Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 17. juni 1834
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorøe d 17 de Juni 1834

Kjære Andersen!

Skjøndt jeg næsten er bange for, at De er reist fra Wien inden dette Brev kan være der, vil jeg dog sende det afsted og lade det komme an derpaa. Deres venlige Brev fra München var mig meget kjært og jeg har kun opsat at besvare det til jeg fik læst Deres Agnete. Den har nemlig ikke hidtil været at faae i vor Sorøeske Boghandel og efter gjentagne Bestillinger fik jeg først Bogen igaar. Jeg har læst den med særdeles Fornøielse; jeg finder det er en virkelig poetisk Frembringelse, riig paa sand Følelse og Phantasie. Der gaaer en ægte romantisk Maaneskins-Tone derigjennem, som hos mig fremkalder en af de poetiske Stemninger, jeg holder meest af. Agnetes Sværmerie for Havet og Dybets hemmelige Verden motiverer smukt den hele Handling (i Førstningen taler hun mig kun lidt for dannet) hendes Forhold til den ulykkelige Spillemand, Zigeunerspaadomme[n] s Virkning og den Stemning, hvori hun kaster sig i Havmandens Arme, holdt jeg meget af, hendes forædlende Indflydelse paa Havmanden er ogsaa en smuk Idee og Opfindelsen med den fangne Fugl, der synger hendes Hjemvee tillive og døer, finder jeg særdeles deilig. Agnetes Tilbagekomst og indre Kamp saavelsom Maaden, hvorpaa De lader den opløses, var mig høist rørende og smuk. Naturpoesien deri[,] Fuglesangene og alt sligt tiltalte mig venligt og uskyldigt og det Hele behagede mig ret som en nordisk romantisk Sommernatsdrøm. Til Lykke med denne Digtning! den er i mine Tanker Deres bedste Arbeide og et betydeligt Fremskridt. Tak for hvad De fortæller mig om Deres Reise! Synet af den store fremmede Verden haaber jeg skal forlige Dem med eller rettere hæve Dem ud over Smaaligheden i vor egen lille Blad- og Recensent-Sphære. Lumpenheden med det første Brev, De modtog i Pariis, har indigneret enhver der hørte det; og ved Sligt vinder man altid langt Mere, end man taber. Lad kun slig aabenbar Ondskab aldrig forstyrre Dem; det er igrunden gode Tegn, naar Hundene gjøe; saa er der gjerne Folk paa Veien; og "Smaahund ei Hingsten jager Den gjøer sig træt og kjed."

Kom nu hjem, kjære Andersen, sund og frisk paa Legem og Sjæl! Ængst Dem ikke for Fremtiden! De har oprigtige Venner i Fædrelandet. See kun at sætte Dem paa en fri uafhængig Fod, med Hensyn til det Ephemeriske i Aandens og Litteraturens Verden! hvad Vorherre vil der skal blive af os, driver han nok igennem.. Gud velsigne Dem. Lev vel! Deres

venlig hengivne Ingemann.

Dog det er sandt! med saa lille et Brev kan man ikke nøies udenlands. Af litterairt Nyt vil jeg da nævne Dem Paludan Müllers Amor og Psyche, som har gjort megen Lykke. Det er en omhyggelig udført Behandling af den bekjendte smukke Mythe og har vistnok megen poetisk Fortjeneste; hans Drama "Kjærlighed ved Hoffet" er ogsaa nylig bleven opført med Bifald. "Noveller af Forfatteren til en Hverdagshistorie", udgivne af Heiberg høre til de bedste Frembringelser af denne Art i vor Litteratur og have ligeledes vundet stort Bifald. Øhlenschlæger har udgivet en Tragoedie Dronning [?] Margrethe; han har nylig faaet Krig med Hjorth om Prometheus; dog Polemiken har i den senere Tid meest befattet sig med Skolevæsenet, Trykkefriheden og slige offentlige Anliggender, li[ge]som Interessen nu vel ogsaa her med Provindsialforfatningen vil for Fremtiden blive mere borgerlig og statsoeconomisk, end æsthetisk. Her i Sorøe leve vi ved det Gamle og ret vel. Jeg har siden De reiste udgivet en lille lyrisk Behandling af Jerusalems Skomagers Liv og Sindsstemninger, digtet i hans eget Navn og Characteer. Jeg har desuden udgivet en historisk Roman "Kong Erik og de Fredløse" og har en ny under Arbeide, som nok vil udkomme til Nytaar. Fra min Kone skal jeg hilse Dem venligt og takke Dem hjerteligt for "Agnete", som hun nu netop har gjennemlæst, den har interesseret og glædet hende meget. Endnu engang lev vel! Lad os see Dem her naar De kan efter Deres Hjemkomst! Seer De Ticks paa Hjemreisen, saa hils dem endelig ret meget fra mig og min Kone ligeledes Steffens. I Wien beder jeg Dem hilse Grillparzer og Sonnleidnera. Kommer De til Halle, saa opsøg og hils Motte Fouqué! Men see for Alting til at De med Glæde og Kjærlighed kan gjenhilse den Moder her hjemme, som aldrig døer og som heller ikke har været Dem en Stifmoder!

[Tilføjelse i margen s. 1:] Fra Adjunct Lorentzen skal jeg hilse Dem venligst; med ham taler jeg ofte om Dem. Han er enig med mig om Agnete

[Udskrift:] An Herrn Candidatus Andersen aus Dänemark, Wohlgeborn in Wien poste restante fr

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (123)