra mig; hans Frue seer jeg jevnlig hos Excellensen Collin, hvor hun er afholdt, som en kjær Slægtning. Theatrene her hjemme have ikke stor AfVexling, den gamle Lirekasse paa Torvet dreier stadigt de to Stykker "Elverhøi og Dyveke - Dyveke og Elverhøi". Casino har kun fuldt Huus om Søndagen og Talismanen er deres Trækplaster iaar. Hoftheatret bliver ved at være stærkt besøgt: Høedt er ganske fortræffelig i et lille Lystspil med Sang: Berthas Claveer; her viser han Gemyt og - sit sædvanlige Talent! jeg har glædet mig meget ved at see ham her. - Søren Kirkegaard blev i Søndags begravet fra Frue Kirke, der var fra Vedkommendes Side gjort meget lidt! gjeH, Kirkestolene stode lukkede og Trængselen i Gangene var saaledes særdeles stor. Madammer med røde og blaa Hatte løb ud og ind - item Hunde med Mundkurv. Ved [ændret til: Paa] selve Graven var der Scandale; en Søstersøn til den Afdøde, traadte op da hele Cerimonien der var forbi, (den, at Tryde havde kastet Jord paa Kisten,) og talte imod at han var begravet paa denne Maade, han mindede [ændret til. ærklærede], det var omtrent Meningen, at Søren Kirkegaard havde mældt sig ud af vort Samfund og saa skulde vi ikke begrave ham paa vor Maade! - jeg var ikke derude, men der skal have været uhyggeligt. - Bladene tale lidt derom, Søstersønnen har nu i Fædrelandet, sidste Torsdagsnummer, givet det Sagte tillige med nogle Efter-Ord, det Hele er mig noget et Vrængbilled af Søren K.,- jeg forstaaer det ikke! Din Søster har jeg besøgt et Par Gange, ved første Besøg der, traf jeg din Svigerinde, som just da var her i Byen. - Hvad min Forfatter-Virksomhed angaaer, da har jeg foruden den ovenfor nævnte lille Skildring i Ærens Tornevei, leveret Folkecalenderen endnu en lille Historie "Jødepigen", der vist hører til een af mine bedste; Pedersen har til samme givet to nydelige, ret følte Tegninger; iøvrigt opfylder mig en ny Roman; jeg har alt skrevet et Par Capitler i eet af disse kommer en Skildring for af Kjøbenhavns Hunde, det vil jeg give Dig som en lille Mundsmag:

- " - Kjøbenhavn, der selv i Udlandet, og med Ret, er berømt for sin utrolige Vrimmel af den Slags, saa at Reisende have skrevet derom og forsikkret at vi deri overgaae Constantinopel, der dog er mærkelig ved sine i Skarns omdrivende herreløse Hunde. I Kjøbenhavn er det imidlertid ikke herreløse, ikke omdrivende Horder, nei, de ere her hjemme i hver Have, hver Dreng og Madam har sin Hund, eller hvert Huus sine Hunde. Værst er det i Byens Havn, der, paa Pæreskuder og Fragtskibe, pive [ændret til gøe] og hyle de ind i Natten, saa Gud naade hver som sover let i den Gade, det er snart forbi med hans Søvn. Er der nu en Hund lukket ude, saa gøer den med, eller hyle som et nyt Toug paa en gammel Tridse hvor der heises svært Gods, det høres af en anden nattedrivende Hund, der svarer, det bliver Duet, Terzet men aldrig Finale der ender før Natten ender og Dagen kommer og saa har man Skuet med; fire fem Hunde staae og spærre Dig Port og Gadedør, to ligge i Solen og optage Fortouget, en glubsk Køter fly-farer farer tværs over Gaden og er nær ved at løbe skikkelige Folk overende; Madammens Spids gøer fra det aabne Vindue, en lille Hund uden Udvortes af hvad Kaste den hører til gøer sig hæs fra Huusdøren [ændret til Gadedøren], Moppen vralter ækel, feed, som et Aadsel der her hovnet op i Vandet; man bliver vaad i Munden ved at see paa den! der komme Hunde fødte til at staae i Lænke, Hunde for ledige Jomfruer og fornemme Børn; Hunde med Dressur og i raa Natur, og det ikke blot Hunde for [ændret til paa] Gaden, men Hunde i Gaarden og inde i Stuen, tidt i Sophaen, selv i Sengen og oppe paa Bordet, et rigtigt stort Bæst, uden al Eau de cologne, reet i Familie Skjødet, det [ændret til. den] kysses af hele Familien, er Lam af den - Og det er ikke overdrevent, men det er overdrevent med Hundene!" - See det var en lille Stump af Romanen, og det er ogsaa et Tidsbillede hjemme fra, kun at iaar, for Hundegalskab, gaae de alle med Mundkurv. Af Blade hjemme fra faar Du rimeligviis Berlingske tidende, altsaa hvad jeg kan antage at Du kjender derfra vil jeg ikke udbrede mig om, det er for Øieblikket meest om Kirkegaards Liv og død, det er om Theatrene, at [ændret tiL. og] nu General Canroberts Ankomst, han kom i denne Eftermiddag og boer i Hotel d'Angleterre - , to ny Skilderhuse med levende Soldater prange udenfor. - Tidt og ofte hører jeg tale om Dig, om din Fortjeneste og Dygtighed, Folk veed nok at man i Wien ikke ret have faaet Øinene op for dine digteriske Balletter, dem de der heller ikke endnu ret kjende, og Alle udtale sig varmt og ønske, at Du snart ret maa have en Seier, og at Du sent [ændret til: saa] maa komme hjem! Mange og mellem disse Collins hele Familie og Hartmanns & bede mig bringe Dig de hjerteligste Hilsener. Collins tilføie Hilsener til din Kone og Børn. Jeg er vis paa at Juliette naar hun træder op igjen her hjemme vil blive jublende modtaget; men før I komme ville I komme med friske Krandse, Wienerne ere et gemytfuldt Folk, der eie Hjerte, deri er saa meget modtageligt, - men alt Nyt maa bryde sig Bane; og det er tidt ikke ved eet Aars Felttog at en Stad indtages; Tydskland skal forstaae og skatte vor danske, sunde, digteriske Ballet Digtning og det vil den! - Har Du nu lært at kjende Castelli? [ændret til !] har Du talt med Fru von Goethe! lad mig snart høre fra Dig; lad mig vide, hvorledes Du lever og virker; har Charlotte sjunget offentligt? Bliver hun i Tydskland ? Ak, der er saa meget, jeg vilde høre og vide om. - Af dine Balletter er givet, i denne Saison: Faust, Brudefærden, Belmann, Conservatoriet, og iaftes var bestemt Festen i Albano, men forandredes til Brudefærden, rimeligviis fordi de kun havde et lille Lystspil og altsaa maatte have en større Ballet end den først ansatte. Men nu er Du nok træt af min lange Skrivelse, Tankerne storme ud i Fingerspidserne, Pennen bliver Tunge [sic] og sluddrer fort; man bliver tilsidst forskrækket over sin egen lange Vævning der før man veed det er et heelt Tapet! Nu, Gud glæde og holde Dig oppe i Legemlig og aandelig Kraft! Lad et Brev fra Dig give mig Anledning til at min Brevdue kan komme til dit Julebord.

din trofast hengivne Ven

H. C. Andersen

Hr Balletmester A. Bournonville

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjøbenhavn den 24 November 1855

Kjære Ven!

tak for dit aandfulde, hjertelige Brev! Der var saa deiligt Meget af Dig selv lagt derind, det var som havde jeg dig lyslevende i min Stue; gid jeg nu stod i din hos alle I kjære Mennesker! jeg vilde saa gjerne, som Du fortjener det, løfte dit Sind; forstaae mig ret, man kan være stærk og kjæk nok ude i raat haardt Veir, og det er ikke af sorgmod just man bøier Hovedet, snarere af Instinkt! men Erkjendelsens Sol vil skinne, maa skinne - eller de gode Wienere ere forlangt tilbage i Ballet-Digtningen. Gid de dog saae "Et Folkesagn", "Brudefærden", i disse er din Eiendommelighed saa fremlysende at de ville de maa rives med! - men det kommer! "Ærens Tornevei" gaae vi Alle som Gud forundte at uddele sine Gaver. - Jeg har netop i disse Dage skrevet et saadan lille Billede-Stykke, til Folkecalenderen og samlet et Ducin af Verdens Stormænd og med tre fire Linier givet som Laterna-Magicabilled hvorledes de gik "Ærens Tornevei", den vi alle meer eller mindre kjende. Jeg har viist Socrates, der i Theatret hvor han fremstilledes latterligt paa Scenen, stillede sig frem at de leende Athenienser desbedre kunne see hvorledes Vrangbilledet lignede; viist Homer, der gjennem de syv Stæder som siden strede om at være hans Fødestad, hvordan han i levende Live vandrer igjennem dem fremsigende sine Vers for at leve. - Fardausi og Camoens der døer af Sult. Salomon de Caus, Dampens Opfinder, der i meer end tyve Aar spærres inde i Daarekisten, Colombus der løftede det amerikanske Guldland op over Havet og gav sin Konge og derfor fik Jernlænker, Gallilæi og Robert Fulton; Jeane d'Arc der frelser sit Fædreland og derpaa brændes som Hex: "ja det kommende Aarhundred spøtter paa den hvide Lillie: idet Voltaire Videts Satyr synger; "La pucelle", fra Danmark har jeg nævnt tre Martyrer, Christian den anden 27 Aar i Fængsel, hans menneskekjærlige Love brændte, Tycho Brahe haanet, krænket og stødt bort; Griffenfeldt: den danske Prometeus smedet til Munkholms Klipper! - det er Historiens store Sandhed, der gaaer gjennem alle Lande, og vil vedblive - i det store og i det mindre. Din Tornevei, haaber jeg snart sætter Blomster; / og uagtet, saa vidt jeg veed, kun to af dine Balletter ere givne, er jeg vis paa at de Aandsdygtige, alt i disse maa have opfattet og erkjendt Meget af det Geniale og Friske vi Andre, der have Dig heel, skatte og elske hos Dig. - Gid jeg en Aftenstund kunde sidde i dit tydske Hjem hvor Alt er Dansk, ret spørge og faae Svar, udtale og høre udtalt. Hils saa inderligt din velsignede Kone, ligesom ogsaa din Datter og min lille Ven! - Juliette Price maa Du sige hvor meget jeg paaskjønner hendes Skjønheds Dands og hele psychelige Fremtræden! det var jo ogsaa en Prøvelse at hun skulde blive syg - men lad os tro at Alt skeer til vort Bedste, selv hvor vi ikke forstaae det; deri ligger Trøst og Hengivelse. Bring ogsaa Dr: Clasen en venlig Hilsen fra mig; hans Frue seer jeg jevnlig hos Excellensen Collin, hvor hun er afholdt, som en kjær Slægtning. Theatrene her hjemme have ikke stor Afvexling, den gamle Lirekasse paa Torvet dreier stadigt de to Stykker "Elverhøi og Dyveke - Dyveke og Elverhøi". Casino har kun fuldt Huus om Søndagen og Talismanen er deres Trækplaster iaar. Hoftheatret bliver ved at være stærkt besøgt: Høedt er ganske fortræffelig i et lille Lystspil med Sang: Berthas Claveer; her viser han Gemyt og - sit sædvanlige Talent! jeg har glædet mig meget ved at see ham her. - Søren Kirkegaard blev i Søndags begravet fra Frue Kirke, der var fra Vedkommendes Side gjort meget lidt! [overstr. gjort], Kirkestolene stode lukkede og Trængselen i Gangene var saaledes særdeles stor. Madammer med røde og blaa Hatte løb ud og ind - item Hunde med Mundkurv. [Ved ændret til:] Paa selve Graven var der Scandale; en Søstersøn til den Afdøde, traadte op da hele Cerimonien der var forbi, (den, at Tryde havde kastet Jord paa Kisten,) og talte imod at han var begravet paa denne Maade, han [mindede ændret til:] ærklærede, det var omtrent Meningen, at Søren Kirkegaard havde mældt sig ud af vort Samfund og saa skulde vi ikke begrave ham paa vor Maade! - jeg var ikke derude, men der skal have været uhyggeligt. - Bladene tale lidt derom, Søstersønnen har nu i Fædrelandet, sidste Torsdagsnummer, givet det Sagte tillige med nogle Efter-Ord, det Hele er mig [overstr: noget] et Vrængbilled af Søren K.,- jeg forstaaer det ikke! Din Søster har jeg besøgt et Par Gange, ved første Besøg der, traf jeg din Svigerinde, som just da var her i Byen. - /

Hvad min Forfatter-Virksomhed angaaer, da har jeg foruden den ovenfor nævnte lille Skildring i Ærens Tornevei, leveret Folkecalenderen endnu en lille Historie "Jødepigen", der vist hører til een af mine bedste; Pedersen har til samme givet to nydelige, ret følte Tegninger; iøvrigt opfylder mig en ny Roman; jeg har alt skrevet et Par Capitler i eet af disse kommer en Skildring for af Kjøbenhavns Hunde, det vil jeg give Dig som en lille Mundsmag:

- " - Kjøbenhavn, der selv i Udlandet, og med Ret, er berømt for sin utrolige Vrimmel af den Slags, saa at Reisende have skrevet derom og forsikkret at vi deri overgaae Constantinopel, der dog er mærkelig ved sine i Skarer omdrivende herreløse Hunde. I Kjøbenhavn er det imidlertid ikke herreløse, ikke omdrivende Horder, nei, de ere her hjemme i Hver Have, hver Dreng og Madam har sin Hund, eller hvert Huus sine Hunde. Værst er det i Byens Havn, der, paa Pæreskuder og Fragtskibe, [pive ændret til:] gøe og hyle de ind i Natten, saa Gud naade hver som sover let i den Gade, det er snart forbi med hans Søvn. Er der nu en Hund lukket ude, saa gøer den med, eller hyle som et nyt Toug paa en gammel Tridse hvor der heises svært Gods, det høres af en anden nattedrivende Hund, der svarer, det bliver Duet, Terzet men aldrig Finale der ender før Natten ender og Dagen kommer og saa har man Skuet med; fire fem Hunde staae og spærre Dig Port og Gadedør, to ligge i Solen og optage Fortouget, en glubsk Køter [flyver-farer rettet til:] farer tværs over Gaden og er nær ved at løbe skikkelige Folk overende; Madammens Spids gøer fra det aabne Vindue, en lille Hund uden Udvortes af hvad Kaste den hører til gøer sig hæs fra [Huus- ændret til:] Gadedøren, Moppen vralter ækel, feed, som et Aadsel der er hovnet op i Vandet; man bliver "vaad" i Munden ved at see paa den! der komme Hunde fødte til at staae i Lænke, Hunde for ledige Jomfruer og fornemme Børn; Hunde med Dressur og i raa Natur, og det ikke blot Hunde [for ændret til:] paa Gaden, men Hunde i Gaarden og inde i Stuen, tidt i Sophaen, selv i Sengen og oppe paa Bordet, et rigtigt stort Bæst, uden al Eau de cologne, reet i Familie-Skjødet, [det ændret til:] den kysses af hele Familien, er Lam af den - Og det er ikke overdrevent, men det er overdrevent med Hundene!" -

See det var en lille Stump af Romanen, og det er ogsaa et Tidsbillede hjemme fra, kun at iaar, for Hundegalskab, gaae de Alle med Mundkurv.

Af Blade hjemme fra faar Du rimeligviis Berlingsketidende, altsaa hvad jeg kan antage at Du kjender derfra vil jeg ikke udbrede mig om, det er for Øieblikket meest om Kirkegaards Liv og / død, det er om Theatrene, [at ændret til:] og nu General Canroberts Ankomst, han kom i denne Eftermiddag og boer i Hòtel d'Angleterre - , to ny Skilderhuse med levende Soldater prange udenfor. - Tidt og ofte hører jeg tale om Dig, om din Fortjeneste og Dygtighed, Folk veed nok at man i Wien ikke ret have faaet Øinene op for dine digteriske Balletter, dem de der heller ikke endnu ret kjende, og Alle udtale sig varmt og ønske, at Du snart ret maa have en Seier, og at Du [sent ændret til:] saa maa komme hjem! Mange og mellem disse Collins hele Familie og Hartmanns & bede mig bringe Dig de hjerteligste Hilsener. Collins tilføie Hilsener til din Kone og Børn. Jeg er vis paa at Juliette naar hun træder op igjen her hjemme vil blive jublende modtaget; men før I komme ville I komme med friske Krandse, Wienerne ere et gemytfuldt Folk, der eie Hjerte, deri er saa meget Modtageligt, - men Alt Nyt maa bryde sig Bane; og det er tidt ikke ved eet Aars Felttog at en Stad indtages; Tydskland skal forstaae og skatte vor danske, sunde, digteriske Ballet Digtning og det vil den! - Har Du nu lært at kjende Castelli? har Du talt med Fru von Goethe! lad mig snart høre fra Dig; lad mig vide, hvorledes Du lever og virker; har Charlotte sjunget offentligt? Bliver hun i Tydskland? Ak, der er saa meget, jeg vilde høre og vide om. - Af dine Balletter er givet, i denne Saison: Faust, Brudefærden, Belmann, Conservatoriet, og iaften var bestemt Festen i Albano, men forandredes til Brudefærden, rimeligviis fordi de kun havde et lille Lystspil og altsaa maatte have en større Ballet end den først ansatte. Men nu er Du nok træt af min lange Skrivelse, Tankerne storme [ned rettet til:] ud i Fingerspidserne, Pennen bliver Tunge og sluddrer fort; man bliver tilsidst forskrækket over sin egen lange Vævning der før man veed det er et heelt Tapet! Nu, Gud glæde og holde Dig oppe i Legemlig og aandelig Kraft! Lad et Brev fra Dig give mig Anledning til at min Brevdue kan komme til dit Julebord.

din trofast hengivne Ven

H. C. Andersen

Hr Balletmester A. Bournonville

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 26-27)