Dato: 16. juli 1856
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

288. Fra E. og Henriette Collin.

Kjære Andersen. Fra Chr. Thyberg har jeg modtaget Efterretning om Deres Tilbud med Hensyn til Jonas, at De vil skaffe ham en god Modtagelse paa Maxen, endog at De vil betale hans Hjemreise, med meget mere, som Deres gode Hjerte og Deres Venskab for os Alle dicterer Dem; men Eet vil De ikke gjøre, De vil ikke have noget Ansvar, nogen Angest for, hvorledes han slipper fra en saadan Reise paa egen Haand. Nu vel, jeg kan forstaae det, men saa vil De ogsaa forstaae, at jeg, som min eneste Søns Fader, ikke kan være fri for lignende Ængstelser; thi vel er det, Gud være lovet, rodfæstet hos mig, at ikke en Spurv falder til Jorden uden Guds Villie, men jeg veed ogsaa, at man skal ikke friste Gud. Dog dette er ikke den eneste, skjøndt det er den vigtigste Grund. Naar en Dreng i Jonas's Alder, da han endnu gaaer i Skole, skulde have en saa luxuriøs Ferie, og det lige Aaret efter at han har havt det for hans Alder ualmindelige Held at see den største Deel af Tydskland, da maatte der være ualmindelige Grunde til at retfærdiggjøre Anvendelsen af saa store Bekostninger paa ham; han kunde ellers let faae Følelsen af at være et Grevebarn eller noget lignende, at man ikke behøver at arbeide for at høste Lønnen o. s. v. Jeg vil ikke bagtale min egen Søn, og han fortjener det heller ikke; han er kjærlig, god, veltænkende, kort sagt, han er min og Jettes Glæde og Stolthed,–men flittig er han ikke; idetmindste er det ikke gaaet op for ham, at nu er Tiden til det Arbeide, som han i Livet skal høste Frugten af, og at det siden er for seent.

Det er nu ikke min Methode, maaskee det er galt, at være stræng; jeg troer man opnaaer mere ved at spore en Drengs Følelse for Ære og Pligt mod sine Forældre, med eet Ord: hans Ambition. Vækkes denne i dette Aar, som rimeligviis er det afgjørende for hans Skolestudier, saa vil det ogsaa gaae ham godt, saavist som han ikke mangler Evner, og da vil han ogsaa faae at see, at jeg ikke skal unddrage mig fra at skaffe ham de Glæder, som jeg saa høilig under ham.

Altsaa: han kommer ikke, men tusende Tak for Deres Tilbud.

Da De saa jevnlig hører fra Familien, har De vel ogsaa hørt, at vor kjære Fætter Gottlieb Bindesbøll pludselig er død.

Lev vel kjære Ven.

Deres

16/7 56

E. Collin.

Lad ogsaa mig takke Dem ret inderligt kjære Andersen for den Glæde De vilde gjøre min Jonas, min Erkjendtlighed er ikke mindre fordi Deres kjærlige Tilbud bliver ubenyttet.–Lev vel til vi sees

Deres hengivne

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost