Dato: 27. december 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 27 December 1855.

Min kjære trofaste Veninde!

Ja, til Julen kom Deres Brev, igaar, anden Juledag fik jeg det, efter saa lang urolig Venten! Gud skee Lov at De er karsk og glad, har Solskin, mild Sø-Brise og duftende Blomster! jeg seer det Alt saa tydeligt, medens her hjemme er et Søle, en Regnskylle, eller som det kaldes: »deiligt mildt Veir!« - her er rædsomt! een Dag have vi 12 Graders Kulde, saa Hæn­derne revne derved, en anden Dag aander man umaalelig Taage, Alle gaae og hoste og hive; jeg er Dag ud og ind forkjølet! Lykkeligt, at De er i et bedre Climat! men De har ogsaa prøvet Deres Deel, den rædsomme lange Søreise i en Træskoe, og dertil søsyg! - Aand nu ret!, tuml Dem! tryk den kjære Broder Christians Hænder og bring ham min varmeste, hjerte­ligste Hilsen! han er rigtig nok en god, velsignet Broder! Jeg var igaar hos Kocks, vi talte meget om Dem og ham; der traf jeg Fru Kerr, som jeg synes godt om og hendes nydelige Datter; hun synes mig nu mere vel og jeg har mødt dem fornylig i Selskab om Aftenen hvor hun var ganske liv­lig. I Schweitz vare vi i Luzern sammen uden at vide det og uden at mødes. Imorgen er det Hennys Fødselsdag og i den Anledning er jeg der til Middag sammen med den kjære Worsaa, som bestandig er den samme leende Elskværdighed; siden jeg fik Deres Brev har jeg ikke mødt Grimur, men naar det skeer skal jeg bringe ham Deres Hilsen, som vil glæde ham. - Fru Ørsted og Mathilde sender Dem glædelig Hilsen til det nye Aar! - Et Brev jeg fik til Dem fra Frøken Bremer3128) har jeg, for otte Dage siden afleveret til Deres Søster, men rimeligviis faaer De det først med denne Brev Pakke. Den Fru Melchior,3129) De nok traf i Italien, og som skal have været en mageløs godgjørende Kone, er død i disse Dage. Nyt er her ellers intet at meddele! De spørger om min nye Roman3130) og vil vide lidt om den! ja, jeg samler endnu til den! med Poesi, veed De

nok, gaaer det ikke, som Abildgaard sagde til Øehlenschlæger: »ja vi Malere maa gjøre Studier, samle og tænke! Digterne sætte sig hen en Morgenstund og drøm­mer en Bog færdig!« - Der hører sandeligt mere til end at drømme! ­Hvad Ideen af min nye Bog angaaer, da maa jeg sætte Dem lidt ind i de Tidens aandelige Bevægelser jeg vil have fat paa. De veed at især i Tydsk­land, udbreder sig, ved dygtige Lærde, Materialismen, i det man viden­skabeligt klarer alt Enkelt! Verden bestaaer af Materie og Kræfter og alt som disse blandes bliver der en Steen, en Plante, et Dyr eller Menneske! hele det kunstige Maskineri forklares paa det fuldkomneste, men det bli­ver dog kun Maskineri, og det Hele synes at være mig da en Fortvivlelsens Tilværelse; Mennesket bliver saaledes kun et Led i en heel Skabnings­Art; Udødelighed - Gud selv forsvinder - det er grueligt! Det kan ikke være saa og det føler jeg at kunne sundt og simpelt klare, og det selv gjen­nem Humorets Strøm, den der lettest bærer det ind i Tidsalderen. Der er - og det og i høi Grad hos os - en Stridens Aand mellem Religion og Videnskab, Bispen prædikede den jo allerede mod Ørsted,3132) og nylig, har Professor Nielsen i sit Universitets Program udtalt klart, at enten

maa man forkaste Bibelen eller

Videnskaben, de to staae mod hinanden!3133) ­Dette, som De alt i mit »Livs Eventyr« seer modsagt, er det mig en Trang til at træde op imod; for mig belyser Videnskaben just den guddommelige Aabenbaring; jeg gaaer med aabne seende Øine til det Maal de Andre blindt hen søge til. - Vor Herre kan godt taale at sees paa med den sunde Forstand han gav os3134) Fred og Forsoning mellem Natur og Bibel vil jeg! kan jeg løse denne Opgave, da døer ogsaa dette Materialismens alt Gud­dommeligt opslugende Uhyre! Det vil - som sagt dersom jeg mægter det ­blive mit meest betydende Arbeide, det min Digtning »Ahasverus« tydede hen til; men det er i den Form som mine Romaner, Historier og Eventyr ere givne, jeg vil gjennenføre denne Digtning; altsaa en Nutids Roman, og De skal faae mange moersomme Personer deri, Verden vrimler jo med Forbilleder; Originalerne ere ikke uddød[e], de ere kun Alle saa temmelig i de samme Klæder, men dem tager jeg af og giver Kjolen efter Manden.

Maleren Schiødt3135) har i disse Dage bedet mig sidde for sig, maaskee han giver et godt Billede. Lad mig nu, naar De har modtaget dette Brev faae et lignende fra Dem, det bliver jo rigtignok noget længe til, omtrent 3 Maaneder. Ikke sandt? 3 Uger hen, 3 tilbage! da kommer det henimod min anden April! jeg tænker tidlig i Mai, om Gud vil, at tage paa Landet, til Silkeborg, til Basnæs og maaskee lidt til Serres i Maxen, Reise bliver der ikke af, jeg vil see at faae Romanen frem. Nu Gud lade et nyt rigtigt godt Aar rulle op for os Allesammen! hils Deres Broder Christian og glem ikke

Deres broderligtsindede Ven H. C. Andersen.

Til Frøken Henriette Wulff i Vestindien.

[Paa Foden af Brevet med Blyant af Henriette Wulff:

Modtaget d 21 Januar paa St. Thomas].

Tekst fra: H.C. Andersens Hus