Dato: 27. juli 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Maxen den 27 Juli 1856 Kjære Fru Scavenius!

Det er nu allerede paa fjerde Uge jeg er her i Maxen, her modtog jeg deres seneste venlige Brev fra Eisenach, tak derfor! var De kommet til Dresden, jeg haavde da, til min Bedrøvelse, ikke faaet Dem at see, thi jeg var paa den Tid syg, forkjølet i en Grad, som jeg ikke før har kjendt det, jeg havde formeligt Feber. Det slette Sommerveir, især under Festlighederne i Weimar hvor vi kom mere i det Frie ennd jeg kunde taale, gav mig dette Knæk, som dog nu er overstaaet og saa temmeligt forvundet, paa lidt Hoste og Mathed nær. Det var iøvrigt livlige, smukke Dage, med Bal, franske Comedie, Fyrværkeri, og al Lystighed. Storhertugen vilde at jeg skulde blive paa hans Sommerslot og arbeide paa Romanen, men jeg troede at finde mere Ro i Maxen, vel blev det ikke Tilfældet, men da jeg blev syg var her en bedre Pleie, end paa et kongeligt Slot. - Igaar var her i mit smukke Maxen ogsaa en Fødselsfest, Godseierens, og her opførtes min Vaudeville: Fuglen

i Pæretræet, som var blevet oversat og af Concertmesteren indrettet ganske til den samme Musik, som i Kjøbenhavn, og blev meget nysseligt udført, Intendanten fra Hoftheatret i Dresden var tilstede og nu bliver det der om nogle Uger bragt paa Scenen. Ogsaa for mig har de kjære Mennssker ordnet en Deel, saa smukt saa festligt. Henselt, den berømte Claveerspiller er herr og hver Dag, tidt for mig alene spiller han mageløst deiligt! Nu er jeg indbudt til et Gods i Schlesien, men jeg har en forunderlig Trang efter Hjemmet; paa Silkeborg ventes jeg, men begge Steder sender jeg Afbud og flyver lige til Basnæs, jeg er jo, veed jeg ogsaa der, saa velkommen! tak for Deres deeltagende venlige Sind for mig, kjære naadige Frue! Hils Børnene og Frøken Schumacher. Den 5 Juli reiser jeg over Berlin hjemad og skriver jeg ikke forud og siger den bestemte Dag jeg kommer til Corsoer, saa holder jeg en Formiddag pludselig for Gaarden og veed at milde, venlige Øine hilse paa mig! - Deres taknemlig hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus