Dato: 5. maj 1856
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 348. Fra Henriette Wulff.

Gouadeloup l'Habitation Zevallos. d 5te Mai 1856.

Min kjære Broder-Ven!

Dette bliver sandsynligen det sidste Brev, for denne Gang, fra de vest­indiske Øer; det er paa Tide vi rive os løs, for at begive os til det kjære store Land i Vesten - skal vi møde Dem der?! Dette er endnu det store Spørgsmaal for os, til vi faae nærmere Deres Bestemmelser at vide, vi vente nu dagligen Brev der kan sige os det. I denne stille landlige Roe vi har levet nu i meer end to Maaneder her paa Plantagen Zevallos har jeg læst en heel Deel, og veed De at dagligen har jeg haft den inderligste Glæde af Dem, min gode herlige Ven, dagligen læst et »Eventyr« en »Historie« og aldrig meer end nu beundret Dem, og ret seet hvor skjøndt, hvor herligt det Alt er! I Gaar ved at læse »Sneedronningen« vidste jeg ikke hvad jeg meest beundrede: den yndige barnlige naivetet, det fiint Satiriske, det humoristiske, det maleriske i Beskrivelserne, den inderlige Følelse og Religiøsitet, det sprudlende Lune - det er Mesterskab i sin Fuldendthed! Det er ubeskriveligt, den Glæde jeg føler, naar jeg saaledes selv ret sund og frisk paa Sjæl og Følelse, læser Noget saa Fortreffeligt, netop saa slaa­ende ved sin Sundhed og Friskhed - og uendelige Ynde! Der gaaer vist aldrig nogen Dag uden jeg læser Noget af Dem, og foruden min Beundnng og Glæde over Geniet, over Snillet - saa bliver det mig jo dobbelt kjært ved det at det er Dem, min kjære tro broderlige Ven, der ogsaa staaer her lige ved mig, med det milde kjærlige Udtryk, som De seer med paa den hele Verden, idet De kaster Deres Kjærlighedens Kaabe over Andres Smaaheder, selv saa fri for dem! See saa - det var nu et rigtigt Udbrud af min Godhed og Begejstring for Dem, De veed nok af gammel Erfaring, at det maa jeg have Lov til engang imellem, ret at sige mine Venner, hvor­meget jeg holder af dem; det er i Grunden, troer jeg, det Bedste der er ved mig, og jeg maa lee nu (tidligere græd jeg derover) naar jeg tænker paa, hvor det

er bleven misforstaaet og mistydet hos mig, af Alle de saakaldte meget fornuftige og forstandige Mennesker, der ikke kjender Begejstring og ikke veed, at det er den overstrømmende Kraft, der giver sig Luft i Enthusiasme. De betænke ikke - at det critiserende Sindelag er for gamle Folk - eller for Smaafolk!

St Thomas d 15 Maj.

Paa Guadeloup begyndte jeg disse Linier, og har siden bestandig været i Bevægelse paa forskjellig Maade, for at naae dette gode St Thomas, hvor vi ankom i Nat Kl 3, og kom i Land i Morges, her er grønt og dejligt som altid, det er saa hjemligt atter at komme her! Det 3 Maaneders Ophold paa den franske Ø har været højst interessant, Blom­sten af det Hele var dog den sidste Dag, vi tilbragte hos Monsignore For­cade ,3198) Biskop af Guadeloup, paa hans Landsted, han er en Søn af den store Napoleon, ligner ham saa meget det er muligt, og er i højeste Grad elskværdig at være med! Hvor meget

havde jeg at tale med Dem om, at fortælle Dem, men jeg har jo slet ikke faaet skrevet i denne sidste Tid, ­dog sender jeg heller disse Linier end Ingen - lad dem sige3199) Dem at jeg er dagligen i Tankerne hos Dem, længes efter at vide Deres Bestemmelser for i Sommer - skal vi mødes!? Denne Verden er skjøn, og jeg er inderlig taknemlig for det uendelig Meget Gode, der er og bliver mig til Deel, at De er min Ven, er jo Et af de Store! Gud velsigne Dem

snart mere omstændeligt fra Deres tro hengivne H: Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost