Dato: 12. august 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Glorup den 12 August 1856

Kjære Fru Scavenius!

I Løverdags Morges forlod jeg Flensburg og tænkte at være om Aftenen paa Basnæs, men Dampskibet Caroline Amalie gaaer saa langsommeligt, det var allerede ud paa Eftermiddagen før vi var ud for Svendborg, jeg indsaae da at det vilde blive seent paa Aftenen før jeg naaede deres kjære Hjem og da De ikke ventede mig kunde det maaskee træffe saa at De slet ikke var hjemme, jeg tog derfor en rask Beslutning og da jeg ogsaa gjerne paa Hjemtouren ønskede at hilse paa deres Fætter Grev Moltke, gik jeg iland ved Svendborg, tog Vogn og var om Aftenen her paa Glorup, hvor jeg havde den Glæde at træffe Greven, Wladimir og hans Brud. Allerede som imorgen havde jeg tænkt paa at komme til Basnæs, men igaar fik Greven Brev at Grevinden vilde være her Løverdagaften eller Søndagmorgen, han reiser hende nu imøde og er saa venlig at holde paa mig til hun kommer at jeg ogsaa kan see og tale lidt med hende. - Jeg kommer saaledes ikke herfra, før Tirsdag den 19de. Da gaar jeg om Eftermiddagen fra Nyborg til Corsøer, hvor nok Dampskibet indtræffer Klokken 5 1/2 Aften. Deres Naade var saa venlig og god at sige mig, at deres Vogn maatte afhente mig i Corsør, jeg takker meget derfor, har De kun, til den Tid, ikke anden Brug for den. Dersom Brteve til mig ere komne til Basnæs, eller komme endnu i denne Uge, da tillader jeg mig at bede om at disse maa lægges i en Convolut og med mit Navn paa og "Glorup ved Nyborg", sendes mig, de derimod som komme efter næste Løverdag, beder jeg om gjemmes til mig. - Jeg glæder mig usigeligt til at see Dem og Børnene igjen, jeg veed og tør tro at være velkommen og med den største Inderlighed bringer jeg min Tak. - Hele Sommeren har jeg, som De veed, slet ikke været vel, det kolde Veir knuger mig, dog er jeg nu bedre, følger mmig kun forunderlig nerveus, varmt Veir og Søbade, sagde Geheimeraad Carus, vilde ihast hjælpe mig! paa Romanen har jeg i eet saadant Befindende ikke arbeidet meget, men som en fuld Rosenknop venter den kun paa varmt Solskin for ihast at udvikle sig. Hils Børnene, ligesom ogsaa Frøken Schumacher, gid jeg træffe Alle raske og tilfreds paa det kjære hyggelig Basnæs. Deres Naades taknemligt hengivne H. C. Andersen

E.S.Grev Moltke sender hjertelige Hilsener.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus