H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Wulff til H.C. Andersen 24. marts 1856

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 24. marts 1856
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 345. Fra Henriette Wulff.

Guadeloup. La grande Terre.

l'Habitation Zevallos

d 24' Martz 1856.

Min kjære fortreffelige Andersen!

Ja - af alle Deres tusinder af herlige idéer, har neppe Nogen glædet mig meer, end den De udtaler i Deres sidste Brev - maaske at gjeste Nord­amerika! Gid De engang bragte den til Udførelse, jeg er overbeviist om, til stor Glæde og Tilfredstillelse for Dem Selv, og Hvor Mange der elske Dem der i det herlige Land!

De beder mig sige Dem, hvad jeg veed om Udgifter etc. og jeg er saa henrykt over den Begjæring, at jeg uden at berøre saa Meget Andet, der ogsaa ligger mig paa Hjerte at tale om, strax tager fat paa Besvarelsen af de Spørgsmaal, siden skal De høre om os. Den bedste Tid paa Havet er unægtelig Sommermaanederne, hvor der er oftest Stille og roligt Hav, hvorfor først i Juni vilde være ønskeligt at gaae fra Liverpool; naar Dampskibe gaae derfra til Boston eller Ny York, og Prisen for passagen vil De strax og nøjagtig faae at vide ved at gaae op til »Schmit og Le Maire« De kjender vist det Handelshuus, der har de Opgivelser paa Alt Sligt. Naar De saa veed det, er det jo en let Sag at være i Liverpool den bestemte Dag; ombord i de Dampbaade er De behagelig, elegant, og i Almindelighed i 9 Dage i Boston. Hvor De bestemmer Dem at tage hen, vil der være af Deres Venner og Beundrere for at tage imod Dem, jeg skriver i Dag derom til Marcus Spring, der skal glæde Mange med det Haab, at De vil komme der over. Saasnart han veed det, skriver han Dem sansynligen til selv. Naar De nu er paa Amerikas Jordbund er Hotellerne overalt fortref­felige. De bedste koste om Dagen $ 2; det er Dollars, det samme som Species, dog er en Species 12 [a] dansk, en Dollars 11 [a] dansk; altsaa er det jo mindre end 4 Rbd om Dagen. Derfor har De, et nydeligt Sovevæ­relse; en elegant Frokost med Alt muligt, Caffe, Thé, Chocolade, Æg, Cotteletter etc: etc.:, en dertil svarende yppig Middag, og The, som Fro­kosten, saa riig, om Aftnen; hele Dagen igjennem saa meget Iisvand De vil have, og naar. Omnibusser er der som i Paris og London, billig, hvor­imod særskildte Equipager dyre, det Eeneste jeg har fundet dyrt der. Jern­baner og Dampbaade paa Floder og Indsøer, disse flydende Paladser, ere omtrent de samme Priser som i Europa, jeg errindrer ikke nøjagtig, og har ikke min Rejsebog med mig, men det er ikke saa dyrt som i England. Der er kun een eeneste Plads paa alle Jernbaner, saa min kjære Ven, der lige­som Prindser og diplomater nok altid gaaer paa første Plads i Europa, ikke kan komme til at faae saa dyr en Plads, han maaske ønskede! Nej ­der kan selv en Konge, baade En af dem der gaaer med Guldkrone paa ­og En af dem der bær en usynlig Aandlig, komme til at sidde ved Siden af en Arbejder i Skjorteærmer, og en rød Indianer. De spørger hvad jeg gav om Dagen i det store Vertshuus ved Niagara, man giver jo ogsaa der sine 2 Dollars om Dagen for Alt , naar man er der enkelte Dage - bliver man der otte Dage eller derover forringes Prisen, det er saa omtrent 1½ Dol­lar om Dagen. Chr: og jeg haabe jo med Guds Hjelp at besøge Niagara i Sommer; at møde Dem der, eller støde sammen et andet Sted, og tage der­hen sammen, skulde jo være een af de største Glæder vi kunde faa, Chr og jeg! Vil Gud, saa er det vores Plan at tage herfra Guadeloup først i Maj ­og gaae directe til Nordamerika, og begynde med de sydlige Stater, hvor vi har Besøg at aflægge hos Venner, og saa avancere nord efter, alt som Sommeren ogsaa kommer nord efter, for bestandig at være i Varmen. Er det ikke nu gandske tydeligt! Gid jeg kunde høre, hvis De gjorde nogle Indvendinger eller nogle Spørgsmaal, for at besvare dem strax; hvor vilde jeg ønske af mit hele Hjerte at dette blev meer end til et »Tankeskridt« hos Dem; gjør det Skridt i Virkelighed, Intet er lettere, de to Ting der meest beskjæftiger Dem, Udgifterne og - Havet -; de Første lade sig Intetsteds bedre bestemme i Forvejen, eller akkurat beregne, og har De nu gjordt Deres Overslag, kan De være vis paa det vil blive langt mindre; ikke af den Grund Syster Ida anfører, at De ligesom Jenny Lind vilde være Gjest - nej Jenny Lind, var ligesaa lidet som Rachel 3168) senere, nogensinde Gjest hos Nogen, det er en fejl idée, de rejste begge med deres Selskab, for ikke at sige Trup, og levede altid samlede med den, paa en Maade; men hvem De kan sammenlignes med, og der er jeg vis paa at det samme vil blive Tilfældet med Dem som med vores kjære Fredrike Bremer. De nyder begge i Nordamerika en gandske andenslag kjærlig celebritet. Jenny Lind og Rachel, kom jo som de største Skuespillerinder for at gjøre Penge, og høstede jo begge Penge, Hæder, Beundring som Græs. Deres og Fredrike Bremers, Dickens 3169) og nu Thac[k]erays 3170) Besøg i de Forenede Stater maa jo altid faae et gandske andet Præg, og den Maade Disse kommer imøde paa, elskes, søges, er jo noget heelt Andet; det forstaaer De nok. Forfattere som disse nævnte ere jo kjendte og elskede i mange Aar, man synes, og gjør det jo ogsaa i Virkeligheden, at skylde dem stor Taknemlighed, tager dem imod som gamle elskede Venner, og byder dem den bedste Plads ved sin Arne - medens Scenens omrejsende Storheder er en colosal Modesag; - jeg kommer til at tænke paa en Dame i Nordamerika, Fredrike Bremer ofte var Gjest hos i længere Tid, til hvem man sagde hun skulde indvitere Jenny Lind til sig - hvorpaa hun svarede: »Jeg synes jeg ligesaa godt kunde bede Niagara ind i mit Huus!« Saavidt jeg hudsker var det Digteren Lovells Hustru.3171) Og hvor mangt et Hjem vil med Tak til aabne sig for den Hans Chr: Andersen, der er kjendt, elsket, og beundret som den kjærligste Sjæl. Og nu Havet - min kjæreste Ven - De kjender det jo ikke, det rette, mærkelige Hav - Oceanet! Det er for mig, det herligste Gud har skabt! Det er nu en Smagsag, kan De sige - nuvel, skjøndt vil De ogsaa finde det, og skulde De undertiden blive lidt, søsyg - nu vel, hvad Ulykke er saa der i, det er en sund Sygdom, og De vil dog ikke lide nær saa meget alligevel, som ved alle de slemme »Jobsiader« De sommetider plages af. Betænk det. Og mener De, der er Fare - saa troer jeg, der er ligemegen Fare, lige­ megen Tryghed, over alt. Vi er jo allevegne i Guds Haand, min kjæreste Ven, det behøver jeg jo ikke at sige Dem, med den fulde tillidsfulde Troe! - Tænk nu alvorligt herpaa, og lad mig bare bede Dem om een Ting, lad Dem ikke forstyrre, naar de kjære, skikkelige, velmenende Høns, De selv saa godt har beskrevet, »der ogsaa har rejst i en Bøtte, over tolv Mile!« vilde fraraade Dem, denne for de gode Kjøbh: saa ufattelige Rejse. Gud give De var Alt fuldt og fa[s]t besluttet - naar De er det vil det Alt gaae af sig selv. Lad kun Bedinger, den amerikanske Minister give Dem nogle Breve med, det skader jo ikke, skjøndt det [er] muligt De ikke bruger dem. Criditiver kan De jo faa hos Smidt og le Maire, til hvad By De vil. ­ Her tæt ved mig paa Bordet staaer Deres portrait, den fortreffelige Litho­grapi, jeg seer ofte hen til det, for at see hvad De siger - hvad De beslutter! ­

Nu i Guds Navn, min Ven - hvad De beslutter, vil det jo være for det Bedste! Skriv mig strax til, dersom - vi skal sees ved Niagara i Sommer! - Dersom De ikke har Nogen Forkjærlighed, troer jeg i Grunden at det vilde være bedst for Dem at gaae til Boston fra Liverpool, det er maaske en Dag kortere over Havet, dog veed jeg det ikke vist, og Boston er især Opholdstedet for den meer literaire Verden, dog overalt vil De finde Dem blandt Venner!!

Vil De vide lidt omstændeligt om os, da læs Syster Idas Brev; jeg vil ikke gjentage detaillerne her om vore Vandringer paa denne Sukker-Ø. Vi boe paa en Plantage, hvor vi har et stort herligt Huus for os selv. De fran­ske Creolere ere mageløse imod os, fulde af ægte praktisk Venlighed; det bliver ikke ved Forsikkringer med dem; her hvor der aldrig nogen Frem­med kommer, og Alt altsaa er besværligt, eller rettere vilde være umuligt at opholde sig, hvis ikke Alle vare imod os, som troede de vi kom just for at besøge dem. Det er et velsignet Folkefærd. Og saa faar vi knapt at vide engang, hvem vi har at takke for et Huus til vores Disposition, en Vogn - etc: etc: det kommer omtrent som i Eventyrene af sig selv - eller ved en god Fee. Og hvilke elskværdige Mennesker har jeg lært at kjende; hvor baade Hjerte og Forstand ere lige elskelige! Jeg finder en aandelig Sund­hed hos Menneskene her i Colonierne, som man som oftest savner hos Europæere, der altid tale om »aandelig Sundhed«, medens de dog selv ere døde fortørrede Philistere, der ikke ahne - det de tale om. - Men see ­endnu har jeg ikke ret takket Dem for Deres sidste dejlige Brev, med den brillante idée i - God bless you for det Alt. Det interesserer mig meget, naar De taler om Litsz, det er jo min gamle store passion at høre ham spille. Det morer mig, naar De fortæller De møder Worsaa med de brune Øjne og skinnende Tænder; han staaer saa levende for mig, den altid livs­glade Oldgrandsker, hils ham hjerteligen fra mig, han er en af dem man altid bliver glad ved at tænke paa. De siger »Grimur seer ud som en graa Efteraarsdag«. Henny siger: han bliver gammel; der er vist noget gaaet under hos det Menneske, som burde være kommet for Lyset; ved at tænke paa ham, bliver jeg derimod altid vemodig, han forekommer mig som en Vulkan bedækket med Iis. At det brænder og flammer inden i ham seer man paa hans »Nordlyse-Øjne«. At nævne hans Nordlyse Øjne gjør mig næsten unseelig, det er en gammel idee af mig, der eengang blev saa applauderet at jeg blev gandske flau, og nu at komme med den igjen, er som vilde jeg applauderes igjen; godt er det imidlertid, ikke sandt? Men her sidder jeg gamle Menneske og er, som Weyse kaldte det »albern« og det paa den lange Afstand, tilgiv mig, min Ven, jeg er i saa godt humeur, at jeg selv paa 1000 Miiles Frastand gjør Løjer. - Min kjære lille Broder ligger der hende og strækker sig paa Sophaen i en meget let costume, han beskjeftiger sig som altid en heel Deel, læser, skriver, ogsaa spadsere han, gjør Besøg paa Nabo-Plantager; destoværre har han ingen Instrument her, de fordærves meget let i dette varme Clima. Naar vi om Aftnen, efter at have spiist sidde uden for Døren paa Platformen, betragte vi den henri­vende Stjernehimmel, Chr: lærer mig at kjende constellationerne, saa ende vi vores Aften med at læse, medens de milde Vinde vifte Kjølighed ind i Salen; i denne Tid læser jeg Guadeloups Historie, det er jo altid dobbelt interessant at læse Sligt paa Stedet selv. De veed at Columbus fandt denne Ø paa sin anden Rejse.3173) Ja kom De til Columbus's store Fastland, troe mig, De vil ikke fortryde det, men Gud give Dem sin Velsignelse der saavel som hvor De færdes - i kjærlige, Dem elskende Venner! Nu Levvel, min kjære Andersen, grib Værket raskt an, gaae til Liverpool - det er kun det første Skridt det koster at gjøre! De Andre gaae af dem selv. Chr omfav­ner Dem hjerteligen, og saa gjør Deres tro Syster Jette.

Hils Grimur og Feddersen hvis De seer ham, Ogsaa min kjære Elise, hvis De skulde see hende.

Senere. Idet dette skal afsted, falder det mig ind at hudske Dem paa at lade skrive til Torben Bille 3174) at De kommer til Amerika. Siig det til Grimur , han er den Bedste dertil, han gjør alt Sligt godt, og med Takt . Kjender De ham? det er Sønnen af vores forrige Minister-Resident Steen Bille, en gammel herlig Mand, med en rar Kone3175) og tre elskværdige Døttre, ældre; de boe om Sommeren paa Staten Island, en dejlig Ø med Landstæder ved Ny-York. Faderen Bille har trukket sig tilbage, og Søn­nen er som en Slags chargé-d'affaire; Alle holde af ham og finde ham elskværdig, jeg kjender ham ikke. Saasnart De er vis paa at rejse, da skriv det til Fred: Bremer. Med denne Post gaaer Brev herfra for at glæde Man­ges Hjerter paa det store Fastland!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost