Dato: 22. januar 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 22 Jan: 1856.

Til Frøken Henriette Wulff i Westindien.

Min trofaste kjære Veninde!

Min lille Brev-Colibri maa afsted, Deres Søster giver mig et Vink derom, dog Meget har den ikke at mælde. I Ugens Løb vente vi hertil Dreyschok 3136) og i det tidlige Foraar Liszt , der dog ikke vil give Concert men tilbringe nogen Tid hos en dansk Familie i Nærheden af Kjøbenhavn.3137) Chr. Win­thers Digtning Hjortens Flugt har allerede oplevet tredie Oplag; Reitzel siger at det og mine »samlede Skrifter« er gaaet ganske fortræffeligt af. Ole Lukøie er igjen bragt paa Theatret i Casino, Christian Schmidt udfører som tidligere Christians Rolle, Stykket giver fuldt Huus og vinder meget Bifald.3139) - Jeg har det godt, kun ikke i de sidste Dage, og det kommer af, som Folk sige, at jeg tager mig enhver Ting for nær; Sagen er at jeg har den fulde og faste Tro at jeg er bestjaalet,3140) jeg har i den sidste Tid ikke kunde forstaae hvorledes det gik til at mine Penge svandt hen, først troede jeg at jeg gik og tabte, men da jeg ogsaa fra en Skuffe, hvor jeg rigtig nok havde glemt at tage Nøglen af, ogsaa savnede, sagde jeg det til min Vert­inde, hun yttrede da at hun ogsaa troede at have mistet og det en halv­hundrede Dalers Sæddel; jeg blev nu mistænkelig, lod min Tegnebog med Villie ligge og lagde 5 Rdlr deri, og pludselig da jeg en Aften saae efter var disse ogsaa borte, nu sagde jeg det for at vi kunde komme efter Tingen, men saa sendte de, uden at sige mig det, thi jeg havde ikke ladet det komme saa vidt, Bud efter Politiet, lod søge hos den Pige, som varter mig op, men der fandtes Intet, og hun benægter at have taget Noget. - Der er nu ingen Fortræd skeet hende, men den Tanke, at hun mulig er uskyldig, som hun siger, piner mig, jeg vilde heller miste det doppelte end gjøre Nogen en Uret, og nu kommer det maaskee dog aldrig for Lyset hvem der har taget Pengene, her i Huset troe de endnu det er Pigen, men hun græder og siger nei! - Det piner mig! ­

Grev Knuth3141) fra Laaland, veed De vel er død; han faldt ved Juletid, fik et Stød paa Brystet, Lungen blev angrebet og han maatte bort!

Vinteren er raa og fugtig, Regnen skyller, Vinden blæser, det er godt De er i et varmt Sommerland! - jeg længes ogsaa efter et saadant og - en­kelte Gange - efter Aandens Sommerland, der er Øieblikke jeg føler mig eensom og forknyt her og dog er Verden saa deilig, saa velsignet! hils den kjære Broder og glæd mig snart med et lille Brev!, - bliv sund og glad, hils Venner og Veninder der kjende mig i Digtning.

Broderen H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus