Dato: 26. juni 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

285. Til E. Collin.

Weimar den 26 Juni 1856.

Kjære Ven!

fra Beaulieu har jeg mange venlige Hilsener til Dem og Deres Kone, han spurgte ogsaa om Louise og Jonas, og hvor de tumlede sig denne Sommer. Jeg kom i Søndags her til, og netop saa betids at jeg var i Theatret og saae Göthes Faust, det vil sige de fire første Acter, alle sex blev mig for meget, da jeg samme Dag var rest fra Dresden. Dagen efter blev jeg strax kaldet til hendes Keiserlige Høihed i Belvedere hvor jeg fandt den venlig­ste Modtagelse; kjørte derfra over Weimar til Ettersburg, lige efter Taffelet idet der var sendt Bud ind at Storhertugen ventede mig. De kan ikke tro hvor inderligt, hvor glad han og hans Gemalinde modtoge mig, ogsaa de unge Prindsesser, selv den allermindste, kun tre Aar, knixede hele Tiden og sagde: »Ich kenne Sie auch!« uagtet vi nok første Gang talte sam­men.–Enkestorhertuginden var paa samme Tid kjørt der ud og stod tæt ved og saae hvorledes Storhertugen trykkede mig i sine Arme og kyssede mig paa hver Kind; jeg følte mig ganske bevæget og veed De hvilken Tanke jeg da havde, i hvor underlig Cirkelen mødes. Jeg huskede paa jeg var den fattige Skomagers Søn, og at min stakkels Moder havde maattet vaske for Folk og nu kyssede mig Dattersønnen af Ruslands Keiser.–Hvor underligt vi Mennesker rystes om! De vil forstaae mig, jeg var bevæget, glad'ndash;underlig tankfuld. Om Aftenen sad jeg i den kongelige Kreds, og vi talte Alle som gamle Bekjendter og Venner.–De vil see heraf hvor ligefrem, hvor trofast mod mig og kjærlig Storhertugen er.–Den 24 var det hans Fødselsdag[;] der var stor Cuur i de prægtige Sale, det vrimlede med ordensklædte Herrer og Militærer; jeg var der naturligviis og havde ogsaa ved Taffelet en særdeles god Plads; om Aftenen gav man i Theatret: anden Deel af Göthes Faust, der rundede sig langt bedre end jeg havde troet. Der var anvendt uendeligt Meget paa at sætte det i Scene. Hele Theatret var festligt oplyst, jeg var i første Rang meget nær den storher­tugelige Loge, hvor den unge Baron Goethe ved denne Leilighed havde Plads.–Igaar var stor Illumination, Fyrværk og fransk Comedie; »Djeu vous bènisse«, i Ettersborg. Jeg kjørte med Goethe der ud og der var i høi Grad festligt. Klokken 6 begyndte Thee og Bal; Storhertuginden havde en ganske deilig Klædning'ndash;De maa lade Deres Kone læse dette Brev, om ikke for andet saa for den her givne Beskrivelse'ndash;det var en fiin hvid klar Klædning ganske besat med lilla Seriner, men de grønne Blade vare virkede i Kjolen selv, Blomsterne derimod vare ligesom Basreliefs fremstaaende. Paa Hovedet var Seriner og en Masse Diamanter. En ung Dame med en simpel370 Krands af Kornblomst og en Brystbouquet ogsaa Korn blomster og dertil i blændende fiint Hvidt, var een af de der ved sin Pynt371 vakte min Opmærksomhed, Alle de Andre vare saa overordenligt i Pragt og Juveler.–Af bekjendte Folk talte jeg med Professor Hase og Digteren Griepenskerl Klokken to kom jeg først til Hvile.–Dog eet endnu maa jeg fortælle Dem.–I det lange Gallerie paa Ettersborg hvor Buster prange af Goethe, Schiller, Herder, Wieland o s v staaer ogsaa min, den Jerichau har gjort, jeg har en alfor hæderfuld Plads mellem Wieland og den afdøde storhertug og blev ganske overrasket derved, da Goethe gjorde mig opmærksom paa at jeg stod her i Rækken.–I Dag kjører jeg igjen til Etters­burg, bliver der Middag og Aften, men overmorgen vil jeg afsted til Dres­den til Maxen, thi her er for Øieblikket altfor megen Afvexling; desuden raser den storhertugelige Familie i næste Uge til Wilhelmsthal; Enkestor­hertuginden gaaer til Petersborg hvor hun ikke i mange Aar har været.–Beaulieu gaaer til et Bad, her bliver altsaa tomt. Vil De hilse alle i Ama­liegaden, særligt Deres Fader og Søster, sige Dem at alle Breve til mig gaae nu igjen til Dresden poste restante. Deres Svoger er vel netop nu indtruffet, ganske opfyldt af sin Reise. Jeg fik da Ret med at det havde været ham og Wanscher bedst at de ikke vare tagne til Sicilien, denne Tour, skrive de, har været meest besværlig, dyrest og af ringeste Udbytte.–Paa Søndag er jeg i Leipzig, det er ikke umueligt, dersom vore Reisende endnu ere paa Hjemfarten at jeg dog mødte dem der, men det tør jeg ikke haabe.–Vei­ret er slet! det var i forgaars her i Weimar kun fire Graders Varme og saa regner det hver Dag372; hvorledes staaer det i den Henseende til, hjemme!–Theatret har vel nu undergaaet sine første Omskiftelser, bortkastet en Deel af Personalet!–Hvorledes mon Dorf vil optræde'ndash;mon »Kongen drømmer«, »Mulatten« og slige gode Stykker, igjen komme frem! ikke at tale om Liden Kirsten,–genannt »Klein Karin«.–Glæd mig snart med et Brev!–

Ogsaa det maa jeg fortælle Dem! jeg fik imorges et Brev fra New York; den rige Hr Spring, hvem Frøken Bremer omtaler i sin amerikanske Reise, skriver at det hedder at jeg i Sommer kommer til Amerika, han giver mig sin Adresse og beder mig stige af i hans Huus og tillade ham at arangere min videre Reise! det er overmaade nydeligt, dersom jeg kom der, men det skeer vistnok aldrig.

Lev nu glad og vel! Hils Alle vore fælles Kjære! Deres trofaste

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost