Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 5. maj 1856
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Brev fra Jonna Stampe til H. C. Andersen

Christinelund d. 5 Mai 1856.

Ret inderlig Tak, kjæreste Andersen! for Deres Brev som fornøiede mig saameget! De har været meer i mine Tanker end De vist har troet, og just fornylig, ja det har vel næsten været den Dag De saa venligt skrev til mig, gik jeg her i Haven og tænkte meget paa Dem, jeg besaae den Vedben De har givet mig og som slynger sig op af Bøgetræet og mit Hjerte slog ret saa varmt for Dem, min kjære Ven fra min Barndom, Ungdom og mit modnere Liv! Gud give Dem Glæde og Velsignelse og følge Dem i Livet! - Ja, jeg havde glædet mig til at see Dem i dette Foraar; vel var det jo ikke blevet ofte, da jeg af tilfældige Forhold for i Sommer er bundet til mit Hjem, men jeg havde dog seet Deres milde Ansigt og faaet Deres trofaste Haandtryk. Dog uden lidt Beklemthed har jeg ikke tænkt mig dette Besøg, da jeg tilfulde forstaaer hvor vanskeligt det kan blive, og efter hvad De skrev tør jeg endnu mindre see med Mod paa det; og skjøndt det vil være mig et Savn ei at see Dem, vilde det være mig en større Ubehagelighed om det skulde faae en uheldig Udgang. Selv maa De jo raade, men hvadenten jeg seer Dem eller ei, skulle mine kjærlige Tanker følge Dem. Hils Ingemann ret venligt fra mig, hvis De seer ham, og glem ikke ogsaa at hilse Svane. Det glæder mig for Dem at De tænker paa at flyve ud til Sommer, jeg troer det forfrisker Dem saameget, og Serres ere jo, efter alt hvad jeg har hørt, rigtig prægtige Folk at komme til. Maaskee jeg, naar jeg bestemt hører at De reiser ad den Kant, beder Dem besørge mig en lille Ting som jeg saa skal opgive, hvis De vil sige mig oprigtigt om det kjeder Dem at udrette Commissioner, thi jeg vil naturligvis ikke kjede Dem, men dog foreløbigt sige Dem, at den ikke kan fylde meget mere i Deres Kuffert end et Fingerbøl. Er det Deres Bestemmelse kun at tage til Schweitz? jeg troede De vilde gaae til Italien iaar? Er det ikke velsignet hvor Fader fornøier sig og nyder denne Reise i fulde Drag? De kan troe jeg følger ham i Tankerne med hele min Sjæl, thi at reise er Maalet for mit Begreb om jordisk Nydelse. Og tænk saa han, den kjære Fader! Som saa lidt nyder Livet, som hænger saameget i sine Pligter og saa sjældent lader sig oplive, at han tilbringer 3 Maaneder med at nyde, hvor vil det ikke forfriske hans Sjæl, og hvor vil han ikke have deilige Erindringer at tye til naar han igjen kommer hjem til sin gamle Slendrian. Jeg kan ikke sige Dem hvor det glæder mig paa hans Vegne, og kjæreste Andersen! hvor er det kjønt af Dem at give dem saa udmærkede Anvisninger med paa Touren, ja en bedre Veiviser end De er, gives vist ikke, jeg gad nok, efter Deres Anvisning, gjøre en saadan Reise! - I morgen reiser Henrik paa et Par Dage til Kjøbenhavn, jeg hørte ham iaften spørge Børnene hvem han skulde hilse, Begge nævnede de Andersen, og Rigmor tilføiede: tak ham for Vasen." Jeg lovede da iaften at overbringe Hilsenerne, og skal følgelig hilse Dem saa kjærligt; de tale ofte om Dem og "Eventyrene" er den Bog jeg helst maa vise Rigmor og fortælle hende af. Jeg har faaet et nyt Bogskab, hvori jeg for at fornøie Børnene har opstillet nogle Smaating af Deres, og deriblandt de Træting som De saa venligt sendte dem ifior, og de vise nu med straalende Ansigt alle Mennesker hvad Andersen har sendt dem. Jeg har en Hylde som venter paa de "Samlede Skrifter," som komme om nogle Dage, og saa skal jeg til i Sommer at fornøie mig med dem. Henrik beder mig hilse Dem saa kjærligt, han blev meget fornøiet over Deres Hilsen og udbrød: Andersen er dog en tro Ven.

Jeg haaber, da vi nu har faaet Pennen paa Gled, at det ikke skal blive derved, det er mig altid saadan en kjær Glæde at faae Brev fra Dem, og jeg savner saameget at vide hvordan De lever, naar De i lang Tid har tiet stille. Moder skrev forleden da De var taget fra Kjøbenhavn: "Jeg savner Andersen saameget." De har en tro Ven i hende. Og da i mig med, hvis De bryder Dem derom, der er maaskee ikke Mange der forstaaer Dem bedre og have mere Sympathie med Dem end jeg, men jeg troer egentlig ikke De lægger Mærke dertil. Dog, jeg vil ikke klage, dertil er De for god og venlig imod mig; jeg kan blot ikke undlade at minde Dem om, at der herude ved Skovens Ensomhed lever et forstaaende Hjerte. - Hvor det er koldt og raat og bart, hvor man kan længes efter Solens Lys og Varme; Bladene paa Bøgetræerne vente kun paa et varmt Aandepust for at udfolde al deres fine, Iyse Deilighed, de gule Sommerfugle have atter skjult sig, og Frøerne, hvis Qvækken De vist erindrer herudefra, ere blevne tause. Gud give os Varme og Solskin; jeg vil tænke paa Dem i Pintsen, og altid naar jeg seer en blomstrende Æblegreen. Jeg tør sagtens ikke haabe paa et Besøg hos os før Løftet til &&Herregaarden" er opfyldt? gid jeg engang kunde gjøre Dem det lidt godt herhjemme. Vi vente Viggo herud i Pintsen, det er længe siden han har været her, og han længes efter Landet; jeg glæder mig saa inderligt til at skulle leve lidt med min kjære Broder.

Levvel, kjæreste Andersen! endnu engang hjertelig Tak for Deres Brev, bevar mig i venlig Erindring som jeg altid bevarer Tanken om Dem i mine bedste og uopslideligste Følelser!

Deres

Jonna Stampe

Tekst fra: H.C. Andersens Hus