H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Scavenius, f. Moltke 7. april 1856

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 7. april 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 7 April 1856

Kjære naadige Frue!

"Hjemvee" er en Fornemmelse som Mange kjende og lide af, jeg derimod har en Smerte, der mindre kjendes og dens Navn er "Udvee"; naar Sneen smleter, Storken kommer og de første Dampskibe jage afsted da har jeg denne piinlige Reiseuro. Den anden April, min Fødselsdag, leed jeg iaar formeligt heraf; Eftermiddagen forud var to af mine Venner reiste til Italien og da jeg om Morgene saae efter Vind og Veir og dette viiste sig i næsten Sommerdeilighed blev jeg blød om Hjertet og længtes efter Bjergene og efter Sydens Deilighed. - Op ad Dagen kom per Telegraph fra Venner i Dresden, en Hilsen, sendt herhid i henved fire Timer, den drog ogsaa Tankerne ud ad, senere forvandledes min lille Stue komplet til en Blomsterhave, kjøbenhavnske Venner og Veninder gave mig et heelt Foraar, jeg fik de deiligste Thee- og Provinds Roser, gule Roser, Sommervæxter, ja det er en heel Rigdom, men just denne Duft, disse friske Træer og Bouquetter, i det Solen skinner saa varmt ind i min Stue, vækker en Uro hos mig til at flyve afsted, at jeg næsten lider derunder! Før i Juni agter jeg ikke at reise til Udlandet, jeg besøger ved Dresden Familien Serres og bliver der, maaskee flere Uger, men nu har jeg stor Lyst og Trang til allerede i Mai at være paa Landet, Deres Naade var saa venlig at antyde den første Tid af Maaneden vilde mit Besøg falde meest beqvemt oaa Basnæs, siden reiste de bort; jeg vilde ogsaa nogle Dage til Holsteinborg, deres Naboes Gods og tillige besøge Stampes paa Nysø, dertil har jeg nu betænkt at tage Maimaaned, og vilde altsaa, dersom de kjære naadige Frue, er hjemme, og som jeg jo tør tro, venligt seer mig, begynde min Udflugt strax til Basnæs. Jeg tænkte at komme der den sidste April eller første Mai, men jeg vilde gjerne, om mueligt lidt betids vide Deres Naades Bestemmelse, om denne min Plan falder dem ret, om de paa den Tid er hjemme; jeg tænker at Jernbanen da er færdig og ikke sandt, jeg har jo nærmere at kjøre fra Slagelse til Basnæs, end om jeg forlod Jernbanen ved Sorø. - Naar jeg nu har hørt fra deres Naade, vil jeg tage nærmere Bestemmelse og skal da senere betids mælde Dagen jeg indtræffer, jeg glæder mig saa inderligt til at tale med Dem, see Dem og deres i det smukke Hjem ved Havet, venter ogsaa at jeg der, ligesom ogsaa paa Nysø i Formiddagstimerne skal ret faae arbeidet paa min Roman, den jeg hele Vinteren kun har samlet Studier til. - Min hjerteligste Hilsen til Deres Børn og mine andre Venner! Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus